Nærbilleder af unge paffe ansigter er i kraftig opblomstring i dansk tv-dramatik. For tiden eskalerer antallet af danske ungdomsserier, og de har det til fælles, at de primært udspiller sig i karakterernes intimsfære, og at der zoomes grundigt ind på dem og de akutte følelsesmæssige opbrud, de stort set alle sammen befinder sig midt i.
I den knap en måned gamle serie Sex tilhører det paffeste unge ansigt Cathrine (Asta August). Idet hun kysser sin kollega Selma (Nina Terese Rask) og går fra at være kæk, fnisende og lidt over gennemsnitligt distanceret fra sine følelser til at være totalt lamslået over sin egen tændthed, der tvinger hende til at genoverveje sit forhold til kæresten Simon.
I miniserien Natten til lørdag er det gymnasiedrengen Karl (Albert Rosin Harson), der mister mælet midt i en gymnasiefest, da han får at vide, at han har voldtaget Rosa (Rachel Ter-Borch Gram Lilienfeldt), som han kort forinden var sammen med ude på toilettet. Det var ikke ligefrem sådan, han opfattede situationen.
Et tredje eksempel på ungt tv-transmitteret ansigt, der taber underkæben og spærrer øjnene op i forbløffelse, er den behagesyge sluttyverkvinde Molly (Stine Rosenfeldt Bjerregaard) i serien Pleaser fra december. Forbløffelsen skyldes et utilsigtet udbrud af ærlighed. »Du er stadig vred over, at jeg er vokset fra dig,« hvæser hun til sin nedladende barndomsveninde Mira (Filippa Suenson), og så hænger forbavselsen ligesom og blafrer i begges ansigter et langt og intenst øjeblik, før de kaster sig ud i et regulært skænderi, hvor rollerne trods alt er klart definerede.
Bred vifte af eksistentiel befippelse
Man kunne lave et helt kartotek over, hvordan det ifølge tidens ungdomsserier ser ud, når livet kommer bag på et ungt menneske fuld af følelser og mere eller mindre diffuse ideer om, hvordan alting cirka skal være. Det kunne man ikke for fem år siden. Dengang var det herhjemme kun særligt velorienterede efterskoleelever, der var klar over, at NRK havde gang i en seværdig ungdomsdramaserie ved navn Skam.
Det ungdomsliv, man så skildret på dansk tv, udfoldede sig i komediegenren som for eksempel i Thomas Gluds SJIT Happens (2012-2017) fra TV 2 Zulu, der skildrer fjoget drengerøvsliv i en delelejlighed på Vesterbro. Med Mads Rosenkrantz Grages Viaplay-serie Yes No Maybe (2016-), om en ung mands småkiksede datingliv blev den danske ungdomsserie i komediegenren, omend der var betydelig bedre plads til sårbarhed og troværdig eksistentiel befippelse.
I et obskurt hjørne af det danske mediebillede fandt man i 2017 det første lille skvulp af fornyelse af den danske ungdomsserie: Martin Skovbjergs perle af en webserie, Fastland. De fire korte afsnit udkom på Facebook og var noget så usædvanligt som en interessant kampagneproduktion om unge og alkohol finansieret af en sammenslutning af brancheorganisationer, hvis medlemmer sælger alkohol. Fastland skildrer en gruppe teenagere, der mødes for at drikke sig fulde sammen. Håndholdt kameraføring, grynede telefonfilmede klip og veldoseret brug af slowmotion inviterer seeren indenfor i de sindstilstande, der rammer de rastløse og længselsfulde venner i løbet af en enkelt aften.
’Fastland’
Et mere poleret ungdomsliv begyndte TV 2 samme år at skildre med Perfekte steder af Mikael Wulff, der i nu tre sæsoner har skildret »den helt store kærlighed« mellem »slipsefyren Tobias og den impulsive Rose,« som programteksten lyder.
I 2018 havde DR3 premiere på sin første dramaserie, Doggystyle (2018-) af Anna Emma Haudal. Historien om Asta (Rosemarie Mosbæk), der i starttyverne bliver nødt til at droppe drømmen om at bo og arbejde som skuespiller i København og flytter hjem til sine forældre på Sjællands Odde, skulle lige bruge det meste af første sæson på at ryste de mest gumpetunge moraler af sig. Men så blev den også en virkelig charmerende, visuelt opløftende kvalitetssoap om følelser, der kommer i klemme på en baggrund af dansk provinsidyl.
To af de største yngre satiretalenter, Julie Rudsbæk og Jesper Zuschlag, forlod samme år DR3 for at lave den sørgmuntre dramaserie 29 om et 29-årigt københavnsk vennepars forvirrede måde at lande i voksenlivet på. Karakterernes forvirring var hverken overstået eller tilstrækkeligt afdækket på et enkelt år, så serien er fortsat med sæsonerne 30, 31 og 32.
Velkommen til den dybfølte inderlighed
Og så gik det ellers tjept: Sidste år bød først på Rikke Koldings webserie Ondt i røven, der på godt og ondt havde travlt med at anskueliggøre takt og tone i queermiljøet. Det uafhængige netmedie Sein udgav webserien Vakuum med manuskript af Emilie Vibeke Aagesen, der gennem tre gange tre afsnit fortæller historierne om tre forskellige teenagere, der står og vakler midt i et overvældende liv.
’Vakuum’
Den dybfølte inderlighed, Vakuum lægger for dagen, ville være svær at forestille sig i en dansk ungdomsserie for fem år siden. Men det er glædeligt for dansk tv-dramatik, at angsten for at virke prætentiøs ikke afholder folk fra at lave scener, hvor hver eneste følelse føles med uendelig alvor.
Førnævnte Pleaser af Stine Rosenfeldt Bjerregaard (2019) er den danske ungdomsserie, der minder mest om en af det sidste tiårs mest markante strømninger i de engelsksprogede tv-serier. Ligesom i Lena Dunhams Girls og Josh Thomas’ Please Like Me har stilfærdigt skidesjove Stine Rosenfeldt Bjerregaard både skrevet, instrueret og spillet hovedrollen, som er stærkt inspireret af hende selv. Pleaser er en skarp udforskning af alskens akavede relationer holdt i støvede pastelfarver og med en imponerende balance mellem spydigt blik på karaktererne og solidaritet med deres blødende hjerter.
Nærbillede frem for makroperspektiv
Overalt i de nye danske ungdomsserier lader ambitionen til at være at komme helt ind i hovedpersonernes intimsfære og skildre verden, som den ser ud derfra. Men derudover er strømningen af nye danske ungdomsserier ikke specielt ensartet, hverken hvad form eller kvalitet angår. Påfaldende nok er de mest forglemmelige dem, der er ivrigst efter at rejse en debat.
Eksempelvis DR3-serien Natten til lørdag (2019) af Asger Kjær og Rikke Frøbert, som med et overskud af gode intentioner og et underskud af nuancer skildrer en utilsigtet voldtægt. Serien demonstrerer, at episoden opleves vidt forskelligt af drengen og pigen, men nøjes med at vise den fra hendes synsvinkel, så man kun kan gætte på, om han nu også hørte hende sige fra.
I kærlighedsdramaet Enten/Eller af Malthe Koch, Christian Vangsgaard og Martin Winther understreges det gennem otte afsnit, at det kan være svært at være forelskede og ungdomspolitisk aktive på hver sin fløj samtidigt. Det er nuttet uden at være gribende, fordi det ydre drama pumpes for hårdt op, og hovedpersonernes respektive miljøer fremstår klichétunge – for eksempel er det lykkedes den unge smukke liberalist at hemmeligholde sin opvækst på Vestegnen.
Omvendt koncentrerer de seneste måneders mest vellykkede ungdomsserier sig om at formidle intense følelser som dem, Cathrine døjer med i førnævnte Sex (2020, skrevet af Clara Mendes og instrueret af Amalie Næsby Fick). Også Camilla Ramonns serie om hårdt festende technohoveder Noia vælger konsekvent at tegne et ultranærbillede af hovedpersonen Nadja frem for at anlægge et makroperspektiv på sammenhængen mellem psykisk ustabilitet og stoffer. Det lader til at være her, helt oppe i fjæset på de unge karakterer, at den nye danske ungdomsserie har noget at gøre.
’SJIT Happens’, ’Perfekte steder’ og ’Ondt i røven’ kan ses på TV 2 Play.
’Yes No Maybe’ kan ses på Viaplay.
’Vakuum’ kan ses på seinmag.dk
’Enten/Eller’ og ’29’, ’30’, ’31’ og ’32’ kan ses på Xee.
’Doggystyle’, ’Natten til lørdag’, ’Pleaser’ og ’Sex’ kan ses på dr.dk.
