Læsetid: 5 min.

DR’s nye dokumentarserie om Scandinavian Star er en imponerende kraftpræstation

En ny fremragende dokumentarserie i seks afsnit om branden om bord på Scandinavian Star fortæller om en af de mest tragiske skandinaviske begivenheder på denne side af Anden Verdenskrig. Det gøres både grundigt, sobert og fængende
Dokumentaren om Scandinavian Star overbeviser, blandt andet fordi den kommer så vidt omkring gennem de mange kilder, og fordi kildernes individuelle historier foldes så effektivt ud.

Dokumentaren om Scandinavian Star overbeviser, blandt andet fordi den kommer så vidt omkring gennem de mange kilder, og fordi kildernes individuelle historier foldes så effektivt ud.

Fra DR

9. marts 2020

Ingvar Brynfors fra Göteborg, der som den første brandmand og indsatsleder blev sat af på den brændende færge Scandinavian Star tidligt om morgenen den 7. april 1990, beskriver i Mikala Kroghs nye dokumentarserie i seks afsnit, som sendes på DR1, situationen som det nærmeste, man kommer helvede på jord.

Man forstår, hvad han mener. Ikke fordi den sandsynligvis påsatte skibsbrand (der i virkeligheden bestod af flere brande rundt omkring på skibet) skal forklares med religiøse begreber. Men fordi det er svært at forestille sig noget mere gruopvækkende end en færges lange, trange, dårligt skiltede gange, der fyldes af røg og flammer, mens passagerer og besætning prøver at komme op på dækket, ud i de dårligt vedligeholdte redningsbåde og væk fra den dødsfælde, som færgen var.

Rædselsscenariet forstærkes af bevidstheden om, at det var skabt af nogle bestemte mennesker. Der var skibets ejere og kaptajn, der undlod at lave brandøvelser med besætningen og at sikre sig, at sikkerhedsforanstaltninger som brandalarmer, nødudgangsskiltning og redningsbåde var i orden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Malan Helge
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
  • Ejvind Larsen
  • Oluf Husted
Peter Beck-Lauritzen, Malan Helge, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Ejvind Larsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Gad vide, hvorfor journalister bedre kan "opklare" forbrydelser og kriminelle handlinger, end de ansvarlige myndigheder? Dybt kritisabelt! Et godt råd: følg pengene, som altid, der er de kriminelle, også her!