Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

I ‘Når støvet har lagt sig‘ er den unge mere et bekymringsobjekt end til som et menneske

Teenagesønnen Albert er ikke meget mere end et mimikløst objekt for forældrebekymring – ligesom mange andre unge teenagers i DR’s søndagsdramaer. Hvad med at invitere tidens mylder af ungdomsserieskabere med ind i skriverummet?
»Kunne man diskret foreslå en fælles påskefrokost for dem, der skriver og bestemmer over DR’s søndagsdramaer og så de nye serieskabere, der i, hvad jeg mener er den danske ungdomsseries guldalder i disse år, viser os unge med alle slags problemer og udfordringer og fremstiller dem som komplicerede, sammensatte subjekter, hvis rodede liv vi får lov til at bebo for en stund?« spørger Katrine Hornstrup Yde om i ugens anmeldelse af DR's tv-serie 'Når støvet har lagt sig'.

»Kunne man diskret foreslå en fælles påskefrokost for dem, der skriver og bestemmer over DR’s søndagsdramaer og så de nye serieskabere, der i, hvad jeg mener er den danske ungdomsseries guldalder i disse år, viser os unge med alle slags problemer og udfordringer og fremstiller dem som komplicerede, sammensatte subjekter, hvis rodede liv vi får lov til at bebo for en stund?« spørger Katrine Hornstrup Yde om i ugens anmeldelse af DR's tv-serie 'Når støvet har lagt sig'.

Fra DR

Kultur
17. februar 2020

Det går rigtig skidt for den meget lade, meget destruktive teenagesøn Albert i DR’s aktuelle multiplotdramaserie Når støvet har lagt sig.

I første afsnit varsles vi i seriens flashforward om, at han i et forestående terrorangreb til sin fars rædsel vil blive skudt på den restaurant, hvor han arbejder som opvasker.

Lidt over en uge forinden, hvor serien tager sin begyndelse, bliver han fyret fra samme restaurant, fordi han har sat noget datoumærket sovs ind i køkkenets køleskab.

I slutningen af afsnittet har han på forældrenes bryllupsdag taget en livsfarlig cocktail af svampe og stoffet Phencyclidine og er endt på hospitalet – endnu engang, påpeger en bekymret sygeplejerske.

I andet afsnit stjæler han sin mors dankort og spiser hendes lasagne til frokost uden at spørge, og i tredje afsnit har han hævet 5.000 kroner på kortet og holder vild fest i familiens smarte lejlighed, mens mor, far og lillesøster er til familiekomsammen i Vejle.

Midt om natten smutter han over på restauranten for at stjæle fancy fadølsfustager, alt imens to af seriens andre – lidt ældre – unge, den hjemløse alkoholiker Ginger (Katinka Lærke Petersen) og hendes meget sølle og meget flinke narkomanven Elliot (Simon Bennebjerg), sniger sig indenfor, tager et bad, stjæler Alberts mors dyre pelsjakke og nøglen til farens varevogn, som de så kører væk i.

Albert synes ikke, at noget af alt det her rigtigt er hans skyld.

To versioner af magtesløshed

Af mange gode grunde er Alberts forældre, VVS’eren Morten (Jacob Lohmann) og skolelæreren Camilla (Julie Agnete Vang), hårdt prøvede og voldsomt bekymrede. Og faktisk er det det, alle seriens scener om Albert handler om: forældrebekymringer.

Camilla er naivt håbefuld og ude af stand til at sætte grænser. Morten forsøger i sin fortvivlelse at opdrage impulsivt og hårdt på energien fra sin spontane vrede. Sådan skal de repræsentere to versioner af magtesløshed. 

Og Albert, spillet af Elias Budde Christensen? Albert er ikke meget mere end et mimikløst objekt for denne bekymring. Han repræsenterer den uhyggeligt uforståelige ungdom af i dag, der giver deres forældre en ængstelig følelse af kontroltab, som seerne i stuerne så kan identificere sig lidt med: Tænk, hvis det ender sådan for vores lille Clara/Hektor, når ungdomsrastløsheden trækker hende/ham ud af reden.

Og her er en tanke: Sådan forholder det sig faktisk påfaldende ofte i DR’s fællesskabssøgende søndagsdramaserier.

Her gøres den unge teenager meget tit til en funktion, der primært er placeret der som kilde til bekymring og kun sekundært er til som et menneske, serierne interesserer sig i at forstå lige grundigt som de voksne karakterers indre konflikter.

Tænk blot på Birgitte Nyborgs anorektiske teenagedatter i Borgen. Hun var der vist mest for at hælde noget dramatisk benzin på det der worklife-balancebål, som karrierekvinder på tv så ofte skal være ved at brænde sig på.

Eller tænk på i hvert fald første sæson af Arvingerne og storebror Frederiks følelsesforkrampede emodatter Hannah, hvis sorte eyeliner blev mere og mere markeret, jo mere de skilsmisseramte forældre råbte.

Teenagerens rolle var her at minde om dårlig samvittighed og advare mod forsømmelser. Senere i serien blev Hannah en ung voksen og politisk kunstner – men så også sådan en, der satte sig selv i livsfare for en sag. Til familiens bekymring.

Bekymringshovedpinefremkalende mysterier

Herrens veje havde kirketjener og eksnarkoman Svend en teenagedatter, hvis (eneste) funktion var at være det brændte barn, som Svend så desperat ønskede at genetablere en relation til, men som var løbet tør for tillid. 

Fred til lands havde alle byens teenagere det stramt: en var blevet slået ihjel, en anden havde måske slået ham ihjel, en tredje og måske medskyldig var brudt psykisk sammen, mens en fjerde slikkede sårene over at miste sin kæreste og over at blive forført af sin ældre onkel.

Aldrig har så mange unge i en søndagsdramaserie fået sig et så stort stykke med indre liv, men til syvende og sidst var de også: de voksnes dundrende bekymringshovedpine. Og forvoksede mysterier.

Det er meget muligt, at Albert i Når støvet har lagt sig minder os om, at det ikke kun er i socialt belastede miljøer, men også i den ellers velfungerende middelklasse, at man kan komme virkelig galt afsted – sådan som også det amerikanske far-og-søn-drama Beautiful Boy med Timothée Chalamet viste det for to år siden.

Men mens det var en film, der interesserede sig intenst for den unges dødsdrift og gav ham stemme, så interesserer serien sig kun for, at der er et problem. 

Forældrebekymring er en stor, genkendelig følelse, som skal have dramatisk plads i vores fællesskab. Men hvorfor fylder den så meget, at unge bliver til problembørn på niveau med 50’ernes og 60’ernes bekymringsfilm – før ungdomskulturen omsider begyndte at give dem egne stemmer? Så:

Hold da en påskefrokost

Kunne man diskret foreslå en fælles påskefrokost for dem, der skriver og bestemmer over DR’s søndagsdramaer og så de nye serieskabere, der i, hvad jeg mener er den danske ungdomsseries guldalder i disse år, viser os unge med alle slags problemer og udfordringer og fremstiller dem som komplicerede, sammensatte subjekter, hvis rodede liv vi får lov til at bebo for en stund?

Dem, der laver for eksempel Doggystyle på DR3, Sex på TV 2, Noia på DR3 og Vakuum på webmagasinet Sein? Drik en snaps sammen, snak lidt om perspektiver. Kig på hinandens manuskripter, tak.

Nå. Nu nåede jeg knap omkring tredje afsnits tv-historiske seniorsexscene mellem justitsminister Elisabeth (Karen-Lise Mynster), der holder en fuldepause fra sit politiske skråplan, og hendes hustru (Lotte Andersen).

Her udvider serien på meget fin og velspillet vis, hvilke relationer vi også seksuelt kan heppe på og føle for i fællesskab. Og også barnet har en sjælden plads i serien. Og det har i øvrigt også den unge Jamal, der på en lidt firkantet måde intimideres til kriminalitet, men som Arian Kashef stadig giver en indlevelse, som vi aldrig møder i Albert.

Der er altså masser at se videre for. 

’Når støvet har lagt sig’. Afsnit tre af ti. Hovedforfattere: Dorte W. Høgh og Ida Maria Rydén. Episodeforfatter: Ida Maria Rydén. Konceptuerende instruktør: Jeanette Nordahl. Fotograf: Kasper Wind. Vises på DR1 søndage kl. 20.00. Information anmelder hvert afsnit på nettet søndag aften og på print mandag.

Serie

Vi anmelder 'Når støvet har lagt sig'

DR’s nye søndagsserie ’Når støvet har lagt sig’ er et multiplotdrama, der følger en række danske borgere fra alle samfundslag og i alle aldre i dagene op til et formodet terrorangreb. Hvad forbinder justitsministeren, narkomanen, kokken, barnet og hendes enemor, håndværkeren, den muslimske fyr, skolelæreren og racisten på plejehjemme? Information anmelder hvert afsnit.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen, det lyder da rigtigt - vores angst for/ og skyldfølelse overfor ungdommen afspejler sig sikkert i "billeddannelsen" af disse. Jeg synes bare det er supergod dramatik med med fantastiske skuespilpræstationer

Lisbeth Glud, Malan Helge, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

'... hvile relationer vi også seksuelt kan heppe på og føle for i fællesskab?'
??
Lyder rigtig spændende. Fortæl noget mere, kære anmelder!

Dødsyg serie, og hvad skal vi med denne genfortælling???