Læsetid: 3 min.

Moralen i ’Kød og blod’ er ret tydeligt et suk over uretfærdigheden ved social arv

Jeanette Nordahls danske mafiadrama ’Kød og blod’ føles snarere som en effektiv måde at sætte suveræne Sidse Babett Knudsen i scene på som episk godmother end som et faktisk besøg i den kriminelle underverdens udkant
Et familieportræt fuld af betingelsesmættet kærlighed.

Et familieportræt fuld af betingelsesmættet kærlighed.

Chr. Geisn

13. marts 2020

Man spiser morgenmad sammen. Som det første kommer man hen til spisebordet, man går hen til Mor og giver hende et kys på munden, og så sætter man sig ned og drikker en kop kaffe og spiser noget sammen. For sådan gør en rigtig familie. Man lukker dagen ind og ruster sig mod verden skulder mod skulder. Man gør det, der skal til, for at tjene pengene. Og så sladrer man aldrig.

Kød og Blod af spillefilmsdebuterende Jeanette Nordahl er vist ikke set før på dansk jord: en vaskeægte dansk mafiafilm med en rigtig Godmother. Bodil (Sidse Babett Knudsen) låner fra sit kontor i sin natklub penge til lyssky folk fra lokalsamfundet, der ingen chance har for at låne i banken.

Senere pudser hun sine tre voksne sønner på disse ’klienter’ for at inddrive gælden med renters renters rente. Selv om klienterne ingen penge har, så går det som regel hurtigt nok med at skaffe dem, når først brødrene for eksempel har givet klienternes børn et lift hjem fra skolen med en lille hilsen til farmand.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu