Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Det amerikanske drama ’The Peanut Butter Falcon’ sender lunt et umage par på tømmerflådeflugt

Sydstaternes sumpede landskaber sætter svedigt stemningen for ’The Peanut Butter Falcon’s lune fortælling om et umage par på flugt fra hverdagens problemer
’The Peanut Butter Falcon’ er en finurlig parallel til Mark Twains Huckleberry Finn og dens rejseskildring fra Mississippifloden.

’The Peanut Butter Falcon’ er en finurlig parallel til Mark Twains Huckleberry Finn og dens rejseskildring fra Mississippifloden.

CAP/RFS

Kultur
12. marts 2020

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed ... Eller på film, location, location, location … Når man ikke har råd til vilde effekter eller dyre kulisser, må man vende virkeligheden til sin fordel.

Når man ser spillefilmsdebutanterne Tyler Nilson og Michael Schwartzs drama The Peanut Butter Falcon, kommer man til at tænke på Kelly Reichardt, som har kaldt sine film for earth art, når hun på små budgetter forsøger at bruge sine hjemstavnsmiljøer i Oregon maksimalt og forankre sine historier solidt i unik muld.

Mange andre independent filminstruktører har af indlysende årsager tænkt i lignende jordnære baner, og The Peanut Butter Falcon illustrerer stemningsfuldt, hvorfor det tit er en god ide.

Filmen får meget ud af sydstaternes svedige sumplandskaber og de mennesker, som med slidte kasketter og beskidte T-shirts får sig en Budweiser på broen efter dagens krabbefiskeri. Her er landskaberne en essentiel del af fortællingen, mens filmen sender et umage par med good guy hearts på flugt fra deres problemer i hverdagen.

Livet uden for rammerne

Den ene mand er Zak (Zack Gottsagen), som er ung og har mod på livet, men er havnet på et plejehjem, fordi det amerikanske plejesystem ikke lige har plads til ham andre steder. Da han har Downs syndrom, mener myndighederne ikke, at der er meget, han kan klare selv, men Zak er af en anden opfattelse.

Han udtænker sammen med sine ældre ’medfanger’ (blandt andre Bruce Dern) udspekulerede flugtforsøg, for han skal ud i verden og finde wrestleren Saltwater Redneck (Thomas Haden Church), hvis legendariske ’atomkast’ han har set i det uendelige på plejehjemmets gamle vhs-maskine.

Da det lykkes Zak at sæbe kroppen nok ind til at smutte gennem tremmerne (til lyden af Johnny Cashs »This train is bound for glory«), står det hurtigt klart, at det ikke er nemt realisere sine planer, når man ikke er som alle andre. Her kommer Tyler (Shia LaBoef) ind i billedet. Tyler er også på flugt og ender modvilligt med at tage Zak med sig ud i sumplandskaberne, hvor det umage par efterhånden bliver venner.

’Røvunikke’ venner

Tyler Nilson og Michael Schwartz fik ideen til The Peanut Butter Falcon, da de mødte Zack Gottsagen på en lejr for udviklingshæmmede skuespillere. Gottsagen drømte om en rolle i en film, og instruktørduoens drama er skræddersyet til ham, hvilket historien i den grad lever højt på.

Når manuskriptet indimellem er ved at blive for sukkersødt, charmer Gottsagen igennem med konsekvent at insistere på, at regel nummer et er at feste frem for at gøre, som der bliver sagt, eller ved taknemligt at ville forære folk alle sine fødselsdagsønsker.

Shia LaBeouf giver charmerende modspil, mens de udvikler et hemmeligt handshake (til det, filmteksterne meget kontant oversætter som ’røvunikke’ situationer) og wrestlingtræner med vandmelonshjelme på hovederne.

The Peanut Butter Falcon refererer til Zaks wrestlingnavn og er på mange måder hans lune ’larger than life’-eventyr, hvor alt kan ske. Samtidig er det en velmenende fortælling, som insisterer på, at man selvfølgelig har drømme og mod på livet, selv om man har et ekstra kromosom og et andet blik på verden.

En twainsk tømmerflåde-road movie

Filmen sætter indimellem tingene lovligt meget på spidsen med Tylers afslappede/hasarderede tilgang, hvor alt går fint, hvis bare man er tillidsfuld og anerkendende, mens den mere fornuftige/formynderiske rolle er tildelt den bekymrede Eleanor (Dakota Johnson), som først forsøger at finde Zak og siden kommer med på tømmerflådetur.

Heldigvis er filmens ambition ikke at moralisere, og den slipper af sted med mest af alt at være en hyggelig lejlighed til at hænge ud med Tyler og Zak til lyden af banjo, indiemusik og rustne motorer. Og så er The Peanut Butter Falcon en finurlig parallel til Mark Twains Huckleberry Finn og dens rejseskildring fra Mississippifloden, som de amerikanske tilskuere tog til sig og belønnede med publikumsprisen ved sidste års SXSW-festival i Austin.

’The Peanut Butter Falcon’. Instruktion og manuskript: Tyler Nilson og Michael Schwartz. Amerikansk. Fotograf: Nigel Bluck. Længde: 97 minutter. Premiere i biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her