Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ebbe Stub Wittrup springer modigt ud i at udvikle sit kunstneriske sprog – desværre ikke helt uden at se sig tilbage

Den danske billedkunstner Ebbe Stub Wittrup er lige nu aktuel med hele to soloudstillinger. En retrospektiv på Gl. Holtegaard og en nyproduceret på Copenhagen Contemporary. Begge udstillinger er velkomponerede, men som et par i dialog kommer de upåagtet til at tale i munden på hinanden
Ebbe Stub Wittrups nye udstilling, Botanical Drift, på Copenhagen Contemporary.

Ebbe Stub Wittrups nye udstilling, Botanical Drift, på Copenhagen Contemporary.

Anders Sune Berg

Kultur
11. februar 2020

Der sker store ting og sager i Ebbe Stub Wittrups nye udstilling, Botanical Drift, på Copenhagen Contemporary. Helt bogstaveligt.

En Jaguar MK 2 står parkeret i det store udstillingsrum og skinner så smukt, at den med længder vinder over både januar og februar måned i farvedisciplinen grå. 26 handskeklædte hænder og syv montrer med gammelt botanisk materiale er også flyttet ind. Og bagest hænger gigantiske tekstiler ned fra loftet i hver deres to klare farver.

Ebbe Stub Wittrup (f. 1973), som er uddannet fra den internationalt anerkendte fotoskole FAMU i Prag, er ellers bedst kendt for sine stramme og smukke konceptfotografier. Sekundært også for skulptur- og installationsarbejde, dog i en noget mindre skala og i et mere minimalistisk og abstrakt sprog, end det han viser nu.

Men Copenhagen Contemporary (CC), som har adresse i B & W’s gamle svejsehal på Refshaleøen, dedikerer primært sine mange kvadratmeter til legende installationer i storformat.

Og det er måske netop dén udstillingspræmis, som har fået Wittrup til at udfordre sit kunstneriske sprog og skabe værker med en større fortællelyst og med mere sanselighed og sul på kroppen. Det er heller ikke hver dag, at en dansk samtidskunstner får en stor soloudstilling på en stor kunstinstitution tilbudt.

Til gengæld er det heller ikke hver dag, at en ikke engang midaldrende kunstner får tilbudt at lave en retrospektiv udstilling. Men Ebbe Stub Wittrup har fået begge dele.

Dog lidt tilfældigt har jeg ladet mig fortælle. CC og kunsthal Gl. Holtegaard, som lige nu også viser en udstilling med den danske billedkunstner, rakte i første omgang ud til Wittrup uafhængigt af hinanden.

Men nu står vi faktisk her: Med et reelt organiseret, såkaldt tværinstitutionelt samarbejde, hvor CC og Gl. Holtegaard peger på hinanden i deres pressemateriale og udstillingstekster i et forsøg på at give publikum to sider af samme kunstners praksis samtidigt. En, der peger frem mod et måske nyt spor i den veletablerede kunstners karriere. Og en, som gør præcis det modsatte.

De djævelske fotografier

For kronologiens skyld starter vi på Gl. Holtegaard, som med udstillingen Photographs ser ti år tilbage på Ebbe Stub Wittrups fotografiske produktioner. Og det gøres med en snorlige ophængning i de senbarokke stuer, der smukt og stringent understøtter værkernes sublime kompositioner.

Den retrospektive udstilling ’Photographs’ på Gl. Holtegaard af Ebbe Stub Wittrups værker.

Den retrospektive udstilling ’Photographs’ på Gl. Holtegaard af Ebbe Stub Wittrups værker.

Anders Sune Berg

Særligt Wittrups serie af djævlebroer – sort-hvide skud af en række sydeuropæiske middelalderbroer – gør sig godt i de symmetriske rammer. Djævlebroerne er halsbrækkende bygget med store buer og meget lidt bærende fundament, og for at gengive broerne med størst mulig optisk korrekthed har Wittrup fotograferet dem med et særligt teknisk kamera.

Men fotografierne handler langtfra kun om komposition, æstetik og teknik. Ebbe Stub Wittrup er først og fremmest konceptkunstner. Bag hans værkers smukke ydre gemmer der sig altid et koncept, historie og teori.

Djævlebroerne, eksempelvis, er forbundet med en gammel myte om, at bygherrerne lod djævelen opføre de svære vovestykker, mod at han fik det første liv, der passerede broen. På den ene side dokumenterer Wittrup bygningsværkerne, men han ønsker på den anden side lige så intenst at pege på det, som fotografiet ikke viser: overtroen.

Historisk set er fotografiet stærkt knyttet til det realistiske, men Ebbe Stub Wittrup har i en årrække nu sat det i en konstant forbindelse med det illusoriske, spirituelle og religiøse, og det er det arbejde, som Gl. Holtegaard viser eksempler på.

I værkserien Repetition of Word Thirty Three Times udvander Wittrup efter dadaistisk forbillede et bibelsk motiv af græshoppen ved at gengive det 33 gange. Og i serien Perception Figures vender han op og ned på illusion og virkelighed ved at støbe og afbilde den danske psykolog Edgar Rubins todimensionelle illusionsfigurer fra 1915. Wittrup fortsætter genforhandlingen i værkserien Eight Coloured Cards, hvor han udfordrer portrætfotografiet som sandhedssiger ved at skifte mennesket ud med bunker af farvekort – som den gamle tyske psykoanalytiker Max Lüscher, der lod sine klienter trække farvekort, for ud fra dem at konkludere på deres personlighed.

Anders Sune Berg

Botaniske operationer

Et vilkår ved Wittrups værker er, at de ikke kun udfolder sig for øjnene af dig. På Gl. Holtegaard må du for at få alle sammenhænge og referencer med i høj grad støtte dig til det lille udstillingshæfte, og det koster lidt på sansekontoen.

I CC’s udstilling er det ligesådan. Her er dog langt flere elementer, som taler direkte til sanserne og til hverdagslivet, men de små formidlingskort i udstillingen er stadig vigtige for at forstå, hvilke genforhandlinger Wittrup har i spil. Og her handler det om intet mindre end en genforhandling af verdensmagten. Nærmere bestemt mellem Vesten og Østen, helt konkret mellem Danmark og Indien.

Wittrup er faldet over en gammel dansk botaniker, Nathaniel Wallich, som i begyndelsen af 1800-tallet blev udsendt til den danske koloni Serampore, hvor han navngav og omdøbte mere end 10.000 asiatiske plantearter, mange af dem megalomant efter sig selv. I udstillingen kan man ligefrem se flere af Wallichs herbarieark, som en dansk delegation af videnskabsfolk tog med tilbage fra den første Galathea-ekspedition i 1845.

Wittrup peger med det gamle arkivmateriale meget direkte på et bestemt kapitel i dansk kolonihistorie, men med de andre installationer i udstillingen fremsætter han også nogle mere grundlæggende spørgsmål om ejerskab: Den britiske jaguar (som indiske Tata Motors opkøbte i 2008) har han ommøbleret med indiske træsorter. De spirituelt gestikulerende hænder har han ’iklædt’ sorte læderhandsker, og med det farvepigmenterede tekstilhåndværk (to store kulturmarkører i Indien) genforhandler han desuden sin egen anvendelse af vestlig farveteori.

Ebbe Stub Wittrup driver udmærket fra det kontrollerede konceptfotografi over i readymade-genren og de mere sanselige materialer, og isoleret set er Botanical Drift på CC en velorkestreret udstilling. Men ’dialogen’ med Gl. Holtegaard er ikke en ubetinget styrke. Det lange tilbagekig har en afbrydende effekt på en total hengivelse til det nye, Wittrup eksperimenterer med. I stedet bliver det et lidt for tøvende og samtidig overartikuleret hamskifte.

’Botanical Drift’ kan opleves på Copenhagen Contemporary til og med 17. maj og ’Photographs’ på Gl. Holtegaard til 13. april

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her