Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Løgne og fortielser ligger som tunge sten på brystet i Steve Sem-Sandbergs nye roman ’Stormen’

Svenske Steve Sem-Sandbergs konstant spændende roman ’Stormen’ handler om familiehemmeligheder, dæmoni og nazistiske forbrydelser på en lille norsk ø
Det er ikke et øjeblik kedeligt at læse ’Stormen’. Jeg læste med en forblændet iver efter at forstå øen og dens dæmoni til bunds, trods tydelige signaler om, at selv fortælleren Andreas har munden syet sammen, skriver anmelder Thomas Thurah.

Det er ikke et øjeblik kedeligt at læse ’Stormen’. Jeg læste med en forblændet iver efter at forstå øen og dens dæmoni til bunds, trods tydelige signaler om, at selv fortælleren Andreas har munden syet sammen, skriver anmelder Thomas Thurah.

Stina Stjernkvist/TT/Ritzau Scanpix

Kultur
21. februar 2020

Et sted i Steve Sem-Sandbergs roman fortælles det, hvordan drenge af chilotefolket lige efter fødslen udvælges til at blive deres hjemøers vogtere. De får herefter det ene ben knust og bundet fast til ryggen, så de ikke skal flygte, og alle kropsåbninger, fra mund til anus, syet sammen, så de ikke skal røbe øernes hemmeligheder til fremmede.

Det voldsomt sanselige går igen i romanen. En person kan udsende »en stram lugt af stald og læder og sved og tobaksrøg« og af »noget stift og tykt, mælkeagtigt«. Imens flyenes rasende motorer genlyder på himlen, og døre giver efter »med en lyd af træ, der splintrer«, for at åbne ind til et »støvfyldt mørke med den velkendte lugt af kældermug og fyringsolie«.

Der er noget indelukket og kvælende ved det sanselige i romanen. Og noget mere end det: noget lemlæstende.

Det harmonerer godt med den anden funktion, myten om chilotefolket tjener i Sem-Sandbergs roman: Løgne og fortielser ligger som tunge sten på brystet af fortælleren, virkeligheden, han forsøger at sætte ord på, flyder ud i en mælkehvid tåge.

Steve Sem-Sandberg: ’Stormen’.

Gucca
Det motiv – og konkrete billede – kommer igen flere gange i romanen. Fortælleren taler om en særlig tåge, vitbleka, der lægger sig om øerne, hvor handlingen udspilles. Efter nogle uger med den kompakte og fugtige tåge »står træerne tilbage som glaserede af rimfrost, og stilheden, når ingen fly starter eller lander, er så intens, at det føles, som om hele himmelrummet vil sprænges«.

Her tales der om hemmelighedernes, det skjulte og tilbageholdtes, eksplosive fare.

Gåderne er foranderlige

Det er meget plads at bruge på myte, billede, lugte og tåge. Men det er i høj grad romanens rum som træg materialitet og uragtigt landskab, der står tilbage. Så meget, at den spændende og elegant tilrettelagte intrige også snart føles som uvejsom traven i en symbolsk mørklagt verden snarere end som den langsomme opklaring, som man til en begyndelse tror, romanen har planer om:

Andreas vender i midten af 1990’erne tilbage til den lille norske ø, hvor han og hans lidt ældre søster, Minna, voksede op hos den særprægede – fordrukne, men ikke maliciøse – Johannes.

De tre udgør et centrum i romanen, men et centrum, som konstant udvides og forskydes, efterhånden som romanen skifter forklaringer på sine gåder.

En anden vigtig person er Kaufmann, som under krigen oprettede en koloni på øen, en art landbrugskollektiv, båret af en række idealistiske ideer i betænkelighed nærhed af nazismen. Den fornemme Kaufmann modtog da også besøg af Quisling og fik på vegne af sin regering foretræde for selveste Hitler. Siden afsonede han en fængselsstraf for sine fejltagelser.

Herudover er der hr. Carsten, oprindelig Kaufmanns halte og gennemført usympatiske formand. Senere en hemmelighedsfuld figur involveret i flere slags magtspil. Der er også børnenes forældre, Lehmanns, som efterlader børnene hos Johannes for derefter at forsvinde, vende tilbage og så under dramatiske og aldrig fuldt oplyste omstændigheder at forsvinde helt.

Og hvad er gåderne så?

Foranderlige, næsten lige så svære at få styr på som de svar, romanen ikke giver.

Det gådefuldt gådefulde og øens mælkehvide tåge

En godt stykke tid er bogens mest påtrængende spørgsmål, hvem og hvad denne Johannes er. En galning, en børnemishandler, en afdanket eventyrer? Så overskygges det spørgsmål af, hvad der præcis foregik i kolonien under krigen. Stod Kaufmann virkelig i ledtog med den nazistiske top, eller havde hans teorier om dyrkningsmetoder og menneskets karaktermæssige opdragelse kun en ydre lighed med nazismen?

Så er hr. Carsten en tid hemmeligheden, som alt på øen har besluttet sig for at tie om. Så er det flystyrtet og lehmannforældrenes død, der er alle gåders udspring. Inden flere af de gamle gåder igen popper op, men i en anden skikkelse og for at forbinde sig med andre i utrolige mønstre.

Måske bortset fra den smertefulde gåde, som søsteren Minna repræsenterer gennem hele bogen, nærmer det sig det parodiske. Det principielt gådefulde, det gådefuldt gådefulde. Der som antydet stemmer godt overens med en roman, som materialiserer hemmeligheden i en grad, så læseren til sidst er indhyllet i den som i øens mælkehvide tåge.

Det er ikke et øjeblik kedeligt. Jeg læste med en forblændet iver efter at forstå øen og dens dæmoni til bunds, trods tydelige signaler om, at selv fortælleren Andreas har munden syet sammen.

Foruden de indlysende forklaringer på den konstant fastholdte spænding (romanen er på alle måder godt fortalt og elegant komponeret) er der én, som har med Sem-Sandbergs forfatterskab at gøre. Han har skrevet flere berømmede dramadokumentariske romaner, også om netop nazistiske forbrydelser og børns lidelser. Her i romanen tjener den historie som et løfte om, at sandheden på et tidspunkt skal komme for en dag. Det plejer den jo at gøre. Men denne gang er pointen snarere, at løgnen er uudtømmelig, og at selv romanen er en fortielse.

Det kan ligne en poetik, Sem-Sandbergs erfaringer med skriften og historien. Her har erfaringerne en besættende kraft.

Steve Sem-Sandberg: ’Stormen’. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen. Gyldendal. 288 sider. 250 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her