Læsetid: 5 min.

På Betty Nansen føles det fuldkommen oplagt at mixe ballet og rap med Bonnie og Clyde

Historier om oprør, kærlighed og vold går aldrig af mode. Måske er det derfor, vi stadig elsker fortællingen om Bonnie og Clyde her næsten 100 år efter, den fandt sted. På Betty Nansen Teatret får den en ny frisk form med alt fra gangsterrap til yndefulde ballettrin
Astrid Elbos Bonnie og Ulrik Birkkjærs Clyde er begge yndefulde med lange, stærke, slanke lemmer. Deres baggrund i balletten fornægter sig ikke.

Astrid Elbos Bonnie og Ulrik Birkkjærs Clyde er begge yndefulde med lange, stærke, slanke lemmer. Deres baggrund i balletten fornægter sig ikke.

Catrine Zorn

13. januar 2020

»Dette er en virkelig historie,« står der med store hvide bogstaver på det udskårne skilt, der hejses ned over det mørke scenerum i instruktør og koreograf Signe Fabricius’ Bonnie & Clyde på Betty Nansen Teatret i København. 

Vi kender den alle sammen. Historien om det unge par, der gik mod systemet og fik stjernestatus under den økonomiske nedtur i USA i begyndelsen af 1900-tallet.

De purunge Bonnie Parker og Clyde Barrow var stjernerne i det, der kaldtes Barrow-banden. De begik adskillige røverier og dræbte såvel civile som politifolk på deres vej, indtil de selv blev skudt af politiet i 1934 kun 23 og 25 år gamle.

På Betty Nansen Teatret fortælles deres historie gennem dans med talentfulde, unge dansere. Og den udtryksfulde fysiske form virker fuldkommen oplagt til den intense, højdramatiske fortælling. I samspil med et velfungerende lydbillede og Ida Grarups visuelt betagende scenografi, der mestendels består af lys, fungerer den kropslige udtryksform ganske forrygende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu