Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Selv om den foregik på en computerskærm, var koncerten med Lydmor stadig personlig og nærværende

Den elektroniske singersongwriter Lydmor er en af de danske kunstnere, som er ramt af aflysninger på grund af COVID-19. Nu har hun valgt at give en akustisk livekoncert på Danmarks første, virtuelle spillested, coronakoncerter.dk
Den elektroniske singersongwriter Lydmor er en af de danske kunstnere, som er ramt af aflysninger på grund af COVID-19. Nu har hun valgt at give en akustisk livekoncert på Danmarks første, virtuelle spillested, coronakoncerter.dk

Screenshot

Kultur
31. marts 2020

Sidste gang jeg oplevede Lydmor live, var på Spillestedet Stengade for næsten præcis et år siden. Her hengav den danske, elektroniske singersongwriter sig totalt til sin egen musik og hvirvlede hæmningsløst rundt i sine nyeste sange fra albummet I Told You I’d Tell Them Our Story.

Hun var kun iført badeshorts og bodypaint, og det var, som om hun bar sin højspændte energi udenpå. Den smittede af på publikum, hun var god til at smitte, hun bevægede sig langt ud over scenekanten og kom helt tæt på. Dengang så verden anderledes ud. Nu skal vi alle sammen anstrenge os for ikke at gøre netop dette.

I aften sidder Lydmor ved flyglet i en stue på Christianshavn, og det er mig, der har noget lignende badeshorts på. Jeg er på forhånd pessimistisk – men jeg arbejder på koncert-feelingen med en g&t, som min kæreste har fikset for mig. Jeg skal egenhændigt holde øje med, at der er lyd og strøm på koncerten, og jeg skal selv trykke ’play’ klokken 20.00.

Musik til øjeblikket

Lige nu er teaterforestillinger og koncerter blevet aflyst på stribe, artister og venues har sømmet skoddene til, i bedste fald midlertidigt, i værste fald permanent. Både kulturudbydere og forbrugere mangler akut indhold i deres liv. Heldigvis kæmper ildsjæle for at underholde kunstnere såvel som publikum, i begge ordets betydninger. Det har blandt andet resulteret i Danmarks første, virtuelle spillested, coronakoncerter.dk

Lydmor er en af de danske kunstnere, som er blevet ramt af aflysninger på grund af den verdensomspændende pandemi COVID-19 er. Nu spiller hun i stedet et akustisk liveset, som sendes direkte ud til os frustrerede, karantæneramte koncertgængere via hjemmesiden coronakoncerter.dk. Her har musikere og bands meldt sig frivilligt til at give koncert, derfra hvor de nu er.

Visionen med coronakoncerter.dk er at bevare oplevelsen af musikere, der skaber musik til øjeblikket. Lyd, der kun kan høres i nuet. De kalder sig selv for en kunstnerisk nødhjælp, hvis formål er at bekæmpe mismod, afmagt og rastløshed gennem musikken, hos både artister og publikum.

Det er frivilligt, om man har lyst til at støtte initiativet økonomisk. Koncerterne er gratis, mens eventuelle donationer går til at støtte de kunstnere, der i den kommende tid vil få problemer med at opretholde en indtjening.

Københavnsk sci-fi

Under kamerabilledet er der et chatrum, hvor folk allerede snakker løs om Lydmors tidligere koncerter. Jeg kan høre deres stemmer for mig inde i hovedet og mærker, at jeg sætter større pris på dem her, end jeg nok ville gøre til en fysisk koncert.

I hjørnet af billedet får man oplyst antallet af seere. Lige inden koncertstart ligger det på 643, hvilket jeg regner for pænt i forhold til for eksempel Lille Vegas kapacitet på 500 stående. Man kan skimte nogle skikkelser, der pusler omkring, fuldstændig ligesom de ville gøre på en mørklagt scene, for at gøre den klar til artisten. Den suspense, jeg føler, er faktisk den samme.

Lydmor bliver præsenteret af en konferencier, hvis mikrofon har fået ekstra meget rumklang. Han beder os om at huske, at smil smitter mere end en virus. Der er guitarer hængt op på væggen, og da Jenny Rossander først sætter sig til flyglet for at begynde på en akustisk version af hendes single fra sidste år, »LSD Heart«, slikker hendes skygge aliengrønt op ad den.

Åbningsnummerets ætsende lyrik og synthesizerens placering oven på det lukkede træinstrument får det til at føles, som om vi befinder os i pilotafsnittet til en ny, dansk sci-fi-serie, stilmæssigt inspireret af 1950’ernes København.

»I don’t love them / I won’t come when they blow me / I got my own hobbies / I’ll call my mom at 3 AM / hello / hey, I’m living with an LSD heart / radio / guys get away with so much bullshit in art«

I løbet af dagen har Lydmor taget imod ønsker til sætlisten på Facebook og Instagram. Det har forstærket følelsen af at blive inkluderet markant. Mens hun spiller, reflekteres hun både i spejlet skråt bag klaverbænken og i ruden ud til den mennesketomme nat. Det er, som om man kan mærke, at hun også reflekteres i alle de øjne, der betragter hende på skærmen.

Efter ti minuntter er seertallet steget til 847 og holder sig derfra nogenlunde stabilt omkring de 800. Man skulle tro, at det ville være let bare at forlade skærmen i rastløshed, åbne en ny fane og tjekke Facebook eller nyheder – men det er det faktisk ikke. Lydmor fængsler os på en helt anden og mere behagelig måde, end den vi p.t. er indespærret på.

Fjernhealing

Før Lydmor presser tangenterne ned til nummeret »Soft Islands«, tager hun en dyb vejrtrækning og afslører, at hun er lidt nervøs. Hun afslører til en vis skuffelse, at hun ikke vil bruge synthesizeren til den fængende, melodiske technosekvens, som ellers afslutter nummeret.

Men kort efter rejser hun sig fra klaverbænken for at give os en lektion i at bruge en sequencer. Hun klimprer en melodi på det elektroniske instrument oven på flyglet og trykker på en knap, så melodien gentages i et rytmisk tempo. Sådan sættes »Shanghai Roar« i gang.

Derfra skifter Lydmor som i en perfekt udført squat-øvelse mellem at sidde ved flyglet og stå ved synthesizeren. Undervejs deler hun som sædvanlig ud af personlige oplevelser med sangskrivning, sceneprojekter, venskaber og kærlighed. Hun får os til at tænke på, hvordan det bliver, når vi alle sammen kan gå ud igen.

Hendes fortællinger fra scenekanten skaber en fortrolig intimitet med publikum, som også er der i aften. Der er ikke noget peptalk over hende. Hun viser et ægte, uforceret nærvær.

Følelsen, jeg sidder med efter koncerten, er lidt ligesom fjernhealing. Jeg er usikker på, om forbundetheden virkelig er der, eller om den er en illusion. Om det handler om at tro på den, håbe. Nogle vil kunne mærke den, som jeg. Andre vil måske ikke. Det kommer selvfølgelig også an på, hvem der optræder.

Lydmor er ideel til en coronakoncert, fordi hun kan samle og skabe et intimt rum omkring sig, både i sin væremåde og gennem sin personlige musik. Selve oplevelsen med coronakoncerter.dk kommer til at minde lidt om, hvordan det er at stå for langt væk fra scenen på en festival.

Det er umuligt at tyde, hvad der foregår – men man lytter og følger med på storskærmene ude i siderne. Man er begrænset til at se gennem kameraets øje, men forstår at mærke musikken i nuet. Og man føler sig stadig som en del af et større fællesskab. Jeg håber dog aldrig, at livestreaming kommer til at erstatte den tætte, fysisk overvældende samværsoplevelse, det også kan være at gå til koncert.

Lydmor. Coronakoncerter, søndag 22. marts, coronakoncerter.dk

Serie

Kulturelle fællesskaber under isolationen

Museerne, teatrene, læsegrupperne, dansefesterne, biograferne, korene, kirkerne og højskolerne er lukkede. Så kulturredaktionens medlemmer forsøger under coronakrisen at oprette et fælles kulturelt og socialt liv fra vores isolation – online. Vi rapporterer løbende fra de mange tilbud og egne eksperimenter

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ej ok - det lød altså ik så stort som hun bliver meldt op - eller hvad er det jeg ikke høre?