Læsetid: 4 min.

Sinclair McKays bog om de gigantiske bombardementer af Dresden er ikke for sarte sjæle

’Dresden 1945 – Ilden og mørket’ er bogen om den totale destruktion af en af de skønneste og mest kulturelt værdifulde storstæder. Sinclair McKay beskriver den ufattelige katastrofe i en anbefalelsesværdig ny bog
Natten mellem den 13. og 14. februar 1945 gennemførte tre gigantiske luftflåder af først britiske siden amerikanske tunge bombemaskiner et af krigshistoriens mest omfattende bombardementer. Kun Hamborg og Hiroshima og Nagasaki er formentlig i sprængkraft overgået af, hvad der i de dage skete i Dresden.

Natten mellem den 13. og 14. februar 1945 gennemførte tre gigantiske luftflåder af først britiske siden amerikanske tunge bombemaskiner et af krigshistoriens mest omfattende bombardementer. Kun Hamborg og Hiroshima og Nagasaki er formentlig i sprængkraft overgået af, hvad der i de dage skete i Dresden.

Akg-Images/Ritzau Scanpix

14. februar 2020

Passerer man Elben med Dresdens centrum på højre hånd, ser det hele ud, som det skal. Spirerne og kuplerne er der. Brühlsche Terrasse, Zwinger og Semperoperaen er der.

Byens klassiske horisont for øjnene af den besøgende troner højt langs floden, hvor de pittoreske floddampere sejler i rutefart mellem Meißen og broen Blaues Wunder og slottet i Pilnitz.

Det er, som det skal være. Men byen er ikke, som den skal være. Ikke hvis den skulle være, som den var.

Bag de pragtfuldt restaurerede slotte og anlæg, operabygningen og Frauenkirches mirakel af genskabt barok, ligger et nyt bylandskab, opført mellem 1945 og nutiden.

Sinclair McKay: ’Dresden 1945 – Ilden og mørket’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Anders Graae
  • Christian Mondrup
  • Carsten Munk
  • Olaf Tehrani
  • Kim Folke Knudsen
  • Jakob Trägårdh
  • Kurt Nielsen
John Scheibelein, Dorte Schmidt-Nielsen, Anders Graae, Christian Mondrup, Carsten Munk, Olaf Tehrani, Kim Folke Knudsen, Jakob Trägårdh og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Angrebet på Dresden var en krigsforbrydelse.

En konsekvens af krigens forråelse og formentlig et bundløst raseri og ønske om hævn over tyskerne efter de tyske terrorbombardementer af London og utallige britiske byer samt den kontinuerlige beskydning med det nye moderne raketvåben V2.

Det var meget få kredse i GB, som på daværende tidspunkt lagde afstand til terrorbombardementerne nemlig fremtrædende personer fra den angelikanske kirke. Biskoppen af Chichester: George Bell protesterede overfor Underhuset og den engelske regering. I civilbefolkningen var ønsket at jævne Tyskland med jorden og kravet om hævn massivt.

Udenfor Dresden lå Luftwaffes flyvebase Dresden Klotzsche. Lufthavnen med tyske jagerfly var helt uberørt af luftbombardementet selvom der her var tale om et oplagt bombemål.

RAF havde via forsikringselskaberne adgang til de tyske bygningsforsikringer. Her gennemførte RAF minutiøse studier af hvor hurtigt og effektivt RAF kunne brænde en bymidte ned til grunden. RAF høstede erfaringer fra det tyske terrorbombardement af Coventry 13 November 1940, hvor de første ansatser til en ildstorm ødelagde en gammel bymidte.

RAF udarbejdede en liste over de tyske byer, som var mest velegnet til afbrænding læs største civile tab og bedst mulighed for at antænde en altødelæggende ildstorm. Byerne blev kategoriseret efter denne dimension og nye byer blev føjet til listen, når de eksisterende bombemål var udslettet.

Således inspireret blev teknikken med at arealbombe og terrorbombe civilbefolkningen raffineret til det perfekte. Sammensætning af 4 tons luftminer som fjernede tage vinduer og smadrede alt i miles omkreds ledsaget af en regn af brandstave fosforbrandbomber som så antændte de ødelagte bygninger. Var betingelserne optimale, så opstod ildstormen: Al ilt blev suget op i en kæmpe ildsøjle. Flygtende civile blev suget ind i flammerne eller hang fast i flydende asfalt. Der blev smidt en stor mængde tidsindstillede bomber for at ødelægge brandslukningsarbejdet og forhindre redning af indespærrede i murbrokkerne og de brændende bygninger. Beskyttelsesrummene skulle være meget dybe og massive ellers endte de som en fælde for beboerne, som blev stegt i dem eller begravet levende eller forgiftet af dampe fra kullagre i kældrene.

Dresden er kun en ødelagt by, Hamburg, Kassel, Darmstadt, Pforzheim, listen omfattede til sidst 161 smadrede tyske byer.

Tabene var mindst 500.000 døde civile ofre og mio af hjemløse samt traumatiserede borgere.

Det var ikke kun Tyskland som fik kærligheden at føle ( hævnens sværd ) Operation Dehousing programme, som luftbombardements programmet malende blev omtalt i militære britiske kredse. Milano, Napoli, Torino, og selv Rom blev bombet voldsomt af de allierede med store civile tab til følge.

De allierede luftbombardementer kostede mange civile tab i de besatte lande Nederlandene, Belgien og Frankrig, hvor der trods forsøg på ikke systematisk at udslette byerne var meget omfattende skader. Titusinder af franskmænd blev slået ihjel som følge af luftbombardementerne i kølvandet på invasionen. Især ødelæggelsen af Caen og Saint Lo markerede voldsomheden i disse angreb.

Allierede fly angreb hvad der ikke omtales særligt ofte ved samme lejlighed Prag, som ved det store angreb på Dresden. En eskadre af B17 fly fra USAAF fløj til Prag og nedkastede bomber over bymidten i en by, som ikke var forberedt på et sådant angreb. Omkring 700 mennesker omkom. Amerikanerne forklarede bagefter, at der var tale om et fejlbombardement og at eskadren havde taget fejl af Dresden og Prag. Forklaringen virker ikke troværdig. Der er 100 km afstand mellem Dresden og Prag, og gruppen af fly fløj fra bombestrømmen altså hovedstyrken som skulle bombe den ødelagte by Dresden en gang til.

Var de allieredes bombardementer retfærdige ? kan dette spørgsmål overhovedet besvares ?.

Jeg selv nærer en forståelse for at bombardementerne gik løs i 1943 og 1944, fordi briterne nærmest ikke havde noget andet at sætte ind mod den tyske krigsmaskine og fordi briterne selv var blevet udsat for tyske terrorbombardementer igennem hele perioden 1940-1942.

Men i Februar måned 1945 var krigen i realiteten afgjort. Angrebene på byer som Dresden, Halberstadt, Postdam i foråret 1945 og lignende var en fuldstændig overdreven demonstration af blind ødelæggelse og mord på civile, som kun tjente til at gøre genopbygningen efter krigen endnu mere håbløs. Det var som om, at nu da bombardementerne var sat på samlebånd og i masseproduktion med daglige massive bombetogter, så måtte dette våben for enhver pris bruges mere og mere intensivt, indtil der nærmest ikke var mere at ødelægge.

Ved de amerikanske angreb på Tokyo 9 marts 1945 blev der for første gang anvendt store mængder af napalmbomber til at futte hele byen med dens træhuse af. Op imod 100.000 japanere døde som følge af ildstormen her. Angrebet havde en ødelæggelsesdimension på højde med de senere atombomber over Nagasaki og Hiroshima.

Tyskerne havde i krigens seneste måneder måske planer om at angribe USA med brug af U både udrustet med bakteriologiske våben, som kunne sprede epidemier i de amerikanske storbyer. New York kunne være blevet mål for et sådant angreb. Der går rygter om, at en af ubådene til søs afbrød aktionen afmonterede stævnkanonen og dernæst forsvandt i Atlanterhavet for efter krigens afslutning at lade sig internere i Argentina. Muligvis har besætning og kaptajn modsat sig ordren om at udføre et bakteriologisk angreb på New York. Der er rygter om dette, men ingen endelige beviser foreligger.

Den 2 Verdenskrigs afslutning var en tragisk prolog på, hvad der ventede i fremtiden, når kernevåbnene kunne tages i brug.

Der er vel kun en ting at sige om menneskehedens trang til at opfinde stadigt mere destruktive våben.

Den tredje Verdenskrig. Der bliver ingen vinder: Menneskeheden og hele Jordklodens liv bliver taberne.

Læs Jörg Friedrich Der Brand. Deutschland im Bombenkrieg 1940–1945, erschienen 2002 im Münchener Propyläen Verlag,

En bog der beskriver den grusomme luftkrig fra 1940-1945

https://en.wikipedia.org/wiki/J%C3%B6rg_Friedrich_(author)

Angrebet på Prag 14 Februar 1945:
https://en.wikipedia.org/wiki/Bombing_of_Prague

Biskop af Chichester George Kennedy Allen Bell (1883-1958) Wikipedia GB:
https://en.wikipedia.org/wiki/George_Bell_(bishop)

Dorte Schmidt-Nielsen, Anders Graae, Christian Mondrup, Olaf Tehrani og Sven Felsby anbefalede denne kommentar

"Hellstorm: the Death of Nazi Germany 1944-47" af Thomas Goodrich er også værd at læse. Alternativt kan man se dokumentar-filmen. Her beskrives bl.a også Dresdens ødelæggelse, og Eisenhowers store koncentrations-lejre hvor tyske soldater bevidst blev sultet ihjel efter krigen.

Krig, had, hævn er rædselsfulde ting...

Jørgen Mathiasen

Bombardementet af Dresden var en hævnagt, som ikke havde nogen betydning for krigens udfald. Ikke desto mindre var der danskere, som mere end halvtreds år senere hævdede, at bombardementet var en krigsnødvendighed. Det rakte ikke, at nedkæmpe den tyske krigsmaskine.

Refleksionen over bombardementet af Dresden foregår i en fælles proces med lidelsesfæller fra Coventry. - Forbundsrepublikken har taget det standpunkt, at den terror, man slap løs over andre nationer, vendte tilbage til tysk jord, og at samme logik lå bag den morderiske fordrivelse af tyskere fra Østeuropa. Det var ikke sket, hvis Tyskland ikke havde startet krigen, og i den forstand har Volker Schlöndorff kaldt de fordrevne de sidste tyske ofre for Hitlers krig.