Læsetid: 4 min.

Lad os sætte de skilte op, så Aabenraa i fremtiden også må hedde Apenrade og Haderslev Hadersleben. Warum nicht!?

Propagandaen op til grænselandsafstemningen i 1920 afdækket i ny, glimrende bog
Tysk plakat konstaterer: »Schwarz weiss rot – wir dürfen nicht flaggen«. Forstået: Vi kan kun skrive farven på vores flag, vi må ikke vise det. 

Tysk plakat konstaterer: »Schwarz weiss rot – wir dürfen nicht flaggen«. Forstået: Vi kan kun skrive farven på vores flag, vi må ikke vise det. 

Fotos fra bogen

10. februar 2020

I disse dage diskuteres i den del af grænselandet, der som bekendt stod strid om mellem Tyskland og Danmark fra 1848 til 1920, om byskiltene visse steder også skal skrives på tysk. Det har Danmark faktisk forpligtet sig til at få gjort jævnfør konvention i Europarådet for at imødekomme mindretallets følelser og ønsker.

Modstanden fra dansk side blandt politikere i området er imidlertid hørbar. Skiltestriden drejer sig blandt andet om Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. I disse kredse var pudsigt nok overvejende tysk flertal eller fifty-fifty ved afstemningen i 1920. Følelserne er åbenbart stadig stærke. Eller er blevet stærkere under indtryk af de seneste årtiers nationalistiske bølge.

Så meget desto mere interessant er det nu at kunne studere et kvalificeret og næsten udtømmende udvalg af afstemningsplakater fra 1920 op til selve afstemningsdagen.

Lederen af plakatmuseet i Den Gamle By i Aarhus, teaterhistorikeren Elsebeth Aasted Schanz, og historikeren professor Nils Arne Sørensen har på forlaget GAD udgivet en smuk og instruktiv bog: Grænsen er nået – Afstemningsplakater fra grænselandet 1920.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Kim Folke Knudsen
  • Christian Mondrup
  • Pietro Cini
  • Grethe Preisler
John Scheibelein, Kim Folke Knudsen, Christian Mondrup, Pietro Cini og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

GM, -mon? Konventioner bestemt i Europarådet afspejler ikke de lokale holdninger der er i grænseområderne, hverken syd eller nord, øst eller vest for grænserne i europa. Så lad nu skiltene afspejle det geografiske område. Sindelag kan være svær at placere geografisk (det tager generationer), modsat en fastlagt landegrænse, selvom den mellem DK & D nu er hegnet! Hensynet til flertallet/mindretallet i Slesvig, er aftalt politisk, København-Bonn erklæringen engang i 50'erne.

Sören Tolsgaard

Gad vide, om tyskere i Østpreussen er lige så ivrige efter at genindføre historiske, tyske navne? Danzig, Stettin, osv. Polakker vil næppe synes om det, men som tyskere kommer tilbage, bliver det måske aktuelt. Eller hvad vil balterne mon sige til russisk skiltning?

Danskere er derimod flinke, bortset fra nogle få nationalister. Lad os endelig få skiltning på tysk, tyrkisk, urdu, persisk, arabisk og somali, for at nævne nogle af de etniske mindretal, som snart udgør flertal i visse kommuner. Vi skal jo være max. multikulturelle, ligesom i Bruxelles, hvor man dog stadig tyr til engelsk i praksis, selvom briterne har sagt goodbye!

Jo, der var forholdsvis mange tysksindede i de større byer i 1920, ikke mindst fordi preussiske myndigheder efter 1864 germaniserede skoler og offentlige institutioner, samt iværksat omfattende indvandring i det indtil da overvejende dansksprogede og dansksindede Slesvig.

https://da.wikipedia.org/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Slesvig#Preussisk_provin...

Flemming Olsen, Flemming Berger, Christian De Thurah og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi skal også have skiltning på engelsk så. Rigtig megen ungdom i Danmark bruger hellere engelske (amerikanske) ord og begreber end danske. De skal da heller ikke have bøvlet med de danske ord,

Flemming Olsen, Flemming Berger, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Christian De Thurah og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bjarke Christensen

Hvis jeg ikke husker helt forkert, så står der både Flensborg og Flensburg på skiltene lige syd for grænsen. Måske har Tyskerne lidt mere overskud end os. Det man i dansk nysprog kalder BDE.

Den omfattende grænsehandel giver Flensborg en helt oplagt interesse i at henvende sig på dansk, men det har ikke været ubetinget populært blandt alle borgere. Og selvom der hænger skilte med dansk tekst flere steder i Sydslesvig, så er det altså ikke konsekvent tilfældet alle steder.

Så vidt jeg ved, er det formelle grundlag nogenlunde det samme i Tyskland som i Danmark. Altså at det op til de enkelte kommuner selv, at bestemme hvorvidt de vil have tosprogede skilte. Hvis altså at Danmark skulle bryde nogen konventioner ved ikke at have tosprogede skilte, hvad jeg dog stadigvæk tvivler på er tilfældet, må det vel i så fald også gælde for de sydslesvigske kommuner der ikke har skilte med dansk tekst.

Jeg synes at man skal lade de lokale selv bestemme, hvordan de vil skilte. Måske helt ned på landsbyniveau. Det sidste der er behov for er i hvert fald, at København skal diktere noget i den sammenhæng, hvad regeringen heldigvis heller ikke er interesseret i.

Warum nicht? Ikke så meget at gøre med Sønderjylland, hvor jeg kan forstå begge argumenter - men det pisser mig i den grad af, at jeg, når jeg er ude i København konsekvent bliver tiltalt på engelsk.

Værre endnu er det så, når den, der står overfor mig, slet ikke kan dansk....Jeg forstår ikke, hvorfor Københavnerne ikke brokker sig mere.

Kim Folke Knudsen

Jeg fatter ikke, at det tyske mindretal trækker dette spørgsmål op netop i år 2020.

Det er et yderst ømtåleligt emne og helt malplaceret og unødvendigt at rejse dette spørgsmål om vejskilte.

Sønderjylland har altid været dansksindet område. Afstemningen den 10 Februar 1920 bekræftede til fulde dette billede med et overvældende danske flertal for at komme hjem til Kongeriget. Oven på en preussisk besættelse fra 1864-1920 og perioder med forsøg på tvangsfortyskning af hele området. De mange ofre i første Verdenskrig af faldne og sårede danskere, som var tvunget i tysk uniform sætter det hele i relief. Enhver tysk borger inklusiv undertegnet selv, der er født i Tyskland, ved, hvor meget en genforening betyder. I 1989 var det omsider Tysklands tur takket være den sovjetiske Ministrepræsident Mikhail Gorbatjov og USA´s Præsident Bush den ældre. Der skal ikke meget fantasi fra den anden side af grænsen til at forestille sig det inderlige ønske, om at komme hjem til det Danmark, som befolkningen i Sønderjylland var afskåret fra fra 1864-1920.

Lad ikke jeres sympati for Tyskland styre af vilde ønsker om vejskilte og ja undskyld jeg siger det en historieløs kulturkamp. Jeg ville give pokker i et tysk vejskilt, hvad skal det gøre godt for i Danmark ?. Der er ikke mere end under 100 km til BRD, og der kan i se tyske skilte for alle pengene uden at træde befolkningsflertallet i Danmark over tæerne.

Samhørighed mellem det tyske mindretal og det danske flertal, det handler om respekten for det land i er borgere i, og det er Kongeriget Danmark. Går respekten den ene vej, så er der en chance for at sårene over tid fra krigen langsomt vil hele, og vi kan mødes i et ægte kulturmøde, som handler om fælles forståelse og kærlighed til den egn, jeres familie hører til: Sønderjylland.

Jeg vil ihvertfald fejre den 10 Februar 1920, hvor en afstemning lagde grunden til, at Danmark og Sønderjylland blev genforenet efter årtiers tysk besættelse.

Flemming Olsen, Sören Tolsgaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Man vil nødig krænke nogen. Og gerne signalerer gæstfrihed.
Hedder det Hamborg eller Hamburg, Lübeck eller Lybaeck, Eider eller Ejderen, Egernfjord eller Eckernförde; Sild eller Sylt..??
Kobenhagen eller København ??
I imødekommennhedens navn kan man få rigtig mange navne på skiltene. Både her og hisset..

Skal vi bare lade de mennesker der bor i byerne bestemme, hvad det hedder, i DK i Tyskland og alle andre steder?
Den faldt lige ud i farten

Skal vi IKKE bare lade de mennesker der bor i byerne bestemme, hvad det hedder, i DK i Tyskland og alle andre steder?
Så er der mest ikke mere at komme efter ;-)

Sören Tolsgaard

Der er et gammelt befolkningselement i Slesvig, som er mere i klemme end både tyskere og danskere: Friserne.

Frisisk sprog og kultur er næsten opslugt af den tyske majoritet, og selv om der fra tysk side gøres meget for at støtte det frisiske element, synes tilbagegangen helt uundgåelig. Sjovt nok er en af de stærkeste bastioner for frisisk undervisning en dansk privatskole i Risum.

http://language-diversity.eu/en/knowledge/regions-of-europe/die-nordfrie...

Frisernes hjemstavn langs den attraktive nordsøkyst er udsat for omfattende tysk indvandring og stærkt stigende ejendomspriser, hvor bl.a. Sylt nu er resort for de allerrigeste, mens lavslønnede pendler til øens servicejobs. Et skrøbeligt retsligt forbehold skal forhindre, at noget lignende sker i DK.

Bemærk: Det Danske Rigsfællesskabs små sprogområder, færøsk og grønlandsk, er ikke nær så truede, ikke mindst pga. geografisk isolation. Mens de gamle, keltiske sprog i Storbritannien er tæt på at uddø ligesom frisisk.

Fint at frisisk respekteres med skiltning, undervisning og forskning. Om end nu mest af folkloristisk karakter har dette givetvis langt større betydning for en truet kultur, end tyske skilte for et mindretal nær ved grænsen, idet tyskerne udgør en stor og solid nationalitet, hvis råderum langtfra er truet.

Tyskeren trækker på sit store og magtfulde Vaterland som vuggegave. Gid han belært af historien må forvalte denne gave klogt!