Læsetid: 10 min.

Anna Anchers køn skal ikke udelades, for at hun fremstår som en stor kunstner – tværtimod

Med en stor pragtudstilling viser Statens Museum for Kunst Anna Ancher i et nyt lys, der fremhæver hendes kunstneriske kvaliteter, men sætter hendes køn i skyggen. Det er en misforståelse: Kønnet skal ikke udelades, for at Anna Ancher fremstår som en stor kunstner
Anna Ancher: ’Kunstnerens mor Ane Hedvig Brøndum i den røde stue’, 1909.

Anna Ancher: ’Kunstnerens mor Ane Hedvig Brøndum i den røde stue’, 1909.

Jakob Skou-Hansen/ Statens Museum for Kunst

14. februar 2020

En ung mor sidder med sit spæde barn ved brystet. Hun knuger det lille liv ind til sig med sine beskyttende hænder, mens hun stirrer tomt frem for sig. Barnet hviler slapt hos hende, måske mæt og tilfreds oven på amning.

Scenen er badet i et karskt, gråligt lys, der strømmer ind i det spartansk indrettede rum fra en kilde, et vindue sikkert, bag moderen og barnet. Hovedparten af billedet udgøres af en hvid væg, som lyset changerende spiller hen over. Motivet er malet frem i få, hurtige strøg, der uden detaljering antyder kroppene, huden, håret, klædestykkerne, plantens grønne blade.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Anders Olesen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne det ikke være rart, hvis kønnet ikke hele tiden blev betragtet som det altafgørende - hvadenten positivt eller negativt. Hvis hun er en god kunstner er hun en god kunstner, fordi hun er en god kunstner, og ikke fordi hun er kvinde.

Torben Siersbæk, Rikke Nielsen, Nikolai Aagaard og Allan S. K. Frederiksen anbefalede denne kommentar

Jo, men kvindelige kunstnere har historisk set ikke haft gode vilkår, pga kønnet og ikke evnerne, og derfor bliver kønnet en vigtig del af historien. Det er en historie om en undertrykkende kultur, der stadig findes bare i mindre/fortrængt grad.

Torben Siersbæk, Jens Flø, Henriette Bøhne, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rikke Nielsen har fuldkommen ret.

Kvinder har kæmpet for retten til at være mere end mødre og koner i århundreder, ja faktisk årtusinder.
Det er først efter stemmerettens indførelse, at der begynder at gå skred i tingene.

Det handler om anerkendelse - og især, om penge:

"Men til gengæld har det holdt hårdt med museale indkøb af Anna Ancher-værker. Når der skal sættes pris på kunsten i form af monetær kapital (penge), frem for symbolsk (skåltaler), holder museerne sig med andre ord tilbage.
Det synes at være en skæbne, som Anna Ancher deler med mange kvindelige kunstnere. Ikke bare de kvindelige kunstnere, der ligesom Anna Ancher blev født i midten af det nittende århundrede, hvor kvinder hverken havde stemmeret eller adgang til Kunstakademiet."

Den samme mangel på interesse og anerkendelse har ramt kvindelige filosoffer, matematikere, fysikere, astronomer, opfindere, etc.
Mange er gået helt i glemmebogen, og er først nu ved at blive genopdaget.
Det skyldes blandt andet, at de aldrig fik lov til at få en akademisk grad, selvom de både uddannede sig, underviste, skrev bøger og lignende.

Så selvfølgelig er kønnet vigtigt.
I Danmark er vi langt bagud med ligestilling i forhold til resten af Skandinavien.

Jens Flø, Henriette Bøhne, Rikke Nielsen, Randi Christiansen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Desværre er der en tilbøjelighed til netop at glemme, at der er forskel på mænd og kvinder, når man vil ligestille. Det er stadig kvinder - på trods af regnbuebevægelsens bestræbelser på at udviske kønnet - som føder børnene. Og mændene som ejakulerer sæden. Og mange tak for det, allerkæreste mænd.

Ligestilling er ikke lig med ensliggørelse.

ulrik mortensen, Jens Flø, Benta Victoria Gunnlögsson og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Jeg er selv spændt på at se udstillingen om en uges tid. Besøget er planlagt længe før den igangværende kønsdiskussion om den løb i gang.
Men jeg synes at kønsdiskussionen er helt på sin plads i relation til Anna Ancherudstillingen.
Når samfundet stadig diskriminerer kvinder - nyligt pointeret af den nyomvendte feminist (måske lige overdreven karakteristik), Brian Mikkelsen, nu direktør i Dansk Erhverv, der har gjort sig til talsmand for kønsneutrale ansøgninger til topjobs i erhvervslivet - så er det vel mere end rimeligt, at man prøver at neutralisere den kønsnedvurdering MANDLIGE anmeldere og andet godtfolk har brugt til at holde kvinder ude fra hvad som helst?
En lille personlig beretning... Min salige fru moder blev født to år før kvinder fik valgret i Danmark. I en alder af 18 år tog hun kørekort - og det var meget langt fra normalt i 1929! Hun berettede, at den køreprøvesagkyndige kvitterede for køreprøven med at hun havde aflagt en pæn prøve "AF EN DAME"!!
Den holdning findes stadig i kongeriget (efter at kongen i nu 48 år har været af hunkøn), og derfor er det særdeles relevant at påpege, at Anna Ancher var en væsentlig kunstner - uden at pladre vurderingen til med et køn.
Jeg har aldrig født børn selv (gæt selv hvorfor), men jeg er helt sikker på at mænd og kvinder både er forskellige og har indimellem meget forskellige erfaringer og tilgange til verden. Derfor er jeg også sikker på at der er flere forskelle mellem de kunstværker kvindelige og mandlige kunstnere frembringer.
Jeg mener også, at kunstværkerneskal vurderes som.... kunstværker, og ikke kunstværker af en kvindelig eller en mandlig kunstner!

Torben Siersbæk, jeg er helt enig med dig. I kunstens verden bør kønnet kun være en af mange parametre, hvorpå man fortolker kunstens indhold og ikke (ned)vurderer kunstens kvalitet. Men i forhold til indholdet og den samtid, hun har levet i, er kønnet så til gengæld en vigtig parameter. Og det er da også et meget spændende perspektiv, at hun, på trods af den (kunstneriske) undertrykkelse og nedvurdering, hun må har stået overfor, alligevel har kunne producere så fantastisk kunst.

Jeg har arbejdet i en mandsdomineret branche i over 20 år efterhånden, og jeg kan skrive under på, at nedvurderingen med baggrund i køn - stadig eksisterer i bedste velgående. Det er en konkurrenceparameter. Jeg husker mit første job, hvor jeg skulle klare en IQ test bedre end de mandlige kandidater - udelukkende med baggrund i mit køn.

Torben Siersbæk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

“Kvinder har kæmpet for retten til at være mere end mødre og koner i århundreder, ja faktisk årtusinder.”

Du glemmer vist at i størstedelen af de “ja faktisk årtusinder” var der altså ingen bestyrelsesposter eller noget dynamisk arbejdsmarked. Moderne frigørelse har intet med arbejdsfordelingen i fortidige samfundsformer at gøre. Hvis man har tilhørt samfundets top har man haft det godt, kvinder inklusive. Hvis man har tilhørt samfundets bund har man haft det skidt, mænd inklusive.

Randi Christiansen, Mogens Holme og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kent Nørregaard

Nu taler vi ikke om hvorvidt man 'har haft det godt' i overklassen igennem tiderne eller ej.

Vi taler om, hvorvidt kvinder har kunnet udtrykke sig frit, kunnet arbejde med det de ville, og få et navn i historien.
Og det har de allerfærreste kunnet.

Kvinder har været nødsaget til at leve gennem mænd, og deres mænd har bestemt om de fik lov til at gøre det ene eller andet. Hvis det ikke var fædrene, var det sønnerne, som bestemte.

For kvinder kunne intet eje, med mindre der var ganske særlige omstændigheder.
Kvinder har heller ikke haft valget om de ville giftes og have børn. De blev bare giftet bort.

For sådan har det været i årtusinder. Også for overklassens kvinder.
De har intet ejet, de var ejet af deres mænd.

Kent Nørregaard

“Vi taler om, hvorvidt kvinder har kunnet udtrykke sig frit, kunnet arbejde med det de ville, og få et navn i historien.
Og det har de allerfærreste kunnet.”

Og ligeledes de allerfærreste mænd. Kvinder har bestemt ikke været ejet af deres mænd som en generel regel. Helt op i moderne historie har der været en arbejdsdeling hvor manden bestemt også har haft sit at se til og ikke har kunnet udfolde sig “kunstnerisk” og bare side og kæfte ordre af konen. Han har også, og er stadig i nogle samfund, kun en del af en familie så længe han kan forsørge konen og børnene. Den dag han ikke kan det er konen fri som en fulg til at tage hendes (fattige mænd har intet faderskab uden betaling) børn og finde sig en “bedre” far til dem.

Men jo i den moderne feminisme tager man ikke faktisk historie omkring familieforhold og arbejdsdeling og forskel på rig og fattig så alvorligt. Det handler mere om at fremstille kvinder som ofre for mænd igennem hele homo sapiens historie.