Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

I Woody Allens nye film tilbringer man en regnvåd dag i New York sammen med et par forvirrede unge mennesker

Woody Allens seneste værk, ’A Rainy Day in New York’, kan kun ses en enkelt dag i de danske biografer. Og det er der god grund til at gøre, for man er i godt selskab
Der er ikke meget nyt i Woody Allen-land, hvor det er så svært med den kærlighed. Elle Fannings Ashleigh og Timothée Chalamets Gatsby kunne godt minde om unge udgaver af Diane Keatons Anne og Woody Allens egen Alvy i instruktørens hovedværk, Annie Hall (1977), og ligesom dem forsøger også Ashleigh og Gatsby at finde ud af, hvad de egentlig vil med deres liv.

Der er ikke meget nyt i Woody Allen-land, hvor det er så svært med den kærlighed. Elle Fannings Ashleigh og Timothée Chalamets Gatsby kunne godt minde om unge udgaver af Diane Keatons Anne og Woody Allens egen Alvy i instruktørens hovedværk, Annie Hall (1977), og ligesom dem forsøger også Ashleigh og Gatsby at finde ud af, hvad de egentlig vil med deres liv.

CAP/RFS

Kultur
29. januar 2020

For mig har der altid været noget trygt og velkendt over de hvide tekster – fonten hedder Windsor – på sort baggrund og jazzmusik eller evergreens på lydsporet, som indleder Woody Allens film. Det er på én gang et beroligende løfte om små to timer i godt og morsomt selskab med neurotiske, kærlighedsramte personer og en nostalgisk indgangsbøn til en tid og en verden, som ikke for alvor eksisterer – heller ikke selv om filmen foregår her og nu i en by, mange mennesker kender.

Det gælder også for Woody Allens seneste og noget samspilsramte film, A Rainy Day in New York. Amazon Studios, der skulle have distribueret filmen, droppede den i kølvandet på #MeToo og de efterhånden årtier gamle beskyldninger mod instruktøren for at have begået overgreb mod sin dengang lille datter. Sagen blev afvist, men anklagerne forfølger ham.

Flere af skuespillerne i den nye film gav deres honorar til velgørende formål og undsagde Allen, og filmen har siden levet en omflakkende tilværelse og får ikke regulær biografpremiere i Danmark. Den kan dog opleves ved eventvisninger i Nordisk Films biografer landet over den 29. januar, og senere kommer den på hjemmevideo og streaming.

Romantisk weekend

A Rainy Day in New York er vel nok den første af Woody Allens film, som ikke får dansk biografpremiere, og det er synd, for det er en såre charmerende og munter lille sag om en lang, regnvåd dag i New York sammen med et par forvirrede unge mennesker.

Ashleigh Enright (Elle Fanning) og Gatsby Welles (Timothée Chalamet), der begge kommer fra familier med penge, går på det samme universitet nord for New York og er kærester. Hun er et lettere neurotisk, naivt lys fra landet, han er født og opvokset i New York og er en belæst gammel sjæl i en ung krop, som hellere vil spille poker eller spille klaver på røgfyldte jazzbarer end tage en uddannelse. Navnet Gatsby og referencen til F. Scott Fitzgeralds berømte romanfigur er ikke tilfældigt valgt.

Ashleigh har ambitioner om at blive journalist, og det lykkes hende at få et interview med en anerkendt filminstruktør, Roland Pollard (Liev Schreiber). Det skal foregå i New York, og sammen med Gatsby drager hun til storbyen på det, der – efter interviewet med Pollard – skal være en romantisk weekend, hvor de spiser og bor godt. Det gælder dog om at undgå Gatsbys mor, der samme aften holder sin store, årlige og meget kedelige middag for byens spidser. Hun vil ikke kunne tilgive, hvis ikke han kommer, når nu han er i byen.

God energi

Til at begynde med går alt efter planen – Ashleigh mødes med Pollard, og Gatsby flanerer rundt i byens gader. Men så sætter regnen ind, og tingene begynder at falde fra hinanden. Pollard er en tvivlende, lettere fordrukken kunstner, der falder for Ashleighs ungdom og ligefremhed, men så forsvinder han, og sammen med Pollards manuskriptforfatter, Ted Davidoff (Jude Law), forsøger Ashleigh at finde ham igen.

Samtidig er Gatsby tilfældigt løbet ind i sin ekskærestes irriterende lillesøster, Chan (Selena Gomez), og mundhuggende bevæger det umage par sig rundt i den regnvåde by, mens han klager over, at Ashleigh har svigtet ham.

Der er med andre ord ikke meget nyt i Woody Allen-land, hvor det er så svært med den kærlighed. Elle Fannings Ashleigh og Timothée Chalamets Gatsby kunne godt minde om unge udgaver af Diane Keatons Anne og Woody Allens egen Alvy i instruktørens hovedværk, Annie Hall (1977), og ligesom dem forsøger også Ashleigh og Gatsby at finde ud af, hvad de egentlig vil med deres liv.

Magisk lys

Gatsby er fuld af modvilje mod alt, hvad hans mor forventer af ham, men han har reelt ikke nogen retningssans. Og selv om han spiller stor i slaget over for Ashleigh – han er verdensmanden, hun er landmusen – er det vist hende, der har mest styr på tingene, når det kommer til stykket. I hvert fald er hun ikke helt så naiv, som man skulle tro.

Fanning og Chalamet er et godt par, netop fordi de er så forskellige – men ingen tvivl om, at Gatsby passer bedre sammen med Chan – og det er en fornøjelse at så store navne som Liev Schreiber og Jude Law gør dem selskab. Jeg ville godt have set mere til især Schreibers selvmedlidende filmskaber, der på et tidspunkt prøver at overtale Ashleigh til at tage med til Sydfrankrig. Han er dog for fuld til, at det for alvor lyder tiltalende for den unge kvinde.

Tiltalende er til gengæld den udgave af New York, man møder i A Rainy Day in New York. Det er den italienske mesterfotograf Vittorio Storaro, der står bag kameraet, og han ved om nogen, hvordan man skaber et magisk lys, når det regner på storbyen.

Det er måske ikke lige så meget postkort over filmen, som der måske var over Woody Allens Europa-film, Vicky Cristina Barcelona (2008) og Midnight in Paris (2011) – og Gordon Willis’ betagende sort-hvide billeder af New York i Manhattan (1979) kan Storaro heller ikke hamle op med. Men skøn er den, A Rainy Day in New York, og forteksternes løfte bliver så rigeligt indfriet: Selskabet er både godt og morsomt.

’A Rainy Day in New York’ – Instruktion og manuskript: Woody Allen. Fotografi: Vittorio Storaro. Længde: 92 minutter. Nordisk Films biografer landet over kun den 29. januar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Biograffilm overgår til at være døgnfluer. Snart vil biograferne også være fortid.

Søren Kramer

Et par heteroseksuelle overklasseløg har bøvl med livet og kærligheden, og det hele er filmet i smukt italiensk lys.

Foto og dato er sikkert fake. Filmen kan umuligt være i farver.