Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Borgerskabets udfordrere og moralens vogtere

’Barrison-feberen’ fortæller skarpt og detaljemættet om seksualmoralens slagmark ved 1800-tallets slutning
Kultur
13. marts 2020

I slutningen af 1890’erne viste der sig i Europa en sjælden sygdom, som skulle brede sig med umådelig hast. Den viste sig i form af umådeholden begejstring for et fænomen, der indtog teaterscener, kabareter og varieteer i Paris, Bruxelles, Berlin og Wien med nærmest epidemisk styrke.

Fem charmerende og frækt provokerende unge amerikanske søstre – som ved nærmere eftersyn viste sig at være danske – optrådte med en række sang- og dansenumre, som i både form og indhold balancerede perfekt på grænsen mellem det sødt pirrende og det moralsk utilladelige.

De mere eller mindre (oftest mindre) indpakkede sangere og sangtekster udstillede ’det smukke køns’ glæde ved det seksuelle såvel som mandens ofte lattervækkende krumspring for at få adgang.

’Barrison-feberen’. Hans Henrik Appel. Haase Forlag, 423 sider. 300 kroner.

Arnold Busck

Men tidens viktorianske moral stak dybt – ellers ville søstrene paradoksalt nok ikke have haft den enorme succes, de fik – og som forfatteren skriver, er det i virkeligheden den reaktion, de fremprovokerer i det omgivende samfund, der for alvor er interessant. Begejstringen for Barrison-søstrene ville ingen ende tage – men det ville forargelsen heller ikke.

Blandt borgerlighedens faste støtter, kirkelige og konservative kredse, voksede en dybfølt modstand mod fænomenet, fordi det symboliserede alt, hvad man i forvejen tog afstand fra i en verden af hastigt fremadskridende modernisering.

Industrikapitalismen havde definitivt sat sig igennem som den nye, altdominerende samfundsorden, storbyernes befolkningstal eksploderede, en ny middelklasse voksede frem og snobbede opad, mens fattigdom, nød og elendighed bredte sig, hvad der i overklassens øjne var både irriterende og farligt. Socialisme og samfundsopløsning truede privilegierne.

I storbyerne var sæderne i forfald. Traditioner blev glemt, forlystelsessygen greb om sig. Respekten for autoriteterne var i opløsning, og ingen steder så man det tydeligere end på de skrå brædder, hvor kvinder pludselig optrådte i herretøj – hvis de da overhovedet var påklædt.

Familien Bareisen, som den egentlig hed, udvandrede midt i 1880’erne til New York, hvor søstrene omkring 1890 blev en del af det hundredtallige korps af scenebørn, der fristede en tvivlsom tilværelse i den amerikanske millionbys teatre og vaudeviller. Kort efter blev anarkisten William Fleron, som havde opgivet revolutionen i Europa, deres manager. Turneer bragte dem til Chicago, Boston og Dallas. De var ved at være berømte, da de indledte deres europæiske succes i Paris i begyndelsen af 1894.

Kan fem unge kvinder, der lige er kommet ind med 4-toget, overraske det vante parisiske publikum i tidens og byens allerfrækkeste etablissement, Folies Bergère? Ja, det kan de. De slår blikket ned og synger lillepigesangen om, at far ikke vil gi’ sin lille datter en hundehvalp. Hun må nøjes med sin kat. »Do you want to see my pussy?« synger de nu, råt og selvbevidst, og ændrer kropssprog, mens de løfter op i skørterne og faktisk viser de måbende tilskuere – en levende kattekilling, placeret i en lomme foran skridtet.

Tidernes ugunst og sædernes forfald var det, publikum elskede det, og der gik frasagn om Barrison-søstrenes show. Andre var knap så begejstrede. Og i de syngende søstres tilfælde var der ovenikøbet tale om, at deres impresario var en dømt anarkist.

Var det hele en konspiration med henblik på at omstyrte staten? Noget måtte gøres – og blev gjort. Det gik ikke stille for sig, heller ikke i København, hvor ansvarlige borgere stiftede »Samfundet for den offentlige morals fremme«. Mere skal ikke afsløres her.

Dette er langtfra bare en pudsig historie om fem søstre, der var lidt forud for deres tid og opnåede en nærmest usandsynlig berømmelse i europæiske forlystelsesetablissementer omkring år 1900. Det, der for alvor gør Hans Henrik Appels bog læseværdig, er hans eminente evne til at læse de optrædende Barrison-søstre ind i en kontekst, der rækker langt ud over kunstnerne selv.

Bogen giver på denne måde et fortræffeligt øjebliksbillede af 1800-tallets fin-de-siècle, sociale spændinger og kultursammenstød, den spirende socialisme, New Yorks teaterscene, det erotiserede Paris, puritanske bagstræbere og meget, meget mere.

Hvis man tror, at den moderne kulturs opgør om køn og seksualmoral er noget, der hører hjemme i 60’erne og 70’erne og måske 1920’ernes babyloniske Berlin, kan man godt tro om igen. Barrison-feberen viser, hvordan det begyndte. Bogen emmer af omfattende kildestudier og fortællelyst og er rigt illustreret. Fra første til sidste side er den en ubetinget fornøjelse.

’Barrison-feberen’. Hans Henrik Appel. Haase Forlag, 423 sider. 300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her