Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Her kom de kvindelige præster, i sluttresserne og frem, med flagrende hår og gevaldig appetit

Fra slutningen 1960’erne kom de kvindelige præster frem i folkekirken, og med dem nye ritualer, nye strukturer og en ny teologi. Nu har de fået skrevet deres historie i bogen ’Bid i æblet’
Kultur
27. marts 2020

»12 år gammel sad jeg på min sovesofa-seng på et sort og hvidternet uldent sengetæppe og en rød ryg til at gemme sengetøjet i. Lige så stille sad jeg der og fik en åbenbaring. Jeg kunne se alle os mennesker, som stod jeg på månen og så ned på jorden. Vi knoklede løs med alt muligt, dårskab og klogskab blandet med hinanden. Især voksne havde fra dette perspektiv fordrejede ansigter og hjerter af sten. Samtidig med dette klarsyn fra månen befandt jeg mig i universet og flød ubesværet gennem lysende stjernetåger. Samtidig sad jeg på sovesofaen og iagttog de sort-hvide tern.«

I en ny bog fortæller seks kvindelige præster veloplagt om deres vej hen til og igennem de teologiske og kirkelige institutioner, i en tid hvor kvindelige præster stadig var det nye.

Den handler om de udfordringer, det bar med sig at være kvinde, i en verden som hovedsagelig havde været befolket af mænd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her