Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Genopsæt straks Vordingborgs egnsteaters ’Guds lam’ med dets brægende får og livefødsel

Egnsteatret Cantabile 2 leverer i en stilfærdig teatersal på Vordingborg Gymnasium et storslået og dybt bevægende drama med lokale aktører om det moderne menneskes eksistentielle yderpunkter – inklusive brægende får, livefødsel og sorgterapi. Forestillingen kalder på genopsætning snarest!
I ’Guds lam’ møder vi Danmarks største fåreavler, der tumler rundt med sine dejligt duftende får, som den imødekommende fårehyrde, der gerne barberer et får på scenen, mens der på skærmen bag ofres endnu et får, så blodet sprøjter og dyret skælver.

I ’Guds lam’ møder vi Danmarks største fåreavler, der tumler rundt med sine dejligt duftende får, som den imødekommende fårehyrde, der gerne barberer et får på scenen, mens der på skærmen bag ofres endnu et får, så blodet sprøjter og dyret skælver.

Per Rasmussen

Kultur
28. januar 2020

Der er en omvendt skønhed i at rage rundt i mørket og lede efter Vordingborg Teater som et stort og oplyst slot, for så – efter gennemsøgning af den tilstødende lokale svømmehal og idrætshaller – endelig at finde teatersalen som en del af et helt almindeligt og ganske upåfaldende gymnasium.

Det føles næsten som et slags scenekunstnerisk varsel af en slags: at indgangen til teatergruppen Cantabile 2’s jubilæumsforestilling, Guds lam, æstetisk set ikke må være for spektakulær – for at publikum helt kan indoptage den gave ud over det sædvanlige, som Guds lam er.

For det er vitterligt en gave! En gave, der handler om det ganske enestående ved det helt almindelige menneskeliv.

Bevægende overflyvning af menneskelivet

Lad det være sagt med det samme. Cantabile 2, Vordingborgs egnsteater gennem 30 år, har med Guds lam lavet en vanvittig stærk og følelsesladet forestilling, det er svært ikke at fælde tårer over.

Der findes både fryserskuffer og sprinklere i mig, men denne aften var der fuld skrue på varme- og vandsystemet, jeg tudede fra start til slut, det var lidt voldsomt for både mig og min ledsager. Men sådan er det måske bare, når man sidder i Vordingborg Teaters ukunstlede rum og bliver udsat for en række lokale menneskers heftige fortællinger fra livet på jorden. Inklusive hund og levende, brægende får, selvfølgelig, der løbende får sanserne til at tvivle på, hvilket rum man egentligt befinder sig i.

Fornemmelsen svarer lidt til den overflyvning af menneskelivet, som man oplevede i Wim Wenders film Himlen over Berlin. Ved hjælp af englenes blik i den film blev det menneskelige, især det tragiske, knivskarpt fremkaldt med en særlig varmglødet bevægelse – netop fordi det blev set udefra. Det er den samme følelse og oplevelse, jeg har med Guds lam.

Altertavlen i Gent

Cantabile 2 er kendt for sine human specific performances, som de kalder det, hvor de inddrager lokale mennesker (og dyr) i deres forestillinger på en måde, hvor de ikke spiller skuespil, men agerer som sig selv. Således også i Guds lam, hvor en række lokale beboere i og omkring Vordingborg spiller sig selv og ikke mindst moderne versioner og fortolkninger af den kristne kirkes mest berømte skikkelser.

Guds lam – med undertitlen Alt det vi elsker, alt det vi frygter – er en lokalt forankret forestilling, der er inspireret af den belgiske forestilling Lam Gods fra 2018 – skabt af den belgiske instruktør Milo Rau.

I den belgiske by Gent findes en af kunsthistoriens mest berømmede altertavler – Altertavlen i Gent fra det 15. århundrede – malet af de to van Eyck-brødre. Til dette storslåede oliemaleri i mange dele stod en række lokale borgere i Gent model, og den belgiske instruktør Milo Rau baserede sin forestilling på samme princip. Han fik en række lokale nulevende Gent-borgere til at give en moderne fortolkning af de store klassiske figurer og ikke mindst det, de symboliserer, gennem afgørende begivenheder i deres personlige eget liv.

Ukulele-Gud og den moderne jomfru Maria

Samme princip gør sig derfor også gældende for Vordingborg-versionen 2.0 af den himmelske forsamling på jord. Cantabile 2 har lagt et kæmpe opsøgende arbejde i at finde lokale skikkelser, der på bedste vis kan illustrere og fortælle det moderne menneskes historie ud fra den kristne, kulturhistoriske fortælling.

For det er sådan set det, Guds lam er: en forestilling, der i en slags skabelsesberetning fremmaner de afgørende og eksistentialistiske yderpunkter ved dét at være et moderne menneske. Vi hører og ser på mennesker – ved at de fortæller deres historier – gennem ord og sang.

En stor gruppe af børn spiller rollerne som engle – hvem ellers – og synger deres sære sange om Gud, Adam og Eva på Halfdans Rasmussens melodi »Noget om helte«. Og nej, ikke et øje er tørt. Men sentimentalt blive det aldrig, højst sådan lidt følelsesmæssigt intenst – og det er i orden – sådan er det jo.

Hvis vi ser nærmere på altertavlen – og dens moderne repræsentationer – har vi Gud eller Jesus repræsenteret af den såkaldte Ukulele-Gud fra Nyråd (han må spille virkelig godt).

Vi har en moderne Jomfru Maria, der har mistet sin søn til Isis og døde under et amerikansk droneangreb. Den afdøde søn spiller en af rollerne som den moderne korsfarer, ligesom ægteparret, der er flygtet fra Syrien og fortæller om deres vanvittige mareridt af en tur til Danmark med deres børn, spiller rollen som de landflygtige.

Vi møder Danmarks største fåreavler, der tumler rundt med sine dejligt duftende får, som den imødekommende fårehyrde, der gerne barberer et får på scenen, mens der på skærmen bag ofres endnu et får, så blodet sprøjter og dyret skælver.

Adam drømmer om Adam

Vi møder også den moderne Adam og Eva, der studerer sammen i København og drømmer om at finde kærligheden – dog ikke hos hinanden.

Den moderne Eva synes, at slangen i Paradis hele tiden lokker hende til at finde de forkerte, kriminelle kærester, og den moderne Adam, ja, han drømmer selv om en Adam.

Sidst men ikke mindst møder vi moderen, der fortalte om sin store kærlighed til alle sine børn – med sin just nyfødte på armen. Dette lige efter, at publikum på storskærm havde overværet hendes fødsel (i badekar) på video. 

Det hele er så heftigt, og ganske, ganske vådt, men I guder, hvor er det godt! Ingen bør snydes for denne autentisk duftende og sært smukke forestilling, som bør opsættes på andre landsscener snarest muligt!

’Guds lam’. Oprindeligt koncept: Milo Rau. Instruktion: Nullo Facchini. Performere: Siri Facchini Haff og Claudio Morales. Alverdens lokale medvirkende. Kunne opleves på Vordingborg Teater i alt for kort tid, den 24.–26. januar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her