Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Hvis man skal skrive en kritisk bog om Bjarne Corydon, skal man gøre det ordentligt

Den nye Corydon-bog er guf for lærere, der er bitre over at være blevet kørt over i OK13. Men forfatterens antipati mod den tidligere finansminister og nonchalante tilgang til fakta og kilder forhindrer en i at blive klogere af at læse bogen
Forfatter Mikael Buschs udtalte antipati imod Bjarne Corydon spænder ben for hans bog om den tidligere finansminister.

Forfatter Mikael Buschs udtalte antipati imod Bjarne Corydon spænder ben for hans bog om den tidligere finansminister.

Sigrid Nygaard

Kultur
14. februar 2020

»Jeg havde forestillet mig, at jeg kunne skrive en neutral – tilstræbt objektiv – biografi om Bjarne Corydon. Det kunne og kan jeg ikke.«

Sådan skriver gymnasielærer og forfatter til to bøger om danske Stasi-agenter Mikael Busch i forordet til sin nye bog Bjarne Corydon og nødvendighedens politik, og man kan kun give ham ret. Bogen er gennemsyret af forfatterens stærke antipati imod den tidligere finansminister.

En antipati, der især er knyttet til Corydons rolle ved overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor gymnasie- og folkeskolelærere mistede indflydelse på deres hverdag ved at få pligt til at være på arbejdspladsen i den fulde arbejdstid.

Busch lægger ikke skjul på, at hans drivkraft for bogprojektet er, at Corydon »har gjort en konkret, negativ forskel i undervisernes arbejdsliv« og gjort dem til »nutidens overvågede samlebåndsarbejdere«. Det med lærerne fylder da også en tredjedel af bogen.

Der er altså ikke tale om en biografi i nogen traditionel forstand, og hvis man regner med at skulle læse historien om mennesket bag politikeren og chefredaktøren, bliver man skuffet.

Busch kalder bogen for »en fokuseret dokumentarisk beretning med hovedvægt på årene 2011-2015« og anfører, at bogen om Bjarne Corydon mere er en bog om »corydonismen« og »nødvendighedens politik«.

Anonyme kilder

Hovedpersonen har ikke selv ønsket at medvirke, ligesom det at dømme efter kildelisten i det hele taget har været svært for Busch at få kilder, der er positivt stemte over for Corydon, i tale. Det betyder, at væsentlige oplysninger i bogen hviler på et meget spinkelt grundlag.

Det gælder for eksempel, når Busch citerer en anonym kilde for, at Corydon efter sammenbruddet i trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i juni 2012 påtager sig en »røvhulsidentitet«.

'Bjarne Corydon og nødvendighedens politik' af Mikael Busch.

Saxo
Og når forfatteren skriver, at Corydon var en »dårlig leder« for Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling, AIA, at han »ikke har blik for de menneskelige aspekter ved sin lederstilling« og »bagtaler folk«.

Sidstnævnte inkriminerende påstand hviler på et interview med en enkelt sekretær, der står frem med navn (og som Corydon muligvis har fyret).

Busch angiver også »flere medlemmer af folketinget«, der har ønsket at være anonyme, som kilder til kapitlet, men det fremgår ikke, om Corydons ledelsesstil i AIA har været vendt med disse.

Busch forsvarer selv sin brug af anonyme kilder ved at referere til Henrik Qvortrup, der i sin bog Tre år, ni måneder, tre dage skriver, at det er forkert at antage, at udtalelser fremsat til citat pr. definition er tættere på sandheden end anonyme.

Well, det modsatte er i al fald heller ikke tilfældet. Og problemet er, at ekstensiv brug af anonyme kilder kræver, at læseren har høj tillid til skribenten.

Kontrafaktiske spekulationer

Busch er storleverandør af konspirationsteorier og ladede retoriske spørgsmål, hvilket giver bogen en kontant tone og en ikke undselig underholdningsværdi, men samtidig koster det på troværdigheden.

Han spekulerer eksempelvis flere gange i, om Henrik Sass Larsen mon ville have gjort og sagt anderledes i afgørende situationer, hvis han var blevet finansminister, end Corydon har gjort.

Ville Sass have accepteret de »gængse regnemetoder«? Ville han have ladet en arbejdsgruppe leder efter »effektiviseringspotentialer« i lærernes overenskomster?

De kontrafaktiske spekulationer virker malplacerede, måske især set i lyset af at Sass ikke ligefrem er kendt som en blødsøden venstreorienteret socialdemokrat og i øvrigt har forladt politik til fordel for et job i brancheforeningen for venture- og kapitalfonde og business angels.

Et andet spekulativt højdepunkt er, da Busch retorisk spørger, hvorfor Corydon egentlig fastholdt beslutningen om at sælge en ejerandel af DONG til Goldman Sachs:

»Kan man forestille sig, at Corydons og Finansministeriets besynderlige og dumstædige håndtering af hele DONG-sagen i nogen grad bunder i ren benovelse? At tænke sig at samarbejde med selveste Goldman Sachs! Det kan sagtens tænkes at appellere til Corydons faglige forfængelighed. Større bliver det ikke i hans verden.«

Det fælles bedste

Busch viger et helt kapitel til Moderniseringsstyrelsen, som han retteligt ser som en afgørende institutionel ramme om Corydons virke som finansminister. Moderniseringsstyrelsen blev oprettet den 1. november 2011 og stod for at gøre de offentlige overenskomster til en aktiv del af statens udgiftspolitik.

Kapitlet indledes med, hvad der angiveligt skulle være en udbredt talemåde i Finansministeriet: »Vi er ikke lystmordere – kunstpause – vi er lejemordere.«

Ifølge Busch siger talemåden noget om selvforståelsen i det magtfulde ministerium. Han har den fra en enkelt anonym embedsmand, kan man læse i hans kildeliste.

Man kan ikke udelukke, at denne ene anonyme embedsmand har hørt den pågældende talemåde, men ingen af de seks nuværende og tidligere embedsmænd i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, jeg har talt med, har nogensinde hørt den.

De fleste fremhæver i stedet, at selvopfattelsen i Finansministeriet er, at man arbejder i nationens tjeneste for det fælles bedste og er vigtige for at sikre dansk økonomis sammenhængskraft.

Når Finansministeriets embedsmænd går op i omkostningseffektivitet og skruer budgetbissen på, er det efter eget udsagn for at sikre en effektiv ressourceudnyttelse, så skatteborgernes penge bruges på en måde, så der kommer mest muligt ud af dem, og så man bedst muligt opnår den siddende regerings mål.

Misvisende fjendebilleder

Busch tegner et billede af en centraladministration og særligt et Finansministerium, hvor der ikke længere foregår en nidkær skoling af de fuldmægtige: »Der er ikke længere så mange filtre. Nu skal tingene først og fremmest gå hurtigt og være effektivt.«

Han skriver, at embedsværket ikke længere fungerer efter den hierarkiske orden, hvor alt, hvad den fuldmægtige laver, er forbi kontorchefen og kommer tilbage med masser af røde streger, og først efter anden gennemskrivning kan komme videre til afdelingschef og senere departementschef og minister.

Det er rigtigt, at tempoet er gået op i politik, og at hastighed er blevet en større faktor. Men hvor Busch har det fra, at man skulle være gået væk fra det stærkt hierarkiske kvalitetssikringssystem i centraladministrationen, ved jeg ikke.

Det fremgår nemlig ikke af bogen. Og ingen af det dusin embedsmænd, jeg har ladet læse Buschs beskrivelse, kan genkende det billede, han tegner. En kalder det »EKSTREMT langt fra virkeligheden«.

At der er problemer ved Finansministeriets ageren og rolle virker evident. Og når Busch kalder David Hellemanns finansministerium for en »radikaliseret udgave af en ny, blind og historieløs handlekraft«, skal der nok være en del lærerlæsere, der jubler hjemme i lænestolene.

Men diskussionen om ministeriets magt bliver afsporet af, at man skaber misvisende fjendebilleder og konspirationsteorier og kommer med bombastiske påstande baseret på uhyre spinkelt grundlag.

Lærer ikke noget om corydonismen

Man kan også sætte spørgsmålstegn ved, hvor retvisende det overhovedet er at knytte den finansministerielle logik særligt til Corydon. I så fald er påstanden, at han har ladet sig styre mere af embedsværket end andre finansministre, og den bevisbyrde løfter Busch ikke.

Heller ikke forordets løfte om, at bogen handler om »corydonismen« og »nødvendighedens politik« bliver rigtigt indfriet. Sidstnævnte definerer Busch slet ikke for læseren.

Om førstnævnte hedder det, at corydonismens ene grundpille er »den økonomisk-teknokratiske indfaldsvinkel til politik, hvor effektivitet har forrang for åbenhed«, og den anden grundpille er »kulturens unødvendighed, ja vel nærmest kulturens totale fravær«.

Anden grundpille defineres på baggrund af, at Corydon har frabedt sig premierebilletter til Det Kongelige Teater og udtalt, at han føler sig godt tilpas i Bilka.

Den nonchalante tilgang til bevisførelse betyder, at man ikke rigtigt bliver klogere på hverken Bjarne Corydon eller på corydonismen af at læse Bjarne Corydon og nødvendighedens politik. Men bevares, bogen vil give vrede undervisere den harmdirrende og grundige genfortælling af OK13-forløbet, de søger.

Bjarne Corydon og nødvendighedens politik. Mikael Busch. People's Press, 217 sider, 250 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

A'propos Goldman Sachs og Bjarne Corydon ....

Det er mig komplet ubegribeligt - ikke at Staten solgte til Goldman Sachs - men at Staten solgte til Goldman Sachs vel vidende, at denne investor havde indskudt datterselskaber i skattely lande, konkret i Luxembourg, Cayman Islands og Delaware.

Som resultat heraf kunne Goldman Sachs skattefrit føre en fortjeneste på kr. 10 mia ud af landet.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/luxembourg-finten-goldman-sachs-kan-skat...

Det er utilgiveligt.

Det er OK, at Staten sælger til højestbydende - også til udenlandske investorer - men det er totalt konkurrenceforvridende, at Staten sælger til en investor, vel vidende, at denne investor smyger sig udenom skattebetaling af den potentielle gevinst.

Eva Schwanenflügel, Erik Feenstra, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Finn Jakobsen, Else Marie Arevad, Daniel Joelsen, jørgen djørup, Uffe Gammelby, Flemming Berger, ulrik mortensen, René Hansen, Jens Larsen, Claus Kristoffersen, Henrik Røngaard Bentzen, Torben K L Jensen, Anders Skot-Hansen, Liselotte Paulsen, Pia Nielsen, Bent Gregersen, Troels Ken Pedersen, Dorte Sørensen, Inge Bjørn Hansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Er der mon nogen lærer, der vil kunne skrive en positiv bog om BC?

Men derfor bør bogen vel skrives alligevel - har der ikke været for meget ros overfor politikere - bage for at nævne Fogh Rasmussen (nu er far kommet hjem fra ferie i Frankrig og sat det helle på plads. Osv...)og Løkke Rasmussen ( en dygtig politisk håndværker, osv.....)

Erik Feenstra, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Kim Houmøller, jørgen djørup, Uffe Gammelby, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hans uforståelige gerninger - især DONG salget - står tilbage og siger vel alt om manden. I nationens og skatteydernes bedste interesse - det taler for sig selv - at det ikke ligefrem taler for at det var der loyaliteten lå.

Per Torbensen, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Uffe Gammelby, Eva Schwanenflügel, Henrik Røngaard Bentzen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

Hvem ved måske er der heller ingen der ønsker at udtale sig pænt om ham af frygt for at blive slåer i hartkorn med ham.

Carsten Mortensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Mundtlige aftaler,dokumenter der bliver makuleret,højtstående embedsmand bliver fyret,Corydon skjuler aftaler for andre regeringspartier,udbredt amatøragtigt forhandlingstaktik mod den hvide haj på "markedet" Dét er sgu den dummeste kamikazetaktik verden nogensinde har grinet af.
Og Gry - glem det - der er ikke nogen undskyldninger for hvad klovnen Corydon har bedrevet af landsskadelig virksomhed.

Erik Feenstra, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Jens Illum, Steen K Petersen, jørgen djørup, Uffe Gammelby, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Dorte Sørensen, Jens Erik Starup og Henrik Røngaard Bentzen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er fornyligt kommet frem, at Goldmann-Sachs var én af de banker, der deltog i udbyttesvindlen mod den danske stat.

Det kunne Bjarne & Co mærkeligt nok overhovedet ikke forudse, selvom de godt vidste, at G-S opererede fra skattely, og var én af storaktørerne bag finanskrisen.

Bagefter har det vist sig, at milliarder af kroner er gået Danmarks næse forbi, idet værdien på aktierne pudsigt nok steg med raketfart.
Og desuden har vi mistet en andel af vores vigtigste infrastruktur.

Erik Feenstra, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Lindegaard, Uffe Gammelby, Bjarne Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Holme, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

sikke en skam. Det ville ellers være fint at få don Corydones eftermæle slagtet godt og grundigt. Tænk at bruge Qvortrup som belæg for anonyme citater - det er da i det mindste sjovt ... :p

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jens Erik Starup og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar

Anmelderen bebrejder forfatteren, at han bruger anonyme kilder. Men flere steder "dokumenterer" anmelderen denne kritik med henvisning til stråmænd og anonyme kilder - fx "ingen af de seks ... jeg har talt med, har nogensinde hørt ..." og "... ingen af det dusin embedsmænd...". Svækker det ikke kritikken en smule?

Steffen Gliese, Mogens Holme, Sven Elming, Steen K Petersen, Jens Illum, Carsten Mortensen, Jens Erik Starup, Eva Schwanenflügel, jørgen djørup og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Man kan få anonyme personer til at sige hvad som helst. Fx. kender jeg en der helt vild med BC!

Eva Schwanenflügel, Søren Dahl, Helle Walther og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
olivier goulin

En ordentlig bog om Bjarne Corydon ville være et anklageskrift

/O

Erik Feenstra, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Søren Dahl, Carsten Mortensen, Egon Stich og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Ja BC deler vandene. Dong, der stod flere partier bag det salg. Bl. Venstre. Og Goldman Sachs fik kun en mindre del. Pensionsfonde m.m. var med også. Havde Dong ikke fået den tilgang af penge, havde vi ikke haft et succesfyldt DONG i dag. Sass og BC var venner, så den løgn hører ikke hjemme der, andre mente jo V regeringen stod bag.... men summasumarum, det var en latterlig historie, som medierne pustede op. Sass er kommet videre, og det samme er BC, så skulle vi andre ikke også det.
Medierne beretter jo ej heller altid den fulde sandhed.
Derfor kan man godt have kritisk holdning til GS.
BC var en dygtig finansminister, ikke venstrefløjens kop te, men dybt respekteret af andre. Lærerne, klart de stadig er sure. De fik frataget deres privilegier, ændret arbejdstiden til det andre har, og det går ikke. Lærere er lærere.:)) Når det er sagt, så burde man have tilrettelagt det langt bedre.
Lige nu afsløres dumme ting i skatte ministeriet om Carsten Lauritsen og i forsvarsministeriet under Claus Hjort og Peter Christensen, rapporter er holdt skjult osv osv.
Folk vil have perfekte politikere, og altid efter deres egen version skal tingene gøres, og det er jo utopi at tro, at politik er sådan. Og ja jeg kan godt lige BC og har stor respekt for ham.

Steen K Petersen

Vil rose dig, Helle, for dit stædige forsvar af BC. Det har han brug for.
Man siger menneskes hukommelse er noget af det korteste der findes, der kommer jo altid X-faktor på fredag!
Dygtig BC? Fordi han blandet sig, som finansminister, i en overenskomstsituations mellem SAS og deres ansatte, hans sms’er var med skjulte trusler og meget upassende. BC virke og metoder så vi så også året efter på lærerområdet....Ja det fortæller nærmest alt om standarten af vores ministre i nyere tid.
Dygtig? fordi han tranformeres kapitalpensionerne til alderspensionerne og dermed fik statkassen tilført små 50 miliarder kr. Det svare til at slå børnenes sparegrise i stykker, nemlig det er de kommende generationer, som har mindre at gøre godt med....
En skabskapitalist er hvad Bjarne er, en der ødelagde socialdemokratiske værdier og hans eftermælde vil altid være, BLÅ Bjarne

Erik Feenstra, Steffen Gliese, Lone Hansen, Mogens Holme, morten andersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Jeg bliver simpelthen så vred, når overgrebet på folkeskole- og gymnasielærerne i 2013 bagatelliseres. Vores arbejdsforhold er blevet drastisk forringet efter OK13, der her blot bliver til "overenskomstforhandlingerne ... hvor gymnasie-og folkeskolelærere mistede indflydelse på deres hverdag ved at få pligt til at være på arbejdspladsen i den fulde arbejdstid." Kors hvor må vi dog være tåbelige at tage sådan på vej.

Bevares, at afgive fleksibilitet er aldrig sjovt, men tilstedeværelseskravet var en bagatel - et latterligt forsøg på at skrue tiden tilbage. Nej, den virkelige katastrofe var afskaffelsen af arbejdstidsaftaler, som har muliggjort dramatiske nedskæringer i form af bl.a. det forhadte "omprioriteringsbidrag", som har ført til fyring af over tusind gymnasielærere, lærerflugt fra folkeskolen, udbredt stress blandt de tilbageværende og, ikke mindst, har forringet elevernes undervisning.

Erik Feenstra, Steffen Gliese, Mogens Holme, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jaja Steen, man må jo ikke tale Roma midt imod her på avisen, men det gør jeg nu, når jeg synes , det kammer over. Som pens. lærer forstår jeg udmærket ,de lærere som følte sig trådt på, det var ikke et smart forløb, det kunne være gjort langt smartere, klogere osv. Men kom nu videre. Jeg har også oplevet strejker og startede med 7 dages undervisning og 37 timer på en uge på skolen i 1966 og frem. Og tro mig en del af de UVM. vi var udsat for var ikke lige sjove altid. Der var så sandelig også problemer med børn, der var adfærdsvanskelige, i 80erne kom børn fra krigshærgede områder, sri Lanka, Libanon, Tyrkiet, Iran og skulle ind i klassen, + børn med handicap osv osv. det skulle bare løses og det blev det. I 8 kl. havde jeg 28 elever heraf 4 fra andre lande, der ikke talte dansk. Siger ikke det var let, tror bare indstillingen var en anden end i dag. Nok om det. fortiden kan man kun lære af.

morten andersen

Kommer ikke til at læse bogen. Der er ulykke og smerte alt rigeligt i forvejen.

Michael Larsen

I øvrigt en interessant karriereudvikling for tre af de for ikke så mange år siden mest magtfulde socialdemokrater: Corydon er efter en tur rundt om den gamle storkunde i finansministeriet McKinsey blevet chefredaktør på Børsen, Sass Larsen er blevet direktør i kapitalfondenes interesseorganisation, og sidst men ikke mindst, så har Helle Thorning Scmidt demonstreret sit niveau mht. at kunne tænke, ved at blive gået til et job i FN, fordi hun tilsyneladende var ude af stand til at regne ud, at man ikke kan have med skattelyselskaber at gøre, når man samtidig formodes at skulle bekæmpe dem. Hvad var det gode gamle Egon Olsen sagde? Vorherrrrre bevares!

Steffen Gliese, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, morten andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
morten andersen

Helle Walther: ...eller holde kikkerten for det blinde øje.

Steen K Petersen

@Helle Walther

Tak for svaret, ingen tvivl om, som du beskriver dit virke som lærer, det har været godt som elev at komme under dine vinger. Børn med udfordringer har altid godt af, at møde mennesker med stor rumlighed, omsorg for andre kommer man altid langt med.
Blå Bjarne må står til ansvar for de ting han har udøvet, hans rumlighed for de svage, arbejdsmarked osv har gravet en stor kløft i de socialdemokratiske værdier, det ses tydeligt i denne tråd, han har trådt folk under fode, i sin karriere . Blå Bjarne må står til regnskab for det.

Randi Christiansen

’Goldman sachs finally admits it defrauded investors during the financial crisis’ :

https://www.facebook.com/100003757233215/posts/1753981228070435/

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ingen journalist har jo ønsket at dække det kup, der blev foregået imod den danske lærerstand af DJØF-segmentet i form af ren revanchisme overfor personer, der har taget slæbet i civilsamfundet og foreningslivet i mange årtier.
Men det er klart, at folk, der reelt har ønsket et let og ubesværet arbejdsliv med en overfladisk generalist'faglighed', ikke har meget lyst til at bakke op om folk, der nidkært og med ild i øjnene udøver deres dont og rolle i fællesskabet. Og hvis ikke offentligt ansatte bakkes op af administrationen, er de reelt kastet for løverne - for der er rigtigt mange, der ikke ser med kærlighed på deres skoletid.

Erik Feenstra, Steen K Petersen, morten andersen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar