Læsetid: 4 min.

Iben Mondrups ’Tabita’ er et ondt vuggende familiedrama

Med ’Tabita’ broderer Iben Mondrup fermt videre på sin grønlandsk-danske mosaik
Iben Mondrups nye bog 'Tabita' er én stor uretfærdighed, der oprulles for læseren, og som side for side får følgeskab af endnu en uretfærdighed, et overgreb eller dyb sorg, skriver anmelder Nanna Goul.

Iben Mondrups nye bog 'Tabita' er én stor uretfærdighed, der oprulles for læseren, og som side for side får følgeskab af endnu en uretfærdighed, et overgreb eller dyb sorg, skriver anmelder Nanna Goul.

Peter Nygaard Christensen

17. januar 2020

Tabita er en roman fuld af overraskelser.

Undervejs i min læsning af Iben Mondrups nye roman har jeg måttet stoppe op, bladre tilbage, gå lidt forvirret rundt og diskutere med mig selv. Tabita er på mange måder en anden roman, end jeg havde regnet med. Ikke mindst fra Iben Mondrup. Men det er ikke en dårlig ting.

Og hvordan så det? Jo. Det overraskende ligger naturligvis ikke i, at Iben Mondrup endnu en gang trækker på sin grønlandske arv, hvilket hun har gjort i en række tidligere bøger.

Forfatteren (f. 1969) boede det meste af sin barndom og ungdom i Grønland og skrev blandt andet i 2014 den anmelderroste og prisbelønnede Godhavn, der også beskæftigede sig med det grønlandske samfund og den voldsomhed, som især de danske tilflytterfamilier oplevede i den fremmede kultur.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu