Læsetid: 4 min.

Mathilde Walter Clark fik mig til at spekulere over, hvordan man skriver gode essays. Svaret: sådan her

Walter Clarks 20 tekster om en seriemorder, en gorilla, skråsikre forklaringsmodeller og om at se som i et kalejdoskop af perspektiver er opdateret humanisme, der kommer lige til rette tid
Mathilde Walter Clark skriver flere steder om sin egen stedløshed. Hun er fra St. Louis og Allerød, men mest ikke noget bestemt sted fra. På en lignende måde er det med kønnet og i det hele taget med jegets placering i bredere kategorier. Hun hører til mange steder og er mange på én gang, men vil nødig reduceres til nogen af delene.

Mathilde Walter Clark skriver flere steder om sin egen stedløshed. Hun er fra St. Louis og Allerød, men mest ikke noget bestemt sted fra. På en lignende måde er det med kønnet og i det hele taget med jegets placering i bredere kategorier. Hun hører til mange steder og er mange på én gang, men vil nødig reduceres til nogen af delene.

Thomas Lekfeldt

27. marts 2020

Mathilde Walter Clark begynder sin essaybog med en længere tekst om en seriemorder. Den er et kunststykke, det første af flere.

Det vil sige – teksten handler rigtignok om en seriemorder, Tommy Lynn Sells, som blev henrettet i 2014 efter at have begået, hvad man anslår til over 30 drab i løbet af godt 20 år. Det er en medrivende oprulning af en gyselig historie fortalt i korte stykker ad gangen og gennem fint koreograferede spring i tid og sted.

Mathilde Walter Clark: ’Huset uden ende’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Saxman
  • ulrik mortensen
  • Anders Olesen
  • Freddie Vindberg
  • Tina Peirano
Kim Saxman, ulrik mortensen, Anders Olesen, Freddie Vindberg og Tina Peirano anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu