Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

CPH:DOX: ’En splittet familie’ er en afdæmpet skildring af et voldsomt, opslidende savn

Mira Jargils afdæmpede ’En splittet familie’ skildrer med al ønskelig tydelighed, hvor voldsomt og voldsomt opslidende det er for en syrisk flygtningefamilie at leve med vedvarende savn og uvished
Engang var lægeparret Rana og hendes mand, Muhkle, og drengene Nidal og Jad en almindelig middelklassefamilie i Aleppo i Syrien. Nu bor de i tre lande, og filmen ’En splittet familie’ viser med en stille styrke overbevisende, hvor opslidende det er for dem alle.

Engang var lægeparret Rana og hendes mand, Muhkle, og drengene Nidal og Jad en almindelig middelklassefamilie i Aleppo i Syrien. Nu bor de i tre lande, og filmen ’En splittet familie’ viser med en stille styrke overbevisende, hvor opslidende det er for dem alle.

CPH:DOX

Kultur
23. marts 2020

»Det er normalt, at det er meget hårdt, inden man finder en løsning,« siger den syriske flygtning Rana til sine to sønner, Jad på 11 og Nidal på 17. Sønnerne sidder i en lejlighed i Tyrkiet, hvor de bor for sig selv, mens de venter på familiesammenføring.

Rana sidder i sin lejlighed i Assens og prøver at indgyde sine sønner en vis ro på trods af den dårlige nyhed om, at genforeningen trækker ud. Familien er splittet på andet år, og Nidal nærmer sig sin 18-årsfødselsdag, hvorefter det vil blive meget sværere at få ham til landet, fordi han så ikke længere regnes som et barn.

Den familiesammenføring, Rana har søgt om, tager flere år – meget længere end hun regnede med, da hun forlod sine sønner og flygtede til Europa over Middelhavet. Det trækker også ud med at få de papirer, der skal til for at rejse til Tyrkiet og besøge Jad og Nidal.

Mira Jargils afdæmpede og anbefalelsesværdige dokumentar En splittet familie, der kan ses online lige nu i forbindelse med DOX og senere vises på DR2,  efterlader ingen tvivl om Ranas savn og fortvivlelse. På den baggrund er det både hjerteskærende og imponerende, at hun har samlet styrke til at lyde opmuntrende i telefonen. 

Ser ikke på nye billeder af sine børn     

Drengenes far og Ranas mand, Muhkle, befinder sig i Canada, hvor han arbejder på et pizzeria og er ved at søge om permanent opholdstilladelse. Hvordan han endte der, eller om han har nogen udsigt til at komme til Danmark, hører man ikke. Hovedkonflikten i En splittet familie er, hvordan drengene skal komme hertil fra Tyrkiet.

Den består af optagelser fra de fire familiemedlemmers hverdagsliv i Tyrkiet, Danmark og Canada, af deres Skype-opkald og af hjemmevideoer fra dengang, de levede sammen som en middelklassekernefamilie i Aleppo. Ingen speak, bare situationer, der hvad ydre handling angår spænder fra det øjeblik, hvor Rana bliver samlet op af en redningsbåd en nat på Middelhavet, til møder med hendes advokat inde i Odense.

I førstnævnte scene siger hun grædende, at det er første gang, hun er alene uden sine børn. Hos advokaten gør hun, hvad hun kan for at holde sammen på sig selv og forstå de bureaukratiske procedurer, som afgør, om hun kan blive genforenet med sin familie. Det er der ikke meget ydre handling i, men det er alligevel de mest lavdramatiske scener, der formidler familiens ulykke stærkest.

Forældrene er begge læger og drev en klinik sammen i Aleppo. Man ser Muhkle vise nogle canadiske venner billeder af den byging, hvor klinikken lå, på sin telefon. Den står der lige akkurat stadig, mens nabobygningen er jævnet med jorden. Det er voldsomme billeder, men igen er det ikke dem, der er de mest sørgelige.

Det mest sørgelige, når Muhkle viser sine canadiske venner billeder fra sit liv, er måden, han hurtigt swiper forbi de nyeste billeder af sine sønner. Al den tid og forandring, han er gået glip af i deres liv, kan han ikke bære at blive konfronteret med.

Muhkles fortvivlelse er tydeligst, når han er mest fåmælt. »For meget. Det er for meget,« siger han så. I en samtale med Rana, der minder ham om »dengang de havde et liv,« beskriver Muhkle sig selv som »en computer, hvor skærmen hele tiden fryser«.

’Jeg forstår ikke verden og dokumenterne’

De fire familiemedlemmer er selv utilbøjelige til at tale med store ord om deres situation. I en særligt trist scene siger Rana: »Jeg forstår ikke længere verden og dokumenterne.«

Og man kan godt følge hende. Det er svært at fatte en verden, der går så meget amok, at de fire mennesker ikke bare kan få lov at leve deres liv, og det er svært at fatte, hvilke rettigheder man har, når der hele tiden opstår uventede forhindringer. 

Klipningen hjælper også på ens forståelse af afgrunden mellem før og efter flugten. Fra en hjemmevideo, hvor Jad er helt spæd, og Nidal klatrer rundt i en reol iført spidermankostume, klippes der til de to brødre, der går rundt i lejligheden helt modløse.

Jad er den af de to, der er mest tilbøjelig til at sætte ord på, hvordan de har det, mens Nidal har trukket sig ind i sig selv. Distancen mellem de to brødre kommer tydeligst og derfor også sørgeligst til udtryk i en banal hverdagssituation, hvor de sidder og spiser. Jad snakker som den 11-årige dreng, han er:  

»For to dage siden havde jeg grønt tøj på, og min ven havde rødt tøj på. Og så var der en pige fra 6. klasse, der kaldte mig for salatblad og ham for tomat. Hun havde farverigt tøj på, så vi kaldte hende for blandet salat.«

Nidal reagerer ikke. Han mumler bare »Jeg er færdig«, rejser sig fra bordet og smider den mad på tallerkenen, han knap har spist af, ud. 

Når det er middagsscener som den her og ikke redningsaktionen på Middelhavet, der udgør de stærkeste scener i En splittet familie, er det måske, fordi billeder af grædende mennesker iført redningsveste efterhånden er så velkendte, at de fungerer som ikoner for en vedvarende krise.

Men det skyldes også, at det ikke er en film om en enkeltstående livsfarlig situation, men om en ulykke, der ikke længere handler om akut fare, men om vedvarende savn og uvished. Det er filmens store bedrift, at disse følelser med al ønskelig tydelighed fremstår voldsomme og voldsomt opslidende.

’En splittet familie’. Instruktion og fotografi: Mira Jargil. Varighed: 78 minutter. Filmen kan streames på CPH:DOX’ online platform, cphdox.dk og på DR2 onsdag 30. marts 21.00.

Serie

En DOX om dagen 2020

Danmarks største filmfestival – og en af verdens vigtigste dokumentarfilmfestivaler – CPH:DOX, er under coronokrisen blevet forvandlet til en succesfuld onlinefestival med et stærkt udvalg af film, der mod betaling kan streames fra danske IP-adresser. De kan alle ses på cphdox.dk fra den 18. marts til og med 30. april.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her