Læsetid: 4 min.

I Jacob Skyggebjergs nye roman vender de stærke sig imod de svage – bare fordi de kan

Jacob Skyggebjergs beskrivelser af magtforholdene i en lille jysk by er nøgterne og hårde, men hovedpersonen er svær at tage alvorligt
Det er er store styrker ved ’Der går min klasselærer’, men den halvironiske tilgang til Erling, bogens hovedperson, forbliver et problem, skriver anmelder Mathilde Moestrup.

Det er er store styrker ved ’Der går min klasselærer’, men den halvironiske tilgang til Erling, bogens hovedperson, forbliver et problem, skriver anmelder Mathilde Moestrup.

Marco Grimnitz

28. februar 2020

Det er et ubehageligt og nådesløst univers, man er vidne til i Der går min klasselærer, Jacob Skyggebjergs nye roman.

I år 2000 i den lille by Løsning (der ligger mellem Vejle og Horsens) forelsker den 43-årige folkeskolelærer Erling sig i sin 14-årige elev, Mira. Eller – forelskelse er måske så meget sagt. Perverteret besættelse er mere passende.

Erling er vild med Miras duft af »skolepigeparfume«, han vil finde et sted, hvor »vi kan være i fred, og jeg kan pumpe dit lille …«. Der er en besættelse af, hvor lille hun er – »Åh Gud, hvor fylder hun ikke meget i det store sæde,« tænker Erling en dag, han kører hende hjem fra skole – og en højstemt bevidsthed om hans egen forelskelses storhed via udråb som »Pine!«, »Himmel!« eller »Denne magnetisme …«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu