Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Der er girlpower for alle pengene i superskurkefilmen ’Birds of Prey’

Margot Robbie er godt selskab i Cathy Yans kulørte fortælling om Batman-skurken Jokerens ekskæreste, den på én gang skruptossede og charmerende Harley Quinn
Hvordan fortæller man verden, at man har slået op med sin kæreste? Ved at sprænge en kemifabrik i luften. Det gør i hvert fald Harley Quinn (Margot Robbie) i ’Birds of Prey’.

Hvordan fortæller man verden, at man har slået op med sin kæreste? Ved at sprænge en kemifabrik i luften. Det gør i hvert fald Harley Quinn (Margot Robbie) i ’Birds of Prey’.

SF Studios 

Kultur
6. februar 2020

Hun er altså et herligt stykke kvindfolk, hende Harley Quinn.

Jo, jo, hun er også en stikstjernetosset psykopat, der ikke holder sig for god til at tæve og dræbe folk, hvis det passer hende – hun er immervæk Batman-skurken Jokerens ekskæreste og ret handy med både et baseballbat og en stor hammer.

Men hun har samtidig en energi, charme og glæde ved livet, som er svær at stå for. Og så forstår hun at klæde sig. Hold da op for en modesans. En opsigtsvækkende blanding af Vivienne Westwood og Lolita.

Birds of Prey er i dén grad Harley Quinns film, og det er ikke mindst Margot Robbies humørfyldte og på alle måder store præstation i rollen, der for alvor gør filmen værd at se. Hun er ganske enkelt en herlig figur i en historie om ikke bare hendes, men flere frustrerede, forurettede kvinders frigørelse fra et mandsdomineret samfund.

Det hele begynder med, at Harley og Jokeren bryder med hinanden. Som hun siger, så tager det hårdt på ham, mens hun håndterer det fint. Det er lige omvendt – hun er helt til rotterne – og da hun annoncerer deres brud ved at sprænge den lokale kemifabrik i luften, ved hele Gotham City, at Harley Quinn ikke længere står under Jokerens beskyttelse, og så har vi balladen.

Komisk timing

Alle – og jeg mener virkelig alle – forsøger at slå Harley Quinn ihjel, både på grund af alt det lort, hun selv har lavet, men også som en slags straf til ekskæresten, som ellers er urørlig. Men så er det, at hun langsomt bliver involveret med en gruppe meget forskellige kvinder – Huntress (Mary Elizabeth Winstead), Black Canary (Jurnee Smollett-Bell) og strømeren Renee Montoya (Rosie Perez) – i et forsøg på at redde en ung pige fra en skør og livsfarlig gangsterboss ved navn Roman Sionis (Ewan McGregor).

Der er ingen tvivl om, at Cathy Yan og Christina Hodson, der henholsvis har instrueret og skrevet Birds of Prey, har skelet til den enorme succes, som filmene om Deadpool fik, blandt andet fordi de var så helt igennem overgearede og selvrefererende.

De forsøger at ramme den samme respektløse, vittige og opfindsomme tone i fortællingen om Harley Quinn. Og ofte lykkes det, fordi Margot Robbie er så fabelagtig og har så præcis en komisk timing. Hun skifter ubesværet mellem det fjollede, det alvorlige og det vanvittige, mens Harley selv, der i øvrigt har en ph.d. i psykologi, fortæller og spoler frem og tilbage i sin egen historie.

Men den kulørte film har nu i det hele taget en fin energi, et hæsblæsende tempo og en håndfuld seje og skæve kvindefigurer, man godt gider være i selskab med. Det er ikke stor eller dyb kunst, men det er girlpower for alle pengene, og jeg gider godt se en film mere om Harley Quinn og de øvrige rovfugle.

’Birds of Prey’ – Instruktion: Cathy Yan. Manuskript: Christina Hodson. Fotografi: Matthew Libatique. Længde: 109 minutter. Biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her