Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Ritt Bjerregaard: Elizabeth Warrens erindringer er levende og godt fortalt

Det er en stor fornøjelse at kunne fordybe sig i Elizabeth Warrens liv. Ritt Bjerregaard har læst hendes erindringer
’En fair chance’ er historien om den lavere middelklasses deroute set igennem Elizabeth Warrens kamp, skriver Ritt Bjerregaard.

’En fair chance’ er historien om den lavere middelklasses deroute set igennem Elizabeth Warrens kamp, skriver Ritt Bjerregaard.

Li Muzi

Kultur
7. februar 2020

Når jeg i denne tid i medierne følger cirkusset omkring rigsretssagen mod præsident Trump i USA, så er der noget opmuntrende ved at læse en bog, der handler om et menneske, en politiker, der åbent og fornøjeligt fortæller om sit liv, vanskelighederne og de få sejre.

Elizabeth Warren er nu en af Det Demokratiske Partis kandidater til præsidentposten i kampen mod præsident Trump, og det er nok derfor, bogen nu er blevet oversat til dansk.

Det er en stor fornøjelse at kunne fordybe sig i Elizabeth Warrens liv. At lære hende at kende som barn, og forstå hvilken rolle faderen og moren sammen med en tante spillede for hende livet igennem. At følge med i, hvad hun havde at kæmpe imod for overhovedet at få en uddannelse, og forstå hvordan hun kunne komme dertil, at hun havde kræfter til at kæmpe om det største job i USA – præsidentembedet.

Elizabeth Warren: ’En fair chance – Min kamp for Amerikas middelklasse’.

Arnold Busck
Bogen handler ikke om denne beslutning, udgivet som den er i USA i 2014, men det forhindrer ikke os læsere i at finde et mønster, og overrasket bliver man ikke over, at hun også tager det spring, efter at hun er blevet valgt til senator. Hendes energi og vilje til at gøre op med finanskapitalen er hele bogen igennem stærk.

Selvfølgelig er hun et menneske, der vil lancere sig selv på bredest tænkelige vis. Hun samler stemmer med bogen, men hun gør det på en både informativ og fornøjelig måde. Bogen er værd at læse.

Jeg indrømmer, at jeg ikke er en uhildet læser. Jeg har selv skrevet mine erindringer, og tredje bind Udenfor udkom i efteråret. Måske derfor nyder jeg ekstra at læse om en anden politisk kvindes liv, ægteskab, børn, mænd, job, politiske kampe mv.

Jeg lærer USA og amerikansk politik bedre at kende. Det bliver levende og vedkommende, fordi det handler om en rigtig person med mangler og styrker og med en vilje til at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.

Den danske læser skal indstille sig på, at amerikansk politik er noget andet end den danske og ikke mindst i forholdet mellem kønnene. Det er ingen særlig dyd at kunne bage småkager eller at deltage i alt muligt godgørende arbejde, når man er kvinde og politiker i Danmark. Heldigvis, siger jeg gang på gang til mig selv.

Sådan er det ikke i USA. Så Elizabeth Warren er rigtig god til at bage kager, men indrømmer, at det med madlavningen aldrig var hendes stærke side. Hun fortæller levende om sine vanskeligheder med både at klare pasningen af sine to børn og jobbets krav først som underviser på forskellige universiteter og så som professor i jura på Harvard. Hun mener ikke, det er klogt at kalde sig feminist, men hun er opmærksom på kvinders vilkår sammenlignet med mænds.

»Jeg har deltaget i konferencer i finanskredse i mange år uden nogensinde at opleve kø på dametoilettet …«

Eller: »Jeg var outsider. Jeg havde aldrig været fast inventar i storfinansens trygge verden, aldrig spillet golf sammen med en håndfuld administrerende direktører og aldrig røget cigarer henne i klubben.«

Og senere i bogen: »Da vi kom til opløbet til valgkampen, kom kvinder – og kvindespørgsmålet – pludselig i forgrunden på uventet vis.«

Hvem skulle have troet, at en juridisk professor med speciale i penge og især i konkurser kunne skrive så medrivende og gøre problemstillingen dybt interessant for læsere i Danmark. Mange vil blive klogere af at læse bogen. Den kan varmt anbefales.

Det er rystende, hvor lidt Warren opnår og hvor hårdt hun arbejder

Det er historien om den lavere middelklasses deroute set igennem Elizabeth Warrens kamp. Hun oplever tidligt i sit eget liv, hvad det betyder, at faderen får et hjerteanfald og mister sit job. Livet igennem er hun opmærksom på, hvor mange amerikanere der taber alt, hvad de ejer og har, og hvordan bankerne spekulerer i at give dem kreditter, som de aldrig vil være i stand til at tilbagebetale.

Først som jurist, dernæst i kraft af sit professorat på Harvard, foretager hun sammen med andre mange undersøgelser, der viser, hvor hårdt og urimeligt gældsbyrderne rammer, og hvor kynisk bankerne handler. Hun samler det i bøger, der har stor gennemslagskraft, men hun er oppe imod bankernes lobbyister, der ikke sparer nogen form for midler, for at hun ikke kommer igennem med sine synspunkter og konkrete forslag.

Store dele af bogen handler om, hvordan hun under bankkrisen prøver at påvirke især Finansministeriet og deres umådeholdne hjælp til banker uden overhovedet at skele til konsekvenserne for alle dem, der falder ud af banksystemerne. Det er rystende, hvor lidt hun opnår.

Man kan ikke undgå at blive glad for den danske velfærdsstat, hvor det ikke koster at få en uddannelse, og hvor der er et offentligt sygehusvæsen, så en familie ikke ruineres ved udgifterne til behandling af en alvorlig sygdom. Men det er tankevækkende, at Danmark også gav store hjælpepakker til bankerne, uden at der blev stillet alvorlige krav til forandringer.

Warrens vrede over behandlingen af de mange udsatte familier er godt skildret – og bogen igennem rammes flere og flere, og hun giver konkrete eksempler på, hvad det er, der sker. Bankernes grådighed er ubegrænset, og hun skriver igen og igen om det, og selv om det er kompliceret stof, så lykkes det for hende at beskrive situationerne, så vi læsere, der ikke har forudsætninger, kan følge med. Det fører hende ind i den politiske verden som juridisk ekspert, der bliver tilkaldt. Hun er skånselsløst ærlig, når hun ser i øjnene, hvor lidt hun kom igennem med, selv om hun arbejdede hårdt.

Det er forbavsende at læse om, hvor vanskeligt det er at sikre forbrugerne. Hendes idé om et kontor til at holde øje med finansielle fælder, måtte hun arbejde med i lang tid, og det blev systematisk modarbejdet.

Der er en fortryllende episode, hvor hun skal overbevise formanden for finansudvalget, der er i gang med en stor finansreform. Han argumenterer med, at det er klogere at vente med forbrugerkontoret til en anden gang, men historien om Warrens bedstemor overbeviser ham. Konklusionen lød:

»Begynd med noget, som folk kan forstå, og som løser et problem, de kan få øje på.« Han bliver en støtte for forslaget, der ender med også at blive støttet af Barack Obama – han ville også hjælpe helt almindelige amerikanere, der var kommet i knibe.

Jeg hører næsten Mette Fredriksen tale om Arne, selv om det er en anden konkret sag, hun er i gang med (bryggeriarbejder Arne blev ansigtet på partiets valgløfte om, at nedslidte danskere skal have adgang til en tidligere pension, red.). Hele forløbet igennem Repræsentanternes Hus og Senatet er levende og omhyggeligt beskrevet, også hendes refleksioner om, hvordan det overhovedet var muligt indimellem at vinde over bankerne.

Man kan føle situationen

For en dansk læser kan det være svært at forså, hvor lille kontrol amerikanerne er villige til at tillade, når det drejer sig om den finansielle sektor, men på den anden side så vi for nylig, at statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen måtte påtale, at bagmandspolitiet slet ikke havde varetaget deres opgave om hvidvaskning grundigt nok.

En af mine få indvendinger mod bogen er, at der er rigeligt med namedropping. Det virker nok mere irriterende på en dansk læser, der ikke kender alle de personer, der henvises til end på et amerikansk publikum.

Jeg genkalder min irritation fra tidligere læsning af både Hillary Clintons og Madeleine Albrights erindringer. Og jeg prøver at tage mig selv i det, når jeg skriver mine egne erindringer. Men det er ikke værre, end at man som dansker ikke behøver at gå op i det for at have glæde af at læse bogen. Sine steder er bogen også meget detaljeret, men det er ikke svært at skrålæse de dele.

Bogen er levende og godt fortalt, og man får indtryk af en juridisk professor, der bruger alle de muligheder, der ligger i hendes fag, men også bliver mere og mere opmærksom på det politiske led og nødvendigheden i at komme igennem der. Hun er god til at skildre de omgivelser, hun færdes i, hendes egen sindstilstand, benovelsen over det ovale kontor i Det Hvide Hus, men samtidig ærgrelsen over at være iført blazer og sidde ude i uudholdelig varme. Som læser er det næsten til at føle situationen.

Slutspurten for at blive senator fuldfører det, der igennem hele bogen har været hendes politiske mål, nemlig at bringe sig selv i en situation, hvor hun kan gøre noget for den middelkasse i USA, der er ved at bukke under. Hendes skildring af valgkampens hårdhed er klar, og hun er taknemmelig over, at det er lykkedes hende at blive senator. Bogen har et omfattende noteapparat og et fint register, men desværre ingen illustrationer som den amerikanske udgave.

Elizabeth Warren: ’En fair chance – Min kamp for Amerikas middelklasse’. Oversat af Jakob Levinsen. Informations Forlag. 525 sider. 300 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Olsen

Ja, det er uden tvivl en fornøjelse, men præsident bliver hun aldrig. Ligesom fru Bjerregaard heller aldrig blev udenrigsminister, eller fik bygget 5000 boliger til 5000 i husleje. Men visionære debattører er da altid spændende at dagdrømme til.