Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

I ’Når støvet har lagt sig’ dør narkomanen for at skabe nok dårlig samvittighed til resten af serien

I fjerde afsnit af ’Når støvet har lagt sig’ bliver et tragisk dødsfald overskygget af ordinære mindreværdskomplekser, fordi det tragiske dødsfald i sig selv ikke lader til at have seriens interesse
Elisabeth (Karen-Lise Mynster) er justitsminister og en idealistisk kvinde med stærke meninger om samfundet. Her ses hun sammen med sin forsømte kone Stina (Lotte Andersen).

Elisabeth (Karen-Lise Mynster) er justitsminister og en idealistisk kvinde med stærke meninger om samfundet. Her ses hun sammen med sin forsømte kone Stina (Lotte Andersen).

Jason Alami

Kultur
24. februar 2020

Man ved, det er et meget omfattende dramatiseret problemkatalog, man følger med i, når et dødsfald drukner i det øvrige drama.

Sådan gik det i Når støvet har lagt sig, den flinke narkoman Elliot (Simon Bennebjerg), der selv talte om, at han nok ville dø inden alt for længe, fordi han var narkoman, døde af en overdosis i afsnit tre.

En helt etableret karakter med navn, funktion i historien (at yde omsorg for den utilpassede og hjemløse Ginger) og karaktertræk (flink, ærlig og skruppelløs) er ikke længere. Tilmed døde han en død, der er som skabt til, at Ginger kan plage sig selv med skyldfølelse de resterende seks afsnit.

Det var hende, der gav Elliot penge i hånden og bad ham tage et fix, inden de skulle ud til hendes søster og se, om der var mulighed for at få noget hjælp der.

Ginger så sågar sin eneste ven i verden ligge livløs op ad en væg i Kødbyen, men blev anholdt, lige da hun skulle finde telefonen i den varevogn, hun og Elliot havde stjålet, så hun kunne ringe efter en ambulance. Fordi hun havde løjet en gang (om at bilen tilhørte hendes ven), ville politiet ikke tro på, at hendes ven lå og døde af en overdosis.

I timevis sad hun i arresten og opgav at fortælle betjentene, at Elliot var i livsfare, og da hun endelig kom ud, var det lige præcis tids nok til at kunne se ambulancefolkene lægge et lagen over hans ansigt. 

Sådan en død drukner, fordi den er for overfortalt. Dramaturgien er så tydeligt timet og tilrettelagt, at den specifikke begivenhed fremstår som et tandhjul i en plotmekanik frem for en begivenhed, der er interessant i sig selv. 

I sin kamp for seerens indlevelse og medfølelse bliver Elliots død  udkonkurreret af Elisabeth Hoffmanns (Karen-Lise Mynster) overvejelser om, hvorvidt hun bør gå på pension. Også det værdige og kærlige brud mellem den svenske popsanger Lisa (der i tråd med seriens multiplotlogik er forelsket i Gingers søsters eksmand) og hendes manager og kæreste Magnus var mere gribende.

Elliots død er primært en tragisk baggrund for de senere katastrofer i Gingers liv. Dem tog hun fat på med det samme – en tilsyneladende flink mand tog hende med hjem, så hun kunne overnatte på hans sofa, men voldtog hende så. Forholdet til søsteren er også sat over styr.

Mindreværdskomplekser på banen

Inden Elliot døde, sagde han som nævnt, at han nok ville dø. »Og så skal vi have dig tilbage til det rigtige liv,« fortsatte han.

Det såkaldt rigtige liv, der sigtes til, tror jeg, er det, hvor basale fysiske behov som en selvfølge bliver dækket, og hvor der er en eller anden plan for tilværelsen.

Henne i det liv bøvler vvs’eren Morten (Jacob Lohmann) og skolelæreren Camilla (Julie Agnete Vang) stadig med at få deres af diverse rusmidler bedøvede store søn Albert (Elias Budde Christensen) til at opføre sig ordentligt. 

Vejen frem viser sig at være motion og manuelt arbejde. Morten tvinger Albert til en løbetur og får ham til at hjælpe med at rive en væg ned. Undervejs opnår han sønnens fortrolighed, og Albert afslører, at årsagen til al hans druk og computerspil er selvhad.

»Alle mine venner er i gang med en uddannelse eller har et job. Jeg kan ikke engang tage en fucking 10. klasses eksamen,« siger han. Således oplyst om, hvor skoen trykker, overtaler Morten Albert til at komme tilbage på den restaurant, hvor vi ved, at en massakre vil finde sted inden længe.  

Skoen viser sig at trykke cirka samme sted hos hans arbejdsgiver Nikolaj (Peter Christoffersen). Også han er styret af et fundamentalt mindreværdskompleks, der blusser op, da hans barndomsvenner fra Gentofte kommer forbi til prøvemiddag.

De kommer for sent, de beder om alt det, der ikke er på kortet, og de taler stadig om, at Nikolaj er fra Vangede, hvor husene er lidt mindre end i Gentofte, og at hans mor var pinlig, når hun kom over i skolen iført sælpels.

Psykologien er ikke så sofistikeret i Når støvet lægger for dagen, men det er mere tiltalende, når serien handler om ordinært selvhad, end når flinke narkomaner dør på gaden, bare for at man ikke skal være i tvivl om, at det er synd for hans veninde. 

’Når støvet har lagt sig’. Afsnit fire af ti. Hovedforfattere: Dorte W. Høgh og Ida Maria Rydén. Episodeforfatter: Dorte W. Høgh. Konceptuerende instruktør: Jeanette Nordahl. Fotograf: Kasper Wind. Vises på DR1 søndage kl. 20.00. Information anmelder hvert afsnit på nettet søndag aften og på print mandag.

Serie

Vi anmelder 'Når støvet har lagt sig'

DR’s nye søndagsserie ’Når støvet har lagt sig’ er et multiplotdrama, der følger en række danske borgere fra alle samfundslag og i alle aldre i dagene op til et formodet terrorangreb. Hvad forbinder justitsministeren, narkomanen, kokken, barnet og hendes enemor, håndværkeren, den muslimske fyr, skolelæreren og racisten på plejehjemme? Information anmelder hvert afsnit.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er mig umuligt at holde koncentrationen til denne serie.
Rundstykke.
Men det er sjovt at læse anmeldelserne ;-)

Hans Larsen, Thomas Tanghus og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Stod af sidste søndag.

Ser serien med stor interesse; synes den præcis viser hvordan tilfældigheder og de valg vi hver især gør kan få afgørende indflydelse på andre mennesker, både i nære relationer og for os helt ukendte mennesker. Et uheldigt eller uovervejet valg eller handling kan blive fatalt ligesom en velovervejet handling med henblik på at hjælpe eller styrke en relation ikke altid virker efter hensigten eller træffes på et forkert grundlag, måske fordi modparten har en noget anden dagsorden eller simpelthen mangler empati.
Hvem har ikke af og til tænkt "at hvis bare jeg havde gjort sådan eller sådan i stedet for det, jeg troede var bedst".
Tilfældighedernes spil er der ingen der er herre over og det synes jeg serien dokumenterer på en spændende måde med masser af gode skuespilpræstationer.

Steffen Gliese, Malan Helge og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo næsten ikke til at bære, at der nu er ganske pænt med kandidater til at begå det attentat, vi ser glimt af på forhånd.