Læsetid: 4 min.

I Woody Allens nye film tilbringer man en regnvåd dag i New York sammen med et par forvirrede unge mennesker

Woody Allens seneste værk, ’A Rainy Day in New York’, kan kun ses en enkelt dag i de danske biografer. Og det er der god grund til at gøre, for man er i godt selskab
Der er ikke meget nyt i Woody Allen-land, hvor det er så svært med den kærlighed. Elle Fannings Ashleigh og Timothée Chalamets Gatsby kunne godt minde om unge udgaver af Diane Keatons Anne og Woody Allens egen Alvy i instruktørens hovedværk, Annie Hall (1977), og ligesom dem forsøger også Ashleigh og Gatsby at finde ud af, hvad de egentlig vil med deres liv.

Der er ikke meget nyt i Woody Allen-land, hvor det er så svært med den kærlighed. Elle Fannings Ashleigh og Timothée Chalamets Gatsby kunne godt minde om unge udgaver af Diane Keatons Anne og Woody Allens egen Alvy i instruktørens hovedværk, Annie Hall (1977), og ligesom dem forsøger også Ashleigh og Gatsby at finde ud af, hvad de egentlig vil med deres liv.

CAP/RFS

29. januar 2020

For mig har der altid været noget trygt og velkendt over de hvide tekster – fonten hedder Windsor – på sort baggrund og jazzmusik eller evergreens på lydsporet, som indleder Woody Allens film. Det er på én gang et beroligende løfte om små to timer i godt og morsomt selskab med neurotiske, kærlighedsramte personer og en nostalgisk indgangsbøn til en tid og en verden, som ikke for alvor eksisterer – heller ikke selv om filmen foregår her og nu i en by, mange mennesker kender.

Det gælder også for Woody Allens seneste og noget samspilsramte film, A Rainy Day in New York. Amazon Studios, der skulle have distribueret filmen, droppede den i kølvandet på #MeToo og de efterhånden årtier gamle beskyldninger mod instruktøren for at have begået overgreb mod sin dengang lille datter. Sagen blev afvist, men anklagerne forfølger ham.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Hjerl-Hansen
Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Biograffilm overgår til at være døgnfluer. Snart vil biograferne også være fortid.

Søren Kramer

Et par heteroseksuelle overklasseløg har bøvl med livet og kærligheden, og det hele er filmet i smukt italiensk lys.

Foto og dato er sikkert fake. Filmen kan umuligt være i farver.