Læsetid: 4 min.

Boris Berezovskijs lette spil er nærmest guddommeligt, hans fysiske styrke er nærmest dyrisk

Boris Berezovskij er virtuos på et niveau, man nogle gange godt kan glemme, rent faktisk eksisterer. Derfor er det så fantastisk, at Louisiana stadig kan lokke klavermastodonten til Humlebæk, så man lige kan blive mindet om det
11. marts 2020

Den russiske pianist Boris Berezovskij er på den anden side af alle modalverber.

Han kan, hvad han vil, og resten er han ligeglad med. Han er fri som fuglen, fordi hans eminente teknik har åbnet buret. Hans lette spil er nærmest guddommeligt, hans fysiske styrke er nærmest dyrisk, og kombinationen er noget meget tilfredsstilende, hvor man kan løbe fra den ene til den anden væren inden for to hænder.

Først og fremmest er Berezovskij nede på jorden. Om han så reelt er til stede, sådan mellem os almindelige mennesker, det ved jeg ikke. Tøj og hår er tilpas kunstnersløset, og i stedet for at bukke går han hellere rundt om klaverbænken. Men han har også det her meget integrerede, afslappede blik, som han taler ud til publikum med.

Kun til lyst

Noget af det ærligt jordbundne ved Berezovskij er, at han kun spiller det, han har lyst til. Ellers stopper han sig selv midt i musikken, sådan som man har oplevet det ved tidligere koncerter på Louisiana.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu