Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Når støvet har lagt sig’, afsnit 9: En parade af eksempler på mere og mindre vellykket solidaritet

Næstsidste afsnit af ’Når støvet har lagt sig’ giver det indtryk, at seriens omdrejningspunkt – massakren på en restaurant – mest af alt er et påskud for at fortælle om, hvad det vil sige at være der for hinanden
Kan I huske den kolonihave som Alban og Jamal gemte sig i i nogle tidligere afsnit? Det viser sig, at det tilfældigvis var Holgers kolonihavehus – som han nu låner til Ginger.

Kan I huske den kolonihave som Alban og Jamal gemte sig i i nogle tidligere afsnit? Det viser sig, at det tilfældigvis var Holgers kolonihavehus – som han nu låner til Ginger.

Jason Alami / DR Presse

Kultur
30. marts 2020

Verden er stadig påfaldende og irriterende lille i DR’s søndagsdramaserie Når støvet har lagt sig. Det er efterhånden veletableret, at alle seriens karakterer er forbundne og ofte også dobbelforbundne eller trippelforbundne.

Ikke bare er de alle sammen berørte af den massakre på en københavnsk restaurant, som hele serien er bygget op omkring, de er også uden for restauranten og uafhængigt af forbrydelsen relateret til hinanden gennem familie, arbejde, kriminalitet eller ren og skær tilfældighed.

Den vel nok sidste af seriens søgte forbindelser blev etableret i begyndelsen af niende og næstsidste afsnit, da det viste sig, at det kolonihavehus, som den ufrivillige terroristchauffør Jamal (Arian Kashef) og terrorbagmanden Alban (Besir Zeciri) gemte sig i, da Jamal var efterlyst, tilhører Holger (Henning Jensen), som mistede sin datter Stina (Lotte Andersen) i massakren.

Holger fik til gengæld en ny ven i den hjemløse Ginger, der tilfældigvis var der og prøvede at redde Stina. De er begge forældre, der mest har været fraværende i deres børns liv, og da Ginger vælger at gå til politiet med sin telefonoptagelse af gerningsmændene, belønner Holger hende med brugsretten til kolonihavehuset. Her kan hun endelig få en hverdag op at køre med sin søn.

Opløftet over sin nye fremtidsudsigt går Ginger i gang med at rydde op, og da Jamal kommer forbi for at lede efter Alban, inviterer hun ham inden for at hente sine ting. Alban har glemt et papirsbillede af sig selv i huset. Det er en underlig ting at rende rundt med for et ungt nutidsmenneske (og endnu underligere for en terrorist), og det er ikke strengt nødvendigt for handlingen. Men det giver da Ginger og Jamal anledning til at slå fast, at han er vild med Alban, i et spøjst anfald af lynfortrolighed.

Gode og dårlige kammerater

Med en vis anstrengelse lægger denne anmelder irritationen over de søgte forbindelser og de utroværdige omvendinger af mange af karakterernes basale karaktertræk fra sig og får øje på noget andet ved serien, som faktisk er helt fint: Måske er den slet ikke interesseret i terror, terrorbekæmpelse og traumer, men derimod i hvordan mennesker kan være der for hinanden.

Afsnit 9 er i hvert fald en parade af eksempler på folk, der med større og mindre succes støtter og læner sig op ad hinanden. Og det er langt mere interessant skildret end opklaringsarbejdet, som går op i hat og briller med et strejf af pludselig principløshed fra den sorgramte justitsminister Elisabeths (Karen-Lise Mynster) side. 

Terroristerne og deres onde agenda er også stort set ude af billedet med undtagelse af en enkelt scene, hvor Alban viser sig som en exceptionelt dårlig kammerat og upålidelig love interest. 

Samtidig et andet sted i byen træder Mortens (Jacob Lohmann) familiemedlemmer i karakter og fortæller ham, at han er nødt til at gøre noget ved sit posttraumatiske YOLO (you only live once, red.)-syndrom, der de sidste par afsnit har fået ham til at hæve pensionsopsparingen, få en tatovering og slå plat eller krone i stedet for at tage beslutninger.

Terroroverleverne Lisa (Malin Crépin) og Nikolaj (Peter Christoffersen) passer på en fin, kejtet måde på hinanden, mens Lisas ekskæreste Stefan (Magnus Krepper) viser sig som en mester i at blive forladt. Fuld af opbakning er han. Den ellers så sammenbidte enlige mor Louise (Filippa Suenson) begynder endda at åbne op for, at hendes netop fra hospitalet udskrevne datter Marie (Viola Martinsen) kan søge støtte og trøst hos andre voksne.

Disse mindre historier om mennesker, der løsner op eller lukker sig i efter et traumatisk chok, er langt mere interessante end den overordnede fortælling om et meningsløst terrorangreb. 

’Når støvet har lagt sig’. Afsnit ni af ti. Hovedforfattere: Dorte W. Høgh og Ida Maria Rydén. Episodeforfatter: Ida Maria Rydén. Instruktør: Milad Alami. Fotograf: Adam Wallensten. Vises på DR1 søndage kl. 20.00. Information anmelder hvert afsnit på nettet søndag aften og på print mandag

Serie

Vi anmelder 'Når støvet har lagt sig'

DR’s nye søndagsserie ’Når støvet har lagt sig’ er et multiplotdrama, der følger en række danske borgere fra alle samfundslag og i alle aldre i dagene op til et formodet terrorangreb. Hvad forbinder justitsministeren, narkomanen, kokken, barnet og hendes enemor, håndværkeren, den muslimske fyr, skolelæreren og racisten på plejehjemme? Information anmelder hvert afsnit.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er interessant, at plat-ismen fra Carl Barks' Anders And er blevet genfødt netop i “Når støvet har lagt sig”.

jens christian jacobsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Wow, nu har også anmelderen forstået seriens titel

Steffen Gliese

Det må være en stor oplevelse at finde ud af, at drama handler om menneskelig reaktion, og at det er det, der gør det interessant. Jeg forstår bare helt ærligt ikke, hvordan man har troet, at det kunne handle om andet...?