Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Eminems maskingevær går i baglås – 070 Shakes maskindrevne kærlighedshymner går i balance

Tre mikrofonbetvingere, tre vidt forskellige udsagn. Mens Eminem drukner i vrede, og Mac Miller kæntrer i afmagt, så finder 070 Shake en balance – hendes indlejring i elektronikken er til tider rystende smuk
22-årige Danielle Balbuena alias 070 Shake er fra North Bergen i New Jersey. Hendes kunstnerfornavn markerer, at hun nedstammer fra musikkollektivet 070, og hendes musik fortæller os, at hun ikke kommer fra det samme New Jersey som Bruce Springsteen.

22-årige Danielle Balbuena alias 070 Shake er fra North Bergen i New Jersey. Hendes kunstnerfornavn markerer, at hun nedstammer fra musikkollektivet 070, og hendes musik fortæller os, at hun ikke kommer fra det samme New Jersey som Bruce Springsteen.

DRegan

Kultur
5. februar 2020

Utroligt, hvad der sker, når folk griber en mikrofon. Nogle holder taler eller introducerer en sangskjuler. Andre gjalder slagsange, hvisker intime bekendelser eller sender serenader til udkårne op i stratosfæren.

Og så er der Eminem, der bruger mikrofonen til at myrde med – og i processen signalere evig ungdom som rapmusikkens morbide slagterhund og teknisk overvældende rapper.

Hvis rap var en sportsgren, så var Detroit-rapperen den bedste. Eller hurtigste. Det har han dokumenteret med sin rap på »Godzilla« fra hans nye album Music To Be Murdered By, hvor han rapper 229 ord på 30 sekunder. 7,6 ord eller 11,3 stavelser i sekundet. Angiveligt ny verdensrekord. Tillykke.

Så mangler vi bare, at Eminems plader bliver gode igen. Ser De, kære læser, musik er ikke en sportsgren, og kvalitet kan ikke kvantificeres. Selv om nogle selvfølgelig mener det, når de giver stjerner og den slags.

Selv mener Eminem tilsyneladende at vrede, vold og gavmild omgang med udråbstegn er en kvalitet. Der er i hvert fald masser af alle tre på Music To Be Murdered By.

Han laver en infantilt upassende joke om bombeterrorangrebet under en Ariana Grande-koncert i Manchester i 2017 på »Unaccommodating«. Mens »Darkness« behandler Las Vegas-skyderiet i 2017 nogenlunde sobert fra morderens synsvinkel. Tænk »Stan«, men som en skydegalnings selvmordsnote.

Eminem.

Eminem.

Danny Clinch

Svær at være i stue med

Der er også musikalsk kvalitet undervejs gennem de 20 tracks. »Yah Yah« er en olm grusvej gennem bas, hvorpå store rappere som Q-Tip og Royce Da 5'9" vagabonderer. Og to Dr. Dre-produktioner holder: den gyserudskridende »Little Engine« og den smukke »Never Love Again« med let funky lilletromme, reggae-bas og Hammond-orgeldrone.

Han rapper mestendels indædt, men desværre med en monoton vrede. Han kan lave rytmiske frækheder, men ofte er det bare et maskingevær, der er gået i baglås.

Eminem kan ikke give slip, han er ukronet verdensmester i nag. Ja, hans efterhånden høje albumfrekvens synes i høj grad at handle om at tage til genmæle og sætte kritikere på plads. På første nummer er der en bredside til de medier, der ikke kunne lide hans foregående album Kamikaze. De tog fejl, mener Eminem ikke overraskende.

Han er blevet skarpere til at formulere sit nag end på de to seneste albummer, men der er også masser af teatertorden og tomgang. Eminem er stadig svær at være i stue med her 47 år inde i hans liv.

Lige før han falder

Mac Miller blev kun 26 år. I september 2018 døde han af en overdosis af kokain, alkohol og den receptpligtige opioid kaldet fentanyl. Endnu en stjerne, der forvildede sig ind i det store amerikanske medicinskab og kom ud med fødderne forrest.

Hans samarbejdspartner og medproducer, den fremragende komponist Jon Brion (har blandt andet også lavet soundtracket til filmen Evigt solskin i et pletfrit sind), har færdiggjort Millers nye album Circles. En titel, der refererer til, at alting bare går i ring, til gentagelsestvang. Og albummet starter med ordene »Well, this is what it look like right before you fall/ Stumblin’ around, you’ve been guessing your direction/ Next step, you can’t see at all«.

Ja, han laver endda en reference til Eminems voldelige alter ego, Slim Shady, da han beskriver sin indre dæmon: »The devil on my doorstep bein’ so shady

Men det her er det modsatte af Eminem. Miller vifter med det hvide flag over for livet, og han rapper og synger let snøvlende – ikke ulig Post Malone, men i et blødere og mere håndvarmet univers.

»Some people say they want to live forever
That’s way too long, I’ll just get through today

Circles er en dæmpet kammerplade med vibrafon, skovbundsbas, veloursynth og en let beatbuffet af lilletromme, håndklap og whiskers over messing. Og i front, siddende, liggende, kravlende: Mac Miller. Det er enkelt, charmerende, endda rørende.

Hyperrumskib mod hjertet

Til gengæld er det de elektronisk forstærkede og behandlede følelser, som bærer 070 Shakes strålende debutalbum Modus Vivendi.

Det starter med forunderlige lyde, der stiger op i registeret og falder igen som gløder, der trækker vejret inde i lejrbålet. Og så 070 Shakes stemme, der finder sig til rette i autotuning og andre effekter.

Det er en lysende intro, der sætter stemningen og scenen for en plade, der bæres af maskindrevne hymner om kærlighed – fra forskellige vinkler også en drengs. Som 070 Shake skriver i begyndelsen af videoen til »Guilty Conscience«:

»Although I’m not a boy
I wanted to display a boy
Being broken

070 Shake.

070 Shake.

Vitali Gelwich/Highsnobiety

Teksterne cirkler om følelser i mange afskygninger og har ofte karakter af noter.

»Horns that stick out your halo
Get in your head, sentimental

De synges til gengæld med en smuk, majestætisk stemme, der fylder de diskrete, enkle, ofte fabelagtige produktioner – og giver en fornemmelse af, at hun bevæger sig gennem lavmælte maskinrum i et hyperrumskib på vej mod hjertets centrum.

Hydrauliske stempler hvisker, klange trækker vejret. På den fremragende »Morrow« er der noget, der knirker rytmisk, mens den digitale bas cirkler under stemmen. Så stryger en synth af fløjl på himmelfart, forsvinder. Et forlorent kor sukker.

Der er også lyde med referencer til virkeligheden, en hakkende spansk guitar, trommesæt, slagtøj af træ. Men det føles som referencer til en svunden tid.

Ikke Bruce Springsteen

Modus Vivendi er afrundet, airconditioneret, men alligevel anfægtet sci-fi-r&b, som nikker til Vangelis’ soundtrack til Blade Runner, men rapporterer fra en langt renere fremtid, hvor følelserne er lige så beskidte og rodede som nu.

Ja, der levnes da også plads til lidt mere skingre musikalske udtryk. Hør bare »Come Arounds« vredt udskridende bas eller »Daydreamin«, hvor hun undtagelsesvist rapper.

070 Shakes indlejring i elektronikken er til tider rystende smuk. Og coveret bidrager med sit eget klare sprog: Shake smeltet sammen med en organisk ståldragt med et væld af ledninger tilkoblet.

22-årige Danielle Balbuena alias 070 Shake er fra North Bergen i New Jersey. Hendes kunstnerfornavn markerer, at hun nedstammer fra musikkollektivet 070, og hendes musik fortæller os, at hun ikke kommer fra det samme New Jersey som Bruce Springsteen.

Det er ikke en blue collar-arbejderklasse-verden. Det er en sval, sanselig futurisme fuld af kærlighedskvaler. Og mens Eminem drukner i vrede og Mac Miller kæntrer i afmagt, så finder 070 Shake en balance. Den slags har vi brug for.

Eminem: ’Music To Be Murdered By’ (Marshall B. Mathers III/Universal)

Mac Miller: ’Circles’ (Warner Records)

070 Shake: ’Modus Vivendi’ (Getting Out Our Dreams/Def Jam/Universal)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her