Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Artigeardit orker ikke flere fester i København, mens Benny Jamz har overgivet sig

Den tidligere systemkritiske Benny Jamz omfavner jungleloven og det hurtige liv på sit nye rapalbum. Mens tømmermandspoeten Artigeardit triller visdom ud af sit nulrede liv
Benny Jamz.

Benny Jamz.

Emil Monty Freddie

Kultur
11. februar 2020

»Please, baby, no more parties in LA,« rappede Kanye West i februar 2016 på sit album Life of Pablo.

Her beskrev han et paranoidt, hyperstresset og desillusioneret kendisliv i Los Angeles. Rovdyrsagenter, der vil have hans penge. Piger, der håber, hans berømthed smitter af. Meningsløse fester.

Ni måneder senere fik han et nervøst sammenbrud.

Festen og klubben er blevet sociale markører i hiphoppens værdisystem. Adgangen gennem døren ind til de dyre klubber eller de allermest eksklusive dele af klubberne symboliserer, at man har transcenderet sociale skel, som før var uoverstigelige.

Ikke mindst for rappere af anden etnisk herkomst er adgang til klubberne et notorisk problem den dag i dag. Dørtærsklen til klubben er blevet en slags universelt 110th Street, den gamle traditionelle skillelinje mellem det hvide Manhattan i syd og det sorte Manhattan – Harlem – i nord.

Så tror da pokker, at Benjamin Jacob Small Heyn-Johnsen alias Benny Jamz med en jamaicansk mor og en gammeldansk far går op i det.

»De har aldrig set så’n nogen / Dørmand ikk’ luk’ os ind / Han si’r, han ikk’ luk ind så’n nogen,« lyder det på hans debutalbum 1010, der hygger sig i toppen af den danske albumhitliste. Men Jamz har succes, så han har også adgang til klubber og damer:

»Fang mig ind’ på Cavalli
To modeller
En i hver hånd,« lyder det.

Materialisme og paranoia

Jamz er blevet en central kraft i dansk hiphop med sit engagement i Molotov Movement alias den succesfulde kvartet MOLO og i B.O.C.-crewet. Og 1010 er en konsolidering af hans position i toppen af populær dansk hiphop. Et syntetisk glaseret, enkelt trapbeatificeret album.

Ikke det mest ophidsende album i nyere tid, men solidt skruet sammen og stedvis med elegant melodisk og harmonisk ørehængerkvalitet. Ikke mindst hans hooks fanger dig ind.

Han er stadig en mand af gaden, der føler en »kærlighed til ghettoen«. Og han beskriver, hvordan skuddene gjalder derude – med nye patroner i gamle pistoler.

Mestendels går det dog over stok og sten med at lave damer, ryge rygeren og flashe status via Patek Philippe-ure, Maserati-biler og de fineste diamanter. En materialisme, der har den ulempe, at den forandrer folk, og at en paranoia – ikke ulig Kanye Wests – breder sig hos rappere som Benny Jamz, der ikke kan finde ud af, om pigerne bare vil have ham for udsigten til penge.

»Ka’ kun se skejs i horisont.«

Fornemmelsen af isolation trænger sig på fra flere sider, folk forandrer sig, når der kommer penge med i ligningen. Folk lyver, folk er »fugazi«, falske, rapper han. Der er kun crewet, vennerne, familien. Og Danmark er stadig racistisk anlagt.

»Vi’ ikk’ ligsom dem, og de’ ikk’ ligesom os,« rapper Jamz. Og det er han ikke den første, der gør. »Vi er ikke ligesom dem, og de er ikke lige som vi,« lød det fra Kesi i 2015. I mellemtiden er Kesi blevet en stjerne, og Jamz ligger nummer et på hitlisten. Men Danmark er det samme. Lukket.

Nu vælter det bare ind

Der synes at være langt til den Benjamin, der under sit andet alias Højer Øye rappede: »De siger, at revolution vil aldrig ske. Men hvis vi står sammen om det, om du er sort hvid gul eller cafe latte. Bare vi står sammen,« rappede han på Sivas’ d.a.u.d.a. II i 2014. Det var samme år, han udgav Brænd system, hvor han rappede »Brænd Babylon« – altså det rastafarianske symbol på den kapitalistiske og materialistiske verdensorden.

»Hvis man tog alle voksne og alle børnene med
Og gik mod systemet, hva’ ville de gør’ ve’ det?«

Dengang knoklede Benny Jamz for »para« – penge – nu vælter det bare ind, i hvert fald i rappens fiktion. Og dengang som nu er penge en vej til at få respekt i et respektløst samfund. Fair nok.

Den desillusion, der kunne skimtes på Brænd system er desværre brudt ud i lys lue på 1010. Et album, der vidner om isolation. Der er ikke meget systemkritik, der er junglelov. I den har Jamz placeret sig stærkt. Og sikke en fest, han har.

Artigeardit.

Artigeardit.

Sony Music

Modstand er nytteløs

Men måske ville det være godt med lidt færre fester i København? Tanker og kollektive ideer har det med at drukne i ekstasen.

I selskab med tømmermandspoeten Ardit Aliti alias Artigeardit er der i hvert fald noget andet på spil. På hans debut VILDEDAGE og nu også på det andet album, Idiot, fra rapperen med de albanske rødder.

»Jeg havde ikke engang lyst til at fest’
Men det kom af sig selv,« lyder det med en vis fortrydelse.

Men bevægelserne i kroppen kommer også af sig selv, når man rives afsted af den enkle trap-mekanisme, der fanger dig i et jerngreb. Modstand er nytteløs.

»Jeg fester ikke for piger
Kun for følelsen,« rapper han også.

Tilsyneladende er det for at slippe for selvhad. Albumtitlen er i hvert fald et spejlbillede.

»Jeg ved ikke, hvad jeg ligner,« konstaterer han i rap, mens aarhusianske Karl William gæstesynger:

»Jeg ved godt, jeg er en idiot
Det kunne du have forudset.«

Han har brug for bankråd

Musikalsk bevæger Artigeardit og hans faste producer Adam Hillebrand & Co. sig i et mere lunt, groovy leje end ovennævnte. Ikke lige så mange ensomme synthflader, klapperslange-trapbeats eller caribisk guitarklimpren på Idiot.

Den jazzede hiphop, der kunne vise sig på hans debutalbum VILDEDAGE har ganske vist veget pladsen til fordel for en tungere mere trapinficeret rytmik, men Idiot bevæger sig også som forgængeren i skyggerne, gråtonerne i et finurligt groovy tråd.

Og Artigeardit er en stenet, trippet størrelse, der snøvlerapper sig uldent gennem tilværelsens krinkelkroge, hvorfra han triller filosofiske pointer og hashede erkendelser ud mellem læberne.

Og så samples der frækt. Et branket elguitar-riff, der lyder, som om det hele tiden giver op på »Grønkjær«. Og der er en lillebitte bid orgel og sang, der stempler ind og ud af »Bankråd«, så det både bliver beat og perforeret melodi. Fremragende.

»Jeg har bare brug for nogle bankråd,« rapper Artigeardit.

Ikke nogen seddelbundter her. Det er et støvet liv, han formidler. Ikke nogle diamantblink eller Maserati-langtlys, der blænder. Jordforbindelse, kunne man kalde det.

Benny Jamz: ’1010’ (MXIII/disco:wax)

Artigeardit: ’Idiot’ (Sony Music). Er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her