Læsetid: 3 min.

’Når støvet har lagt sig’, afsnit 9: En parade af eksempler på mere og mindre vellykket solidaritet

Næstsidste afsnit af ’Når støvet har lagt sig’ giver det indtryk, at seriens omdrejningspunkt – massakren på en restaurant – mest af alt er et påskud for at fortælle om, hvad det vil sige at være der for hinanden
Kan I huske den kolonihave som Alban og Jamal gemte sig i i nogle tidligere afsnit? Det viser sig, at det tilfældigvis var Holgers kolonihavehus – som han nu låner til Ginger.

Kan I huske den kolonihave som Alban og Jamal gemte sig i i nogle tidligere afsnit? Det viser sig, at det tilfældigvis var Holgers kolonihavehus – som han nu låner til Ginger.

Jason Alami / DR Presse

30. marts 2020

Verden er stadig påfaldende og irriterende lille i DR’s søndagsdramaserie Når støvet har lagt sig. Det er efterhånden veletableret, at alle seriens karakterer er forbundne og ofte også dobbelforbundne eller trippelforbundne.

Ikke bare er de alle sammen berørte af den massakre på en københavnsk restaurant, som hele serien er bygget op omkring, de er også uden for restauranten og uafhængigt af forbrydelsen relateret til hinanden gennem familie, arbejde, kriminalitet eller ren og skær tilfældighed.

Den vel nok sidste af seriens søgte forbindelser blev etableret i begyndelsen af niende og næstsidste afsnit, da det viste sig, at det kolonihavehus, som den ufrivillige terroristchauffør Jamal (Arian Kashef) og terrorbagmanden Alban (Besir Zeciri) gemte sig i, da Jamal var efterlyst, tilhører Holger (Henning Jensen), som mistede sin datter Stina (Lotte Andersen) i massakren.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er interessant, at plat-ismen fra Carl Barks' Anders And er blevet genfødt netop i “Når støvet har lagt sig”.

jens christian jacobsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det må være en stor oplevelse at finde ud af, at drama handler om menneskelig reaktion, og at det er det, der gør det interessant. Jeg forstår bare helt ærligt ikke, hvordan man har troet, at det kunne handle om andet...?