Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Justin Bieber har taget hjemmeskoene på

Kom ikke og sig, at pop ikke kan være både mangfoldig, opfindsom og fuld af indsigt i kærlighedens væsen. Men kom og sig, at det magter Justin Bieber ikke. Med sit nye album, ’Changes’, leverer den canadiske superstjerne en monokrom og småborgerligt spejlblank udgave af kærlighedskataloget
’Changes’ er en o.k. charmerende plade, og den formidler lige dér, hvor Bieber står: i klicheernes kviksand. Jeg håber bare, at lytterne derude – ikke mindst hans hardcorefans, The Beliebers – finder visdom og støtte andre steder, når deres kærlighedsliv bliver bøvlet.

’Changes’ er en o.k. charmerende plade, og den formidler lige dér, hvor Bieber står: i klicheernes kviksand. Jeg håber bare, at lytterne derude – ikke mindst hans hardcorefans, The Beliebers – finder visdom og støtte andre steder, når deres kærlighedsliv bliver bøvlet.

Joe Termini

Kultur
18. februar 2020

Justin Bieber troede ikke, han kunne være tro mod nogen – altså ud over sig selv. Men det skulle vise sig at være løgn. Og det kan han simpelthen ikke komme sig over på sit nye, femte album, Changes, som former sig som én lang retræte ud af overhalingsbanen og ned i mellemtempo. Dér hvor der måske ikke er så mange kæmpehits, men til gengæld god ro og mag til sange, hvor Bieber tripper over at gå med et bredt grin og hjemmesko på.

Meget passende udkom Changes på valetinsdag, omkring fire et halvt år efter hans forrige album, Purpose. Det er lang tid i den moderne popverden – og i et ungt menneskeliv.

I 2016 blev Bieber kæreste med den amerikanske model Hailey Baldwin. De slog op samme år, men blev kærester igen og så gift i 2018. At det var en god idé ønsker den 25-årige superstjerne ikke at efterlade nogen tvivl om. Så her er en plade, der eksklusivt handler om ægteskabelig lykke.

Og den slags er ikke altid af det gode i et kunstnerisk perspektiv. Yoko Ono og John Lennon gjorde et vildt forsøg med The Wedding Album i 1969, hvor de blev interviewet på den ene vinylpladeside og på den anden havde optaget deres individuelle hjerteslag, mens de skreg og mjavede og talte om deres følelser for hinanden. Det er skiftevis smukt, pissesjovt og irriterende selvoptaget.

Sidste år magtede Chance The Rapper heller ikke at gøre privat lykke til offentligt gangbar kunst. Han skuffede med sit første reelle album, The Big Day, som kom til verden fire måneder efter hans ægteskab. Det lige lovligt opgejlet lalleglade og hustrufikserede album fik stryg på de sociale medier og kastede en del morsomme memes af sig.

Ikke ’Betty Blue’

Det bliver sværere at gøre med Bieber. Ja, Changes virker faktisk ret så overbevisende, fordi der er så meget ro over det. Det her er ikke Den unge Werthers lidelser eller Romeo og Julie eller for den sags skyld Betty Blue. Det er lyden af harmoni.

Musikalsk bliver sangene holdt i et behageligt mellemtempo. En sval og glasklingende hyldest til kærligheden. Musik, der ikke kan gøre en kat fortræd, men måske få den til at spinne. Enkle konstruktioner bygget af Biebers producer Jason ’Poo Bear’ Boyd og gæster.

Helt gennemsigtige sange med fine eller anonyme, farvestrålende eller forglemmelige synthmelodier og nemme beats. Perfekte at afspille fra mobilen. Det er ikke studiemagi, det er nøgne strukturer, ideer om sange. Som sagtens kan fungere. Hør bare fine sange som »Intentions« (der referer Migos-hittet »Stir Fry« og ganske passende har det ene medlem af trioen, Quavo, på besøg), singlehittet »Yummy«, »Forever« (med Post Malone) og »Running Over«.

Joe Termini

Hjerte fuld af egenkapital

En anden god indikation på, at Justin Bieber er forelsket, er alle klicheerne og de tit klodsede metaforer i teksterne.

Baldwin er Biebers last, han er hendes. Hans hjerte er fuld af egenkapital, og hun er et aktiv (det synger han). Han lover at elske hende til døden. Han kender hendes kropssprog. Når hun er sur, er han klar til at være hendes boksebold. Hun ser igennem hans overflade. De er på bølgelængde. Hun lærer ham tålmodighed. Hendes øjne er dybere end havet (eller som skovsøen).

Symptomatisk nok er det gæstestjernen Post Malone, der synger de mest vingeskudte linjer på pladen. Og heldigvis når Bieber til sidst på pladen til at synge lidt om, at der er en smerte derinde et sted. Og at han forsøger at undgå skuffelsen.

Et kandiseret facit

Det er altså ikke Justin Bieber, der skal lære os noget nyt om kærlighedens væsen. Til gengæld giver han også den musikalske ækvivalent af at kravle ned under et slumretæppe. Ja, til sidst søger man søvnens nåde, når Bieber på guitarballaden »That's What Love Is« skal give os et kandiseret facit.

Måske er jeg en sur, gammel, hvid mand, men derfor kan jeg jo godt vide og påpege, at det er muligt at lave spændende hitlistevenlige kærlighedssange, hvor det hele står og dirrer.

Da jeg var 18, havde jeg danset og hulket og vrælet med på nogle af disse 80’er-hits: Frankie Goes To Hollywoods »The Power of Love«, The Cures »Just Like Heaven«, Princes »Purple Rain«, Eurythmics' »Love Is A Stranger«, Depeche Modes »Stripped« og Soft Cells coverversion af »Tainted Love«. Og her i mine sene 40’ere har jeg fældet tårer til Frank Ocean, holdt mig lummer til Fever Ray, lidt med Beyoncé og skuttet mig i frosten fra The Weeknd og disses undersøgelser af moderne kærlighed.

Så kom ikke og sig, at pop ikke kan være både mangfoldig, opfindsom og fuld af indsigt i kærlighedens væsen. Men kom og sig, at det magter Bieber ikke. Changes leverer en monokrom og småborgerligt spejlblank udgave af kærlighedskataloget.

At det så er en o.k. charmerende plade, og at den formidler lige dér, hvor Bieber står – i klicheernes kviksand – det er fint nok. Jeg håber bare, at lytterne derude – ikke mindst hans hardcorefans, The Beliebers – finder visdom og støtte andre steder, når deres kærlighedsliv bliver bøvlet. Ellers står de uden sjælesørgere og støttepædagoger i den sværeste stund.

Her er dit liv, Bieber

»Not sure what I was doing before ya,« synger den canadiske megastjerne Justin Bieber som det første på sit nye album, Changes – sandsynligvis til sin hustru, Hailey Baldwin, som han giftede sig med i 2018.

O.k., hvis du ikke husker det, Bieber, så lad os genopfriske din hukommelse.

Det begyndte uskyldigt og tidligt. I 2007 blev du opdaget af musikmogulen Scooter Braun – ham, der sidste år købte rettighederne til alle Taylor Swifts indspilninger til hendes store fortrydelse.

Braun fik overbevist din mor, Pattie, og fik skaffet dig en pladekontrakt med Island Records. Du var 13 år gammel.

To år senere i 2009 udkom din første single, »One Time«. Den blev et kæmpehit. Og samme år optrådte du i Det Hvide Hus for Barack og Michelle Obama.

I 2010 udkom dit debutalbum, My World 2.0, som strøg direkte ind på den amerikanske albumhitlistes førsteplads. Du var den yngste, der havde gjort det siden 1963.

Herfra er det gået over stok og sten, og dine senere udgivelser har cementeret din status som et af tidens største popidoler.

Du følges religiøst af dine fans, kaldet Beliebers. Du har næsten 110 millioner følgere på Twitter, kun overgået af Barack Obama, der har 114 millioner følgere. Og du ligger nummer 12 på listen over mest fulgte på Instagram med 126 millioner følgere.

Musikvideoen til dit hit »Sorry« er set 3,25 millarder gange på YouTube. Og tre af dine sange er hørt over en milliard gange på Spotify.

Det er bare tal, men tal er magt i disse dage. Og tal vidner om de to vigtigste faktorer i pop: penge og tilbedelse. Og det får du i rigt mål.

Du har så ikke altid haft magt over dig selv. Der var nogle pinlige episoder især i de første år af 2010’erne.

I et interview i Rolling Stone talte du i 2011 imod abort, selv ved voldtægt. »Alt sker af en grund,« sagde du.

Der har været trafikforseelser, mooning på Instagram og op til to timer forsinkede koncerter. Du gik på en dyr restaurant iført en gasmaske.

Så var der æggekastningen mod naboens hus. Og dengang du i en mobilvideo pissede i en spand på en New York-restaurant og spraymalede på et billede af Bill Clinton. Det var alt sammen très teenage. Det blev mere alvorligt, da du angiveligt kollapsede efter en koncert i 2013. Eller da du var ved at angribe en fotograf. Det var samme år, du første gang sagde, at du ville trække dig tilbage. Det sagde du også i 2017.

I det hele taget var 2013 et lavpunkt. Din kapucinerabe blev tilbageholdt i tolden i Tyskland, og du vendte aldrig tilbage for at hente den. Den blev overført til en nordtysk zoologisk have.

Og ved et besøg i Anne Franks hus i Amsterdam skrev du i gæstebogen:

»Virkelig inspirerende at kunne komme her. Anne var en fantastisk pige. Forhåbentlig ville hun have været en Belieber.« Ak ja, ung og overnarcissistisk var du virkelig dengang.

Men nu virker det, som om du er blevet lidt mere voksen. Du blev gift i 2018, og din nye plade signalerer, at du har godt med at gå rundt i hjemmesko. Tillykke med det, Biebs!

Justin Bieber: Changes (Def Jam Recordings/Universal)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her