Læsetid: 4 min.

Med ’Marie Nielsen og revolutionen’ bliver en revolutionær kvinde skrevet ud af glemslen

I Morten Things bog om Marie Nielsens færden og kampe indføres vi i socialismens og kommunismens historie i det 20. århundrede
Morten Thing er nok en af de forskere herhjemme, hvis ikke den, der kender kommunismens historie bedst, og Marie Nielsen og revolutionen er baseret på et omfattende kildemateriale, som han delvis selv har gravet frem.

Morten Thing er nok en af de forskere herhjemme, hvis ikke den, der kender kommunismens historie bedst, og Marie Nielsen og revolutionen er baseret på et omfattende kildemateriale, som han delvis selv har gravet frem.

Selskabet for Arbejderhistorie

31. januar 2020

Marie Nielsen fortjener virkelig den biografi, som nu foreligger, skrevet af Morten Thing. Hun er en imponerende kvinde, modig, principfast, hjertevarm og selvopofrende. Født ind i landproletariatet, hvor far og mor måtte arbejde hårdt og ikke kunne holde opsyn med børnene. En bror faldt som 11-årig ned fra et træ og hang fast, så han blev kvalt. En anden bror døde af tuberkulose.

Selv kom Marie ud at tjene som 14-årig – hvilket var sent! – men oplevede for eksempel på det gods, hvor hun fik plads, hvordan husbonds tyendelovhjemlede tugteret gik ud over hendes mindreårige værelseskammerat, som jævnligt blev slået med en ridepisk. Marie, der er født i 1875, oplevede proletariatets hele jammerlige retsløshed, før der var tænkt på stemmeret og borgerlige rettigheder for tyende, småfolk og besiddelsesløse. Fundamentet for hendes tilslutning til socialismen og kommunismen var støbt af erfaring.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Dorte Sørensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

God anmeldelse. Er glad for bogen, da den poppede op i forbindelse med sfah-arrangement(selskabet for arbejderbevægelsens historie), hvor Morten Thing præsenterede bogen i dansk metals lokaler København. Er næsten færdig med at læse Mario vargas llosa's roman "vejen til paradis", som skifter hvert kapitel mellem Paul Gauguin(i slutningen af 18-årene) og hans mormor Flora Tristan(starten af 18-årene). Hvor mormorens beskrivelser, som kvinde og revolutionær i Frankrig dengang er bekymrende og tankevækkende. Godt nok i en roman; men trods alt også i et spændingsfelt jeg endnu ikke har konkluderet på endnu. Privat er der ikke meget i bogen om Maria Nielsen, som Morten Thing oplyste, da der ikke er oplysninger. Mens llhohas bog forsøger - som roman - at beskrive det private. DET er interessant. En refleksion jeg fortsat efterfølger. Lidt i lyset af den virkelig modbydelige fremstilling af Paul Gauguin.