Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

H.P. Lovecrafts forfatterskab er ét langt studie i rædsel og vanvid

H.P. Lovecraft har fået en sen og overvældende anerkendelse for et forfatterskab, der først var usynligt, siden marginaliseret og nu i disse år massivt til stede som inspiration for tv-serier, film og litteratur. Hans komplette fiktionsværk er nu blevet oversat til dansk
H.P. Lovecraft har fået en sen og overvældende anerkendelse for et forfatterskab, der først var usynligt, siden marginaliseret og nu i disse år massivt til stede som inspiration for tv-serier, film og litteratur. Hans komplette fiktionsværk er nu blevet oversat til dansk

Illustration: Sara Houmann Mortensen

Kultur
6. marts 2020

»Menneskets ældste og stærkeste følelse er frygt,« lyder den ofte citerede åbningslinje i H.P. Lovecrafts programmatiske essay om gysergenren, »og den ældste og stærkeste form for frygt er frygten for det ukendte.« Han om nogen burde vide det, for forfatterskabet er ét langt studie i rædsel og vanvid og i menneskehedens ubetydelige rolle i universet, og det har inspireret så vidt forskellige forfattere som Jorge Luis Borges, Stephen King og Michel Houellebecq.

Få forfattere har ført så omflakkende en tilværelse som amerikanske H.P. Lovecraft. Ikke i geografisk forstand, for han blev født i Providence i New England i 1890 og døde sammesteds i 1937, og bortset fra et kortvarigt ophold i New York i forbindelse med et lige så kortvarigt ægteskab rykkede han sig ikke ud af stedet.

Et eftermæle af skiftende karakter

Til gengæld har forfatterskabets litterære renommé overskredet alle tænkelige grænser. I sin samtid stort set ukendt, efter sin død genstand for intens og næsegrus kultdyrkelse i horror- og science fiction-fanmiljøet, og i dag så tæt på litterær mainstream, at inspiration fra hans såkaldte Cthulhu-mytologi for længst er blevet en slidt kliché.

Cthulhu kalder, Fortællinger 1926-28.

Arnold Busck

Her næsten 100 år efter sin død er Lovecraft udgivet i såvel The Library of America som i Penguin Classics, og det komplette fiktionsværk samt det lange essay »Overnaturlig rædsel i litteraturen« er udkommet på dansk i tre store bind (lydhørt oversat af Jakob Levinsen).

En sen og overvældende anerkendelse for et forfatterskab, der først var stort set usynligt (enten uudgivet eller kun publiceret i pulpblade og fanzines), siden marginaliseret (som klassiker inden for en traditionelt underlødig genre), og nu i disse år massivt til stede som enten inspiration for tv-serier, film og litteratur for både voksne og børn eller direkte i form af nyoversættelser, videnskabelige, kommenterede udgaver og adaptioner.

Vejen har været lang, men H.P. Lovecrafts forfatterskab er også svært at komme overens med og fuld af modhager. Han skrev horror og science fiction, og allerede der står det store flertal af læsere af.

En forsigtig forfatter

Hovedparten af værket forblev indtil længe efter hans død upubliceret eller kun udgivet imellemkrigstidens pulpblade, hvis slibrige forsider med effektfuld fokus på sex og vold muligvis passede udmærket til de primitive og skabelonagtige af bladenes historier, men som også dækkede over helt anderledes perler.

Det var i et pulpblad som Black Mask, at Dashiell Hammett og Raymond Chandler opfandt den hårdkogte kriminalfortælling, og der var i det tilsvarende Weird Tales, at Lovecraft fra tid til anden fik offentliggjort sine kosmiske gyserfortællinger, hvis han altså overhovedet indleverede dem.

Så bange for kritik var denne eneboer og særling, at han ikke sjældent undlod at renskrive sine manuskripter, fordi han forventede, at ingen ville interessere sig for dem ud over den kreds af korrespondenter og forfatterkolleger, som han mere og mere blev mentor for (Lovecrafts samlede korrespondance anslås at være på over 100.000 breve og er på engelsk udkommet i adskillige bind).

De tidligste historier består af lige dele Edgar Allan Poe og lord Dunsany, men efterhånden bliver universet og stilen helt hans egen i lange noveller og romaner som »Cthulhu kalder«, »Tilfældet Charles Dexter Ward«, »Farven fra rummet«, »Rædslen i Dunwich«, »Ved vanviddets bjerge« og »Skyggen over Innsmouth«, der stammer fra årene 1926-31, og alle må høre til nogle af litteraturhistoriens mest efterlignede.

Den sidstnævnte historie var i øvrigt den eneste, der nåede at udkomme i bogform i Lovecrafts levetid. 400 eksemplarer blev trykt. Heraf blev de 200 indbundet og langsomt solgt, de øvrige snart makuleret.

Stemningen er i fokus

Monstre fra universets yderste afkroge eller en barbarisk fortid har det med at støde litterater fra sig, og enhver moderne forfatterskole ville dumpe Lovecraft. Som skribent gør han alt det, man bliver advaret imod. Hos Lovecraft er det ikke show don’t tell og nuanceret persontegning, men papfigurer og et arkaisk sprog med en syndflod af adjektiver, der presser ’rædselsvækkende’, ’uhyrlig’, ’unævnelig’, ’frastødende’ og ’skrækindjagende’ ned i halsen på læseren.

Det er dårlig stil og klodset håndteret klingklang, siger kritikere. Og sandt er det, at Lovecrafts historier ofte er klaustrofobisk overlæssede, docerende og selvhøjtidelige, at de tit følger den samme handlingskurve, og at de afsluttende afsløringer sjældent lever op til forventningerne. Hans passive hovedpersoner, der støder ind i forbudt viden af den ene eller den anden slags, ender som regel med at balancere på grænsen af vanviddet på sidste side, når de konfronteres med de unævnelige rædsler.

Omvendt skal man ikke læse særligt langt for at opdage, at det ikke kun er en defekt, men også udtryk for en bevidst strategi. Lovecrafts prosa er suggestiv som få forfatteres. Der dynges effekt på effekt, ikke i en stream of consciousness, men i en stream of horrors, der nærmer sig prosalyrik.

Personerne træder ikke levende frem fra papiret, fordi forfatteren ingen interesse har i dem. Det er ikke psykologisk realisme og indlevelse, han går efter, men den stemning, som historiens univers og handling fremmaner hos læseren.

»Den sande, sære fortælling rummer mere end blot hemmelighedsfulde mord, blodige knogler eller en indhyllet skikkelse, der helt som forventet rasler med lænker,« skriver han i det store essay fra 1925-27, der både karakteriserer genren og eksemplificerer hans skrivestil.

»Der bør være en vis stemning til stede af åndeløs og uventet rædsel for udefrakommende, ukendte kræfter, og der bør også være en antydning, som i overensstemmelse med emnet bliver udtrykt med alvor og vægt, af den menneskelige bevidstheds mest rædselsvækkende forestilling – en ondsindet og konkret ophævelse af eller sejr over de fastlagte naturlove, som er vores eneste værn mod angrebene fra kaos og dæmoner fra rummets ukendte dyb.«

Dét er Lovecrafts programerklæring. Og kan man ellers håndtere alle disse knaster – hvoraf mange ved nærmere eftersyn altså viser sig at være styrker – så åbenbarer der sig et forfatterskab, der nok er ujævnt, men også i sine bedste øjeblikke besidder en særegen kraft. Lovecrafts betydning for moderne fantastisk genrelitteratur kan vanskeligt overvurderes, men hans historier om kosmiske rædsler og menneskets ubetydelige rolle i tilværelsen rækker langt ud over genrerne.

Det er ikke overraskende, at Lovecraft ikke mindst i disse år med den tiltagende kritik af det antropocæne oplever en større og større udbredelse. »Vi lever i en fredfyldt ø af uvidenhed midt i et uendeligt, sort hav,« hedder det i begyndelsen af Cthulhu kalder, den måske mest ikoniske af hans historier, »og det har aldrig været meningen, at vi skulle rejse ret langt.« Den uvidenhed bør fremover ikke udstrække sig til hans forfatterskab, som nu kan endelig kan findes i en fornem udgave på dansk.

Bag søvnens vægge, Fortællinger 1905-25. 776 sider. 399 kroner. Cthulhu kalder, Fortællinger 1926-28. 612 sider. 399 kroner. Ved vanviddets bjerge, Fortællinger 1929-37. 676 sider. 399 kroner. H.P. Lovecraft. Oversat af Jakob Levinsen. Forlaget Kandor

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her