Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

DR’s nye dokumentar om Scandinavian Star er en imponerende kraftpræstation

En ny fremragende dokumentar i seks afsnit om branden om bord på Scandinavian Star fortæller om en af de mest tragiske skandinaviske begivenheder på denne side af Anden Verdenskrig. Det gøres både grundigt, sobert og fængende
Dokumentaren om Scandinavian Star overbeviser, blandt andet fordi den kommer så vidt omkring gennem de mange kilder, og fordi kildernes individuelle historier foldes så effektivt ud.

Dokumentaren om Scandinavian Star overbeviser, blandt andet fordi den kommer så vidt omkring gennem de mange kilder, og fordi kildernes individuelle historier foldes så effektivt ud.

Fra DR

Kultur
9. marts 2020

Ingvar Brynfors fra Göteborg, der som den første brandmand og indsatsleder blev sat af på den brændende færge Scandinavian Star tidligt om morgenen den 7. april 1990, beskriver i Mikala Kroghs nye dokumentarserie i seks afsnit, som sendes på DR1, situationen som det nærmeste, man kommer helvede på jord.

Man forstår, hvad han mener. Ikke fordi den sandsynligvis påsatte skibsbrand (der i virkeligheden bestod af flere brande rundt omkring på skibet) skal forklares med religiøse begreber. Men fordi det er svært at forestille sig noget mere gruopvækkende end en færges lange, trange, dårligt skiltede gange, der fyldes af røg og flammer, mens passagerer og besætning prøver at komme op på dækket, ud i de dårligt vedligeholdte redningsbåde og væk fra den dødsfælde, som færgen var.

Rædselsscenariet forstærkes af bevidstheden om, at det var skabt af nogle bestemte mennesker. Der var skibets ejere og kaptajn, der undlod at lave brandøvelser med besætningen og at sikre sig, at sikkerhedsforanstaltninger som brandalarmer, nødudgangsskiltning og redningsbåde var i orden.

Og der var de – aldrig identificerede – mennesker, der påsatte brandene, som kostede 159 passagerer og besætningsmedlemmer livet. Eller 160, som norske Jan Harsem, der overlevede branden, insisterer på, fordi hans kone, Christine, var gravid med deres andet barn, da hun døde i branden. 

»Det dårligste skib, vi havde været på«

Ingvar Brynfors og Jan Harsem er to ud af mange kilder, man møder i de to første afsnit af Scandinavian Star. Dokumentarserien er instrueret af Mikala Krogh og skrevet i samarbejde med journalisten Lars Halskov, som i 2015 udgav bogen Branden: Gåden om Scandinavian Star, samt manuskriptforfatteren Nikolaj Scherfig.

Kort sagt er det en imponerende kraftpræstation af en dokumentarserie. Det er det blandt andet, fordi de kommer så vidt omkring gennem de mange kilder, og fordi kildernes individuelle historier foldes så effektivt ud.

Man hører fra overlevende passagerer og besætningsmedlemmer af dansk, caribisk, portugisisk og filippinsk oprindelse, redningsfolk og efterladte familiemedlemmer. Det er ofte både historierne om, hvordan de medvirkende overlevede branden og mistede deres nære, og de bagvedliggende historier om de liv, de var i gang med at leve. 

Den baggrundshistorie, der fylder mest, handler om den unge kvinde Marianne Hansen, der sammen med sin norske mand, deres to børn og sine svigerforældre var på vej til sin hjemby Hobro, hvor de skulle holde barnedåb for den yngste. 

Marianne Hansens mor, Jytte Hansen, går i detaljer med, hvordan bordet til dåbsfesten stod dækket, hvordan hendes ældste barnebarn talte en blanding af dansk og norsk, og om datterens telefonopkald fra en telefonboks om bord på Scandinavian Star. Hun kunne fortælle, at den luksusliner, de troede, de havde købt billet til, havde vist sig at være en nedslidt færge, hvor besætningen havde styr på meget lidt.

»Men da var de jo kommet om bord, så da kunne de ikke lige komme væk derfra,« fortsætter Jytte Hansen i en af de mange sekvenser, der kalder på ens dybe medfølelse, og som aldrig kammer over og begynder at svælge i tragiske detaljer.

Det tyder, som så meget andet i dokumentarserien, på, at der er truffet meget sikre valg i et meget stort researchmateriale. 

En gruppe 13-14-årige norske drenge, der skulle til løbestævne i Danmark, giver det samme indtryk af et uorganiseret skib, der ikke var sat ordentligt i stand. Rejsen var for flere af dem den første uden forældre, fortæller de nu voksne mænd. Det hele var så spændende, at de løb rundt på færgen i stedet for at gå i seng. Slid og rod var, hvad de så, og i færgens natklub kæmpede sangerne og danserne for ikke at snuble over de ledninger, der lå hen over scenen. 

»Vi blev hurtigt enige om, at det var det dårligste skib, nogen af os havde været på,« siger en af dem.

På 30 års afstand af branden kan man ikke lade være med tænke over, hvilket aftryk den satte på deres liv. En af dem, Frode Dyrnes Homb, fortæller for det første, at det var den nat, han blev voksen:

»Der var ingen, der passede på mig eller holdt om mig,« og at det »var der, det begyndte for mig, det med angsten og frygten«.

Livsfarlig labyrint

Scandinavian Star er også både vigtig og vellykket, fordi den journalistiske undersøgelse af, hvad der foregik før og under branden, fremstår eksemplarisk grundig, og at den er formidlet imponerende lettilgængeligt. Ud over de mest almindelige dokumentarelementer, interviews og arkivklip består udsendelserne af animerede sekvenser, hvor man for eksempel ser røg og flammer indtage færgens gange, eller menneskemængder, der flokkes på færgedækkene.

Når de medvirkende fortæller om deres færden på skibet, illustreres det med små lysende prikker, der bevæger sig rundt i en plantegning af skibet. På den måde kan man orientere sig i forløbet og få en fornemmelse af at være fanget i en livsfarlig labyrint. Det er foruroligende billeder, der antyder mere, end de udpensler, og er med til at gøre dokumentarens katastrofeformidling sober og fængende på samme tid. 

Journalistisk virker Scandinavian Star også helt igennem ordentlig. De nulevende af de nøglepersoner, som ret entydigt fremstår som historiens skurke, er alle blevet forelagt kritikken, men har valgt ikke at deltage. Kaptajnen Hugo Larsen er den, der kommer nærmest på at tage til genmæle, idet han ifølge teksten til sidst i programmerne står ved sine beslutninger før og under branden (hvor han efter at have forladt skibet gav en fejlagtig melding til færgen Stena Saga om, at der ikke var flere om bord).

De to første afsnit afdækker ikke nogen sandheder om skyldsspørgsmålene, der ikke før har set dagens lys. Men der er ikke desto mindre indsamlet et imponerende dokumentarisk materiale af lyd, billeder og hjerteskærende vidnesbyrd. Det, vi ved om skibsbranden, bliver formidlet med tungen lige i munden og stor gennemslagskraft.

Hvis dokumentarseriens resterende fire afsnit går lige så grundigt til den helt igennem besynderlige efterforskning af sagen, som til selve branden, får den skandinaviske offentlighed den genfortælling af den skandaløse skibsbrand, som den fortjener. Det er historien om en kynisme, der er svær at fatte omfanget af, og som ikke skal glemmes. Uanset om den nogensinde bliver opklaret. 

'Scandinavian Star'. Dokumentarserie i seks timelange afsnit. Sendes mandag kl. 20 på DR 1 (og sideløbende på NRK i Norge og TV 4 i Sverige). Instruktion: Mikala Krogh. Manuskript: Mikala Krogh, Lars Halskov og Nikolaj Scherfig. Fotograf: Manuel Alberto Claro

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Gad vide, hvorfor journalister bedre kan "opklare" forbrydelser og kriminelle handlinger, end de ansvarlige myndigheder? Dybt kritisabelt! Et godt råd: følg pengene, som altid, der er de kriminelle, også her!

Hanne Utoft, Oluf Husted, Carl Chr Søndergård og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar