Læsetid: 3 min.

8. afsnit af ’Når støvet har lagt sig’: En parade af eksistentielle tallerkenvendinger

’Når støvet har lagt sig’ stiller et stort og væsentligt spørgsmål om, hvordan man kommer videre efter et terrorangreb, men leverer nogle slatne bud på svar
Vvs’eren Morten (Jacob Lohmann), der reddede Maries liv ved at handle hurtigt og fornuftigt, har i ottende afsnit af ’Når Støvet har lagt sig’ besynderligt nok konkluderet, at intet giver mening. Hans You only live once-galskab kulminerer med en memento mori-tatovering, og hans tossede blik er symptomatisk for et afsnit, der skildrer traumebearbejdning som en parade af utroværdige eksistentielle tallerkenvendinger.

Vvs’eren Morten (Jacob Lohmann), der reddede Maries liv ved at handle hurtigt og fornuftigt, har i ottende afsnit af ’Når Støvet har lagt sig’ besynderligt nok konkluderet, at intet giver mening. Hans You only live once-galskab kulminerer med en memento mori-tatovering, og hans tossede blik er symptomatisk for et afsnit, der skildrer traumebearbejdning som en parade af utroværdige eksistentielle tallerkenvendinger.

Jason Alami / DR

23. marts 2020

I en historie om et terrorangreb som DR1’s Når støvet har lagt sig er der især to spørgsmål, der trænger sig på. Det første er det mest grundlæggende: Hvorfor går nogle mennesker ind på en restaurant og skyder andre mennesker?

Otte afsnit henne i en sæson på ti er det spørgsmål stadig uberørt. Det ligner et valg. Det her er en serie om ofre for en forbrydelse, der indtræffer uden nogen som helst forklaring, og som koster liv, smadrer liv og slår skår i menneskers tillid til hinanden og deres omverden. 

Nuvel, havde jeg nær sagt, mens jeg lige så stille nærmede mig det røde felt over, at der bliver bygget så utrolig megen spænding op om seriens helt centrale begivenhed, uden at serien virker reelt interesseret i at fortælle, hvad den gik ud på.

Gerningsmændenes brune hud og deraf formodede islamistiske overbevisning fungerer som en forklaring på, hvorfor det lige var Restaurant Svin, det skulle gå ud over.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er synd, når man er trænet til at se naturalistiske film, bygget op efter Hollywoodmodellen, at man kommer til at anmelde et mangefacetteret, sublimt værk med ægte menneskelige træk - og en ganske voldsom stilisering. Nåh, øvelse gør mester.

Anders Budde Christensen, Herdis Weins, Lisbeth Glud, Dorte Schmidt-Nielsen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Lene Henriksen

Jeg synes nu at afsnittet ganske godt viser, hvor irrationelt, man kan reagere på overvældende og truende hændelser. Flere af dem udviser tegn på PTSD. De er jo tydeligvis netop ikke kommet videre endnu. Det vil kræve en bearbejdning, som nogle af dem er i gang med. som da Nikolaj tager Marie med tilbage til restauranten. Balancerende på en knivsæg, hvor hun kunne være blevet retraumatiseret, men hans nærvær og menneskelige kontakt holder hende i nuet, og hun får ændret sin opfattelse af, at de var ude efter hende. Nikolaj begyndte så til gengæld at møde sit eget traume, som en forsinket reaktion. Serien viser også noget om, hvordan at opleve en sådan voldsom hændelse kan skabe særlige bånd.

Herdis Weins, Lisbeth Glud, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar