Læsetid: 4 min.

Malou Aamund leverer i sin debutroman nem underholdning, hvor alt er skåret ud i pap

Malou Aamunds debutroman ’Maria’ kan læses som et katalog over kvindeproblemer
Det kendetegner i det hele taget bogen, at man bare kan suse den igennem uden at være nødt til at fordybe sig. Men kan man lide den slags bøger, er 'Maria' nem underholdning, skriver anmelder Karen Syberg.

Det kendetegner i det hele taget bogen, at man bare kan suse den igennem uden at være nødt til at fordybe sig. Men kan man lide den slags bøger, er 'Maria' nem underholdning, skriver anmelder Karen Syberg.

Søren Bidstrup

6. marts 2020

Malou Aamunds debutroman, Maria, er skematisk. At den er bevidst skematisk fjerner desværre ikke indtrykket af skematik. Det går ud over persontegningen, som sine steder nærmest kammer over i karikaturen.

Romanen følger to mariaer på deres 40-års fødselsdag og er opdelt i to dele, en til hver, hvor kapitlerne bærer de samme overskrifter i den samme rækkefølge.

Den første Maria er gift med Lars, der er en mandschauvinist, som hun hopper og springer for. Desuden er han hende utro. Den anden Maria er gift med Elias, som er sød og god, og som hun er utro. Den anden Maria satser alt på karrieren og begynder således allerede på arbejde igen tre måneder, efter at hun har født.

De to skildres parallelt:

Efter at have fået sønnen Jonas tænker den første Maria:

»Efterhånden havde jeg vænnet mig til bare at få klatsøvn, selv om det i starten havde undret mig, at Lars aldrig vågnede, når Jonas græd.«

– Og den anden Maria:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvis man vil være rig skal man bare kunne lave én ting som mange køber, og det er som regel lettere sagt end gjort.