Læsetid: 4 min.

Rúni Weihes vandring i det færøske landskab er et mirakel

Rúni Weihe er både hjemme og turist i det færøske landskab, hans ordmalerier er sitrende og præcise i ’Bølger over det høje græs’
Det her er ikke et selvudviklingsprojekt, ’alene i naturen’ fører ikke til selvoptimering, nej, alene i naturen fører til selfies og svag bilstøj som eneste selskab og kolde nætter. Og så dette tilsyneladende lille og beskedne, men i virkeligheden store og berigende bogværk, skriver anmelder Kamilla Löfström.

Det her er ikke et selvudviklingsprojekt, ’alene i naturen’ fører ikke til selvoptimering, nej, alene i naturen fører til selfies og svag bilstøj som eneste selskab og kolde nætter. Og så dette tilsyneladende lille og beskedne, men i virkeligheden store og berigende bogværk, skriver anmelder Kamilla Löfström.

Lea Meilandt

21. februar 2020

»Rúni Weihe er fra Færøerne« står der som forfatterinfo på omslaget til hans meget dejlige bog nummer to. Det er en god information at tage med sig ind i Bølger over det høje græs, for det er her i det færøske landskab, man nu skal befinde sig. Det høje græs fra titlen vokser der.

Det færøske landskab har værkets vandrende og skrivende jeg fået af sin far, og det færøske landskab er både værkets æstetiske og eksistentielle forehavende. Det æstetiske drejer sig om at indfange de færøske omgivelser i skriften, minutiøst registrere detaljer, som om der var en trøst at hente i netop enkelthederne. Som for eksempel i disse linjer, hvorfra titlen stammer:

Rúni Weihe: ’Bølger over det høje græs’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu