Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Hjertegranskerens intimkoncert for 27.000 mennesker

Streamede koncerter i en hygiejnefikseret tid kan være den bedste måde at være alene sammen med en masse mennesker. Det kan også være et helt overvældende intimt møde med en stor kunstner. Som i James Blakes tilfælde
På videofeedet fra koncerten er James Blake tættere på, end vi tør være med nogle af vores nærmeste familiemedlemmer og venner. Men han er også langt væk. Han er ikke en krop, vi kan røre ved.

På videofeedet fra koncerten er James Blake tættere på, end vi tør være med nogle af vores nærmeste familiemedlemmer og venner. Men han er også langt væk. Han er ikke en krop, vi kan røre ved.

Stillbillede fra Instagram

Kultur
25. marts 2020

Hvis man har mærket James Blakes vibrato krybe ind under huden, så ved man, at hans nærvær som sanger er en sært skrøbelig naturkraft.

Når man så har haft ham helt oppe i hovedet, mens han synger og spiller klaver, ja, så bliver man også helt overvældet af hans blide væsen.

Den 31-årige, britiske sanger, sangskriver og producer satte sig mandag aften ved sit klaver i sit hus i Los Angeles og tændte for sit Instagram-livefeed. Og således kunne man se denne hjertegranskende charmetrold helt tæt på, mens han spillede sine og andres sange.

Et kor af robinsonader

Han starter med den – som han siger – sørgeligste sang, han har skrevet, »The Colour in Anything«.

»How I wanted to carry you for aching
And how I told you what I’d do
If one day I woke and couldn’t find the colour in anything

Han synger direkte ind i den depression, verden er blevet sat i. Og du er alene med ham. Men du er alene sammen med 27.000 andre mennesker. Det kan man se oppe i højre hjørne af skærmen.

Den privathed, vi alle har i lytteoplevelsen, selv når vi står til en almindelig koncert (kan I huske dem?) bliver sat på spidsen. Her midt i en hel verdens kor af robinsonader finder vi fællesskab om at være alene. Vi mødes om at have trukket os tilbage fra verden.

Og James Blake er en perfekt ledsager i en moderne munketilværelse. Hans musik og musikalske væsen er en selvransagende soulmands væsen. Denne mandag aften – uden alle hans fabelagtige elektroniske virkemidler fra pladerne står hans sangskrivning og stemme og dirrer helt krystalklart. Hans smukke, fyldige vibrato og oceanisk betonede klaverspil beånder hans og andres vemodige sange.

Rejse på tværs af kulturer

James Blake har foretaget en uventet rejse på tværs af kulturer. Fra hans blue-eyed soul med udgangspunkt i London har han bevæget sig over Atlanterhavet og skrevet og produceret for de største afroamerikanske stjerner, herunder Beyoncé og Kendrick Lamar.

Og under aftenens koncert bevæger han sig også ubesværet mellem genrer, tider, kulturer. Det ene øjeblik soulsangeren Bill Withers, det næste singersongwriteren Joni Mitchell. Så r & b-mesteren Frank Ocean fortolket, dernæst et løfte om at spille en Stevie Wonder-coverversion, næste gang han giver onlinekoncert. Så en Radiohead-fortolkning, han lige har lært sig selv dagen før, og en knugende coverversion af Billie Eilishs »When The Party’s Over«. Og ikke mindst hans gennembrudshit, hans fortolkning af canadiske Feists »There’s A Limit To Your Love.«

I til halsen i verdenslarm

Han smiler lidt genert og blotter sine to fortænder mellem numrene. Småsludrer med publikum. Konstaterer, at det her er det største publikum, han har spillet for. Det er så kun en brøkdel af verdens befolkning, der gør lige dét.

Men der er jo også serier, der skal binges, parforhold, der skal gå op i limningen, børn, der skal hjemmeskoles, konspirationsteorier, der skal forfølges, og hænder, der skal skrubbes med ståluld.

Ikke desto mindre er den visuelle larm fra fanskaren øjendøvende. I en nådesløs strøm popper emojis og lovprisninger og sangønsker op på skærmen. Helt op til under hagen på den rødhårede brite. Det ser ud til, at han står i til halsen i verdenslarm.

Og det er ligesom at stå til en koncert pakket med mennesker, der ikke kan holde mund. Samtidig med at det også er den eneste måde, Blake kan mærke folks tilstedeværelse. Det nytter ikke rigtig noget at kigge op på tilskuertallet i øverste højre hjørne, man er nødt til at kunne se, at der er bevægelse i mængden derude. Akkurat som når man står på en scene.

»Jo længere jeg bliver ved, jo mere indser jeg, hvor ufattelig surreelt det her er«, siger han dér ved klaveret.

Sandt. James Blakes videofeed er tættere på, end vi tør være med nogle af vores nærmeste familiemedlemmer og venner. Men han er også langt væk. Han er ikke en krop, vi kan røre ved.

Han forsøger sig med lidt opbyggelige råd. »Vask hænder, selvisoler.« Hævder så, at han har vasket hænder seks gange, inden han satte sig ved klaveret. En kvinde uden for billedet siger »løgner«.

»Ikke at det ville have gjort en forskel«, siger han så. »Det her klaver er møgbeskidt.«

Lige meget. Han kan ikke smitte os. Men han kan røre os.

James Blake – livekoncert på Instagram mandag aften. Kan ses på hans Instagram-konto jamesblake ved at klikke på hans ikon og vælge Watch Live Video

Serie

Kulturelle fællesskaber under isolationen

Museerne, teatrene, læsegrupperne, dansefesterne, biograferne, korene, kirkerne og højskolerne er lukkede. Så kulturredaktionens medlemmer forsøger under coronakrisen at oprette et fælles kulturelt og socialt liv fra vores isolation – online. Vi rapporterer løbende fra de mange tilbud og egne eksperimenter

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her