Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Dansk-svenske frijazzere overdøvede vinterens stilhed på årets Vinterjazz

En elektrisk guitar, hvis strenge torteres med strikkepinde og børster, tuba og akrobatisk trommespil. Den tyvende omgang af festivalen Vinterjazz er i gang over hele landet og stod onsdag for denne anmelder i freejazzens tegn
Svenske Mats Gustafsson og Torden Kvartetten blæste publikum omkuld med deres improvisationstyfon ved deres Vinterjazz-koncert på spillestedet Alice. Billedet her er fra en tidligere koncert under Copenhagen Jazz festival.

Svenske Mats Gustafsson og Torden Kvartetten blæste publikum omkuld med deres improvisationstyfon ved deres Vinterjazz-koncert på spillestedet Alice. Billedet her er fra en tidligere koncert under Copenhagen Jazz festival.

Kristoffer Juel Poulsen

Kultur
17. februar 2020

Jeg fik engang en cd med Ornette Coleman af min far. Det var den eneste i hans meget omfangsrige jazzsamling, han ikke kunne holde ud at høre på. Jeg måtte gerne få den, for, som han sagde, han havde forsøgt at høre den én gang, og han kom ikke til at prøve igen. Det rakte hans ellers beundringsværdige tålmodig- og rummelighed ikke til.

Cd’en var Free jazz – A Collective Improvisation by the Ornette Coleman Double Quartet udgivet på Atlantic Records i 1961, og om det var af ren stædighed eller en særpræget form for ungdomsoprør er jeg ikke helt sikker på, men jeg satte mig for at gennemlytte de to numre, der tilsammen varer 37 minutter. Og til min egen overraskelse satte jeg oprigtigt pris på det, jeg hørte.

At albummet er spillet af en dobbelt kvartet betyder, at der i den højre højttaler er en kvartet med bas, trommer, trompet og basklarinet. I den venstre er der ligeledes en kvartet med Coleman på altsax. Denne konstellation medfører et inferno af dissonante sammenstød og uforudsigelige toner.

Alle regler er ophævet. Musikken er sat fri, og det giver et hektisk, kreativt musikalsk leben frem for faste akkordrundgange og symmetriske kompositioner. En legesyg og humoristisk duel udkæmpet af blæseinstrumenter og rytmesektioner, drevet af improvisationernes adrenalin.

Strikkede guitarstrenge

Besøger man årets Vinterjazz Festival, opdager man, at freejazzen ikke er en stilart, der udelukkende hører storhedstiden i 1960’erne til. Onsdag aften er Nørrebro et rent mekka for skandinavisk improvisation.

I Koncertkirken på Blågårds Plads spiller den danskboende svenske guitarist Henrik Olsson med sit seneste projekt, trioen Hand of Benediction. Selv om navnet har religiøse konnotationer, er det benediktinske håndtegn egentlig betegnelsen for en skade på mediannerven, der gør, at man ikke kan bøje pegefingeren. Navnet kunne ikke være mere misvisende, for Olsson er imponerende fiks på fingrene, når de bestyrer hans røde Fender.

Hand of Benediction med guitaristen Henrik Olsson i spidsen synes at udforske alle veje til lyd. Trioens tilgang til deres instrumenter er mildest talt uortodoks og under Vinterjazz-koncerten blev publikun inviteret ind i hans private lydlaboratorie, hvor toner eksperimenteres frem ved brug af blandt andet strømpestrikkepinde og forskellige lyserøde børster.

Hand of Benediction med guitaristen Henrik Olsson i spidsen synes at udforske alle veje til lyd. Trioens tilgang til deres instrumenter er mildest talt uortodoks og under Vinterjazz-koncerten blev publikun inviteret ind i hans private lydlaboratorie, hvor toner eksperimenteres frem ved brug af blandt andet strømpestrikkepinde og forskellige lyserøde børster.

Barefoot Records

Hand of Benediction synes at udforske alle veje til lyd. Olsson spiller et flimrende fingerspil og et terroriserende tremolo. Med en såkaldt e-bow (et lille elektromagnetisk aggregat, der kan holdes over strengene, så tonerne svinger længe uden at aftage i styrke, lidt som en violinbue) får han tonerne til at vibrere højt og insisterende, så det føles, som sætter han en række ophøjede hyletoner i svingninger hele vejen gennem øregangene og omkring samtlige af hjernebarkens krinkelkroge.

Trioens tilgang til deres instrumenter er mildest talt uortodoks. Rune Lohse spiller gestikulerende og med gejst. Arytmisk og akrobatisk slår han på sit trommesæt på kanter, skruer og stativer.

Efter at have introduceret den sart sørgelige melodi »The Voynich Manuscript« fra trioens album Hand of Benediction, der udkom i juli, sætter Olsson sig med sin guitar, og et længere sonisk scenarie udspilles. Det er som at blive inviteret ind i hans private lydlaboratorie, hvor toner eksperimenteres frem ved brug af blandt andet strømpestrikkepinde og forskellige lyserøde børster.

Jeppe Skovbakkes elbas danner bro mellem trommer og guitar. Han skifter smidigt fra det mørkt dundrende til at få strengene til at klikke eller lyde så lyst, at betegnelsen bas bliver misvisende.

Mens Olsson skiftevis aer og kilder sine guitarstrenge og udsætter dem for en form for tortur med remedier som afklippede nylonstrømpestumper og en metalstang, lader Lohse fingerblommerne kure hen over sine trommeskind, så friktionen skriger til det højloftede himmelrum. Han tager så mange trommestikker, han kan have i hænderne, og lader dem falde ned på lilletrommen.

»Er I blevet trætte?« spørger Olsson, da den lille tilskuerskare har lyttet intenst i over en time.

»Vi er trætte af stilheden. Den er larmende,« svarer en mand.

Og så afslutter de tre herrer en fin koncert med et ekstranummer af den mere melodiske og afdæmpede slags.

Tubatorden

Samme aften spiller en anden dansk-svensk kombination kun få gader derfra på spillestedet Alice bag Sankt Hans Torv. Torden Kvartetten, der består af Mats Gustafsson på saxofon, fløjte og elektronik, Per Åke Holmlander på tuba, Peter Friis Nielsen på elbas og P.O. Jørgens på trommer, giver en af deres sjældne koncerter.

Jeg når kun lige at få sidste vindstød af Torden Kvartettens improvisationstyfon med, da det slutter til hverdagsvenlig tid præcis klokken 22. Men det er nok til at ærgres over, at jeg ikke kunne have været to steder på en gang, og at det ikke kan vare ved. Luften i det sorte koncertrum runger af respekt, da bandet går af scenen. Og det er jo enhver festivals forbandelse, at der altid spiller noget andet godt, samtidig med det man hører.

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, der i år kan fejre 20-årsjubilæum. Festivalen løber over tre uger i februar, hvor mindre og større spillesteder over hele landet huser både internationale og danske navne og med sit program er med til at illustrere, hvor alsidig en musikgenre jazz er.

Og der er heldigvis meget andet end freejazz på programmet til dem, der som min far ikke finder ro og nydelse ved den slags utøjlet tonekunst, rytmiske krumspring og eksperimentel lydudforskning.

Vinterjazz afholdes på spillesteder over hele landet fra den 6.–29. februar 2020.

Koncert med Hand of Benediction i Koncertkirken 12. februar 2020 og Torden Kvartetten på Alice samme aften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her