Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Piketty-film tænder en indignationens ild, der kan brænde langt ind i det 21. århundrede

I filmatiseringen af Thomas Pikettys ’Kapitalen i det 21. århundrede’ er kapital hovedpersonen. Og når historien genlæses med den i fokus, og vi ser det franske aristokrati, Gordon Gekko og mr. Darcy i bærende roller, så giver det Pikettys blik for sammenhænge en potentielt stor gennemslagskraft. Han taler et sprog, der er til at forstå, og med en overbevisende nødvendighed
Ved hjælp af klip fra ikoniske film og lige så ikoniske historiske begivenheder udnytter Justin Pembertons film det formidlingsmæssige potentiale, der ligger i Thomas Pikettys ’Kapitalen i det 21. århundrede’ helt optimalt.

Ved hjælp af klip fra ikoniske film og lige så ikoniske historiske begivenheder udnytter Justin Pembertons film det formidlingsmæssige potentiale, der ligger i Thomas Pikettys ’Kapitalen i det 21. århundrede’ helt optimalt.

CPH:DOX

Kultur
2. april 2020

Hvis man vil forstå Thomas Pikettys økonomiske teorier, må man være villig til at få knust sit hjerte en lille smule.

Dokumentarfilmen baseret på hans bog Kapitalen i det 21. århundrede og af samme navn (Capital in the twenty-first century, red.) er knapt kommet i gang, før en historiker lakonisk konstaterer: »I virkeligheden ville en mand som mr. Darcy aldrig vælge en kvinde som Lizie Bennett.«

Alle os, der har læst Jane Austens roman Stolthed og fordom fra 1813 eller i 2005 så Keira Knightley i rollen som den ubemidlede, livfulde og intelligente middelklassepige Elizabeth Bennett, eller så Colin Firth i rollen som den rige, gnavne, men retfærdige godsejer mr. Darcy i 1995, vi vidste det måske godt, men sandheden er hård og feudal: Mr. Darcy ville have giftet sig med en rig kusine for at øge sin formue og udvide sine jordbesiddelser.

At være født fattig i det 18. århundrede og det tidlige 19. århundrede var en dødsdom. Det gjorde ingen forskel, at man var en vittig og smuk ung kvinde og sendte stjålne blikke mod mr. Darcy, som Keira Knightley gør det i de klip, der akkompagnerer den britiske historiker Kate Williams udtalelser om, hvordan det i virkeligheden var dengang, hvor jord og arv var altafgørende og urørlig.

Det er det scenarie, Thomas Piketty frygter vil gentage sig. En virkelighed, hvor man lever af sin formue.

En virkelighed, hvor der ikke er sammenhæng mellem arbejde og indkomst, men hvor de, der allerede har penge, lever af afkastet af deres formue og konstant øger afstanden til dem, der ingen har – de kan til gengæld slide sig ihjel uden nogensinde at kunne ændre på hverken deres egne eller deres børns livsvilkår.

Hvad er så sammenhængen mellem dengang og nu? Det er denne boomerangbevægelse, som Justin Pembertons film meget overbevisende forsøger at skildre.

Verden bevæger sig tilbage

De første billeder, vi ser, er fra Murens fald. En fuldstændig skelsættende begivenhed i verdenshistorien og i Thomas Pikettys eget liv.

Han fortæller, at han rejste i de østeuropæiske lande efter Sovjetunionens kollaps, og så hvordan den lovede frihed skabte elendighed og undertrykkelse, men alligevel førte til en evig tro på deregulering af markederne og kapitalens fri bevægelighed i hele den vestlige verden.

Meget virkningsfuldt synger Lordes »Royals« hen over collager af historiske billeder af aristokratiet og moderne optagelser af overdrevet rigdom. Billedernes opsætning mimer introen til tv-serien Dynasty (Dollars, red.).

Murens Fald markerer for Piketty det tidspunkt i historien, hvor verden begyndte at bevæge sig tilbage til 1800-tallets fastlåste ulighed.

For at forstå den udvikling sender filmen os derfor tilbage til Den franske revolution og derfra til mr. Darcy, videre til den industrielle revolution, Første Verdenskrig, Depressionen og Anden Verdenskrig.

Mens historikere, økonomer, journalister og Piketty selv forklarer, hvordan perioder med stor ulighed og kamp om adgang til kapitalen førte til de største historiske vendepunkter, og hvordan disse begivenheder blev fulgt op af politikere, der indså nødvendigheden af at tage styringen over kapitalen og regulere og omfordele den bedre.

Særlig stærkt i den fortælling står selvfølgelig Anden Verdenskrig. Men for første gang siden da forventer folk i dag, at deres børn vil blive fattigere end dem selv. For i mellemtiden er kapitalen igen blev dereguleret og i en globaliseret verden kan den flyde fuldstændig uden for nationalstaters rækkevidde.

Der ligger formuer i ejendom og skattely, som vokser og vokser og øger uligheden i verden til et niveau, som skræmmer Piketty og dokumentarfilmens andre kilder. Ulighed har alle dage været ødelæggende – ikke bare for den enkelte, men for verdensfreden. Social stabilitet er baseret på en mere lige fordeling af goderne.

Energisk tempo

Alle der har givet sig i kast med Thomas Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede ved, at hans teorier baserer sig på en enorm mængde indsamlet data.

Den indsigt, han har i kapitalens betydning, og hvor afgørende det er, at staten evner at regulere den ved hjælp af skatter og afgifter, har han ikke fået ved at læse Jane Austen og Balzac.

Men det er hans evne til at koble fiktionens fortællinger om penge og ulighed med historisk datamateriale, der gør det så forholdsvist let forståeligt, hvordan vi kunne komme hertil.

Dokumentarfilmen udnytter dette potentiale fuldt ud ved i et energisk tempo at bruge klip fra de film, vi kender så godt, og lade dygtige formidlere inden for deres fag forklare Pikettys pointer.

For eksempel forklarer professor i psykologi ved Berkeley Paul Piff, at han via et studie har påvist, at vores opfattelse af formuens privilegie skygger så meget for uligheden og er så indgroet, at når testpersoner ved et terningkast får tildelt enten mange eller meget få penge ved starten af et spil, så vil vinderen aldrig forklare sin sejr med, at han jo havde flere penge fra starten end den anden. Han vil for eksempel i stedet sige: ’Jeg investerede godt’.

Social indignation

Filmen slutter ved finanskrisens missede mulighed. »Det stille kup«, som det bliver kaldt i filmen. Her kunne systemet være blevet ændret, men da havde Gordon Gekkos motto »Greed is good!« fra filmen Wall Street triumferet.

Wall Street havde overtaget politik og bildt os ind, at de var too big to fail, og at hvad der er godt for Wall Street, er godt for Main Street. Men som endnu en velvalgt kilde i filmen, redaktør på Financial Times, Rana Foroohar, siger: »Det har i virkeligheden aldrig været sandt.«

Man bliver helt overrasket, da Thomas Piketty til slut i filmen erklærer, at når han ser tilbage på historien, så er han optimist. Optimist!?

Via filmens overbevisende forklaring af årsagssammenhænge får man den opfattelse, at alt lighedsskabende og kapitalregulerende økonomisk politik altid er gennemført som en uundgåelig reaktion på krige, katastrofer og kriser og ikke som udtryk for en politisk vision eller som resultatet af en politisk bevægelse.

Uligheden skal så at sige føre til død og elendighed, før det kan blive bedre. Hvordan kan man så være optimist? Det formår filmen ikke rigtig at forklare.

Til gengæld er der social indignationsmateriale nok til at tænde et bål, hvis flamme kan lyse langt ind i det 21. århundrede. Hvis man altså er villig til at bruge den viden, som Thomas Piketty præsenterer, og med den gøre krav på indsigt i verdens hemmelige kapital, så den kan gøres til genstand for regulering og omfordeling.

Måske er det den optimisme, der trods alt kan ligge i filmen: Når vi ved det her, hvordan kan vi så leve med alt det, vi ikke ved? Noget må forandre sig.

’Capital in the twenty-first century’. Instruktion: Justin Pemberton, baseret på Thomas Pikettys bog ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Omskrevet til filmmanuskript af Justin Pemberton, Thomas Piketty og Matthew Metcalfe. 103 minutter. Kan ses online på cphdox.dk/online.

Serie

En DOX om dagen 2020

Danmarks største filmfestival – og en af verdens vigtigste dokumentarfilmfestivaler – CPH:DOX, er under coronokrisen blevet forvandlet til en succesfuld onlinefestival med et stærkt udvalg af film, der mod betaling kan streames fra danske IP-adresser. De kan alle ses på cphdox.dk fra den 18. marts til og med 30. april.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

"Når vi ved det her, hvordan kan vi så leve med alt det, vi ikke ved?"

Måske fordi magten bruger alle midler til at fastholde sin magt. Herunder militære, mere eller mindre åbenlyse interventioner, medie kontrol-og manipulation, og i øvrigt tages alle de mest beskidte tricks i bogen i anvendelse. Det er er meget at stå op i mod for det civile samfund. Men lad os dog gøre det og håbe, at centralt placerede personer med samvittighed, moral og råderum intakt vil kunne gøre en forskel ifht at vælte predatorerne fra deres illlegitime magtposition.

Noget må forandre sig."

Sus johnsen, Erik Feenstra, Eva Schwanenflügel, KBH Film&Fotoskole KBH Film&Fotoskole, Trond Meiring, Erik Winberg, Kim Saxman, Peter Knap, Torben Vous, John Liebach, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Per Rønne-Nielsen, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Liselotte Paulsen, Mikkel Zess og Lars Bækgaard anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Hvis man altså er villig til at bruge den viden, som Thomas Piketty præsenterer, og med den gøre krav på indsigt i verdens hemmelige kapital, så den kan gøres til genstand for regulering og omfordeling."

Jeg melder mig frivilligt

Estermarie Mandelquist, Bent Gregersen, Kim Saxman, Peter Knap, Minna Rasmussen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Jeg oplevede filmen som gammel vin på nye flasker. For mig at se nytter det ikke at blive ved med at skyde skylden på de "onde kapitalister". Vi er selv med en del af problemet, i hvert fald middelklasse og opefter i den vestlige verden. Vi er alle sammen storforbrugere. Vi oplever det måske ikke sådan selv, fordi det er blevet så normalt at eje lejlighed og hus, købe bil, telefoner, hvidevarer, osv. og jævnligt skifte det hele ud, flyve Europa og nogen gange verden rundt. Vi er på toppen af den globale pyramide i ét af de mest velstående lande i verden, som oven i købet skærmer os fra de værste effekter af den rå kapitalisme. Vi nyder i den grad godt af de forhold, som PIketty kritiserer. For mig at se gør EU alligevel en del for at prøve at indføre mere kontrol med kapital, men det er en lang sej kamp. Se nu bare med England, som røg i svinget. Der var EU simpelthen for langsomme til at forstå alvoren af problemerne med arbejdskraftens fri bevægelighed. Det skulle ellers ikke have været så svært at se.

Erik Feenstra, ingemaje lange, Peter Nissen, Morten Pedersen, Torsten Jacobsen, Niels Jakobs, Bjarne Bisgaard Jensen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Rune, kan du ikke se at "Vi er selv med en del af problemet, i hvert fald middelklasse og opefter i den vestlige verden" er taget som gidsler af den systemiske privatfinansialisering af alle sektorer?

Hvad vil du ha, vi skal gøre? 200.000 protestunderskrifter mod dongsalget havde absolut ingen effekt. Hvor har du set en civil indsats have afgørende indflydelse på den samfundsudvikling, som samler magten og pengene på stadig færre hænder?

Eva Schwanenflügel, KBH Film&Fotoskole KBH Film&Fotoskole, Trond Meiring, Nille Torsen, Steen K Petersen, Trond Meiring og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Jeg kan se, at gradvise, snigende forandringer har ført os til, hvor vi er i dag. Vi arbejder meget mere effektivt end vi gjorde for 40 år siden (har jeg hørt fra den ældre generation), men vi er også meget mere stressede, og nogen steder er folk for mig at se tvunget til at acceptere absurde arbejdsvilkår (f.eks. indenfor undervisning af, hvad jeg kender til), fordi der er kamp om stillingerne, og fordi solidariteten ikke længere findes. Jeg kan sagtens se det systemiske, men jeg anskuer det alligevel nok, som noget der også skal gås til individuelt. Vi skal gøre, hvad vi kan for ikke at sætte os økonomisk for trangt, for det er der vi bliver ude af stand til at sige fra overfor systemet. Ved ikke at sætte os økonomisk for trangt (køb lidt mindre ting, tag på en enkelt rejse mindre, osv.) får vi friheden til at sige fra, og det sætter os i længden fri fra kapitalisterne, som på den anden side er afhængige af massernes forbrug. Det er svært for os alle, men vi kan måske hjælpe og motivere hverandre.

Erik Feenstra, Randi Christiansen og Torkil Forman anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men nu har vi en krise, der på en vis måde opløser uligheden ved at stille os alle overfor en vilkårlig risiko for pludselig død. Det er som krise mildt sluppet - som når man kvitter smøgerne ovenpå en influenza - men det er også en øjenåbner, bl.a. fordi der i forvejen var et momentum på vej.
Det nye er jo også, at vi aldrig har kunnet kommunikere om disse vilkår, som vi kan i dag, og det er også i sig selv et mægtigt kampmiddel.
Reelt oplever vi, at verden rent faktisk kan laves om, når det er nødvendigt - og fra målingerne af forurening og co2 ved vi også, at 1) det er i høj grad mennesker, der er ansvarlige for co2-udslippet, men 2) indsats er øjeblikkelig aflæselig i den faktisk eksisterende virkelighed.
Folk opdager også, takket være isolationen, at der alligevel er værdier, der er væsentligere end at rejse jorden rundt, såsom social omgang med venner, kolleger, familie.
Det er heller ikke kaviar, folk hamstrer, men toiletpapir og gær, det sidste er nærmest blevet en symbolsk vittighed, sat i relief af folks manglende indkøb af tilsvarende mængder mel.

Steen K Petersen, Jens Thaarup Nyberg, Anja Liedig og Per Rønne-Nielsen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det var dog en glimrende idé at filmatisere Pikkety's bog, så den kan langt længere ud :)

@ Steffen Gliese: Jeg tror ikke brasilianerne eller afrikanerne oplever Corona-epidemien som lighedsskabende.

John Liebach, Niels Jakobs, Randi Christiansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Rolf Andersen
Hvordan får Steffen derhen?

Jeg har da tænkt mig at se den én af de kommende dage. Det koster 6€ i coronabio. Jeg deler lige linket:

https://cphdox.shift72.com/film/capital-in-the-21st-century/?autoplay

Rolf Andersen

@Niels Jakobs
Jeg citerer Steffen Gliese:

"Men nu har vi en krise, der på en vis måde opløser uligheden ved at stille os alle overfor en vilkårlig risiko for pludselig død.
"Reelt oplever vi, at verden rent faktisk kan laves om, når det er nødvendigt - "

Jeg kan godt fornemme, at Steffen udelukkende taler om Danmark, men se Horisont (DR1) forleden, hvor de fortalte om de fattige brasilianere i favela'erne. Der er udgangsforbud, så de ikke kan komme på arbejde, der er ingen understøttelse, og de må ikke engang gå ud og købe mad. Vandforsyningen er brudt sammen ...

De rige brasilianere skal nok klare sig, så uligeheden stiger. Jeg tror, der gør sig noget lignende gældende i mange afrikanske lande.

Såeh; ".. opløser uligheden .. " og ".. Reelt oplever vi, at verden rent faktisk kan laves om, når det er nødvendigt - ..".

Jeg tror, som sagt ikke, at det er dét, brasilianerne og afrikanerne oplever.

ingemaje lange, Peter Knap, Jens Thaarup Nyberg, John Liebach og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Pikkety taler altså ikke om "de onde kapitalister" han taler om et system, der gør alle til ofre også ofre for vores fantastiske evne til rent moralsk at bortforklare konsekvensen af vores handlinger.
Man kan håbe, at corona virusen kan få rigtig mange til at indse, hvor direkte vi hænger sammen og hvor skrøbelige vi er.

Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Mads Aagaard og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nice try thorkel, men no buy.

Vi har et individuelt ansvar, ondskab huserer, og vi må afvise den eller være onde.

Man siger, at da fanden blev gammel, gik han i kloster. Muligvis får han tilgivelse der, det ved jeg ikke, dommen er ikke min. Men jeg må gerne pege på det, som ikke fungerer. Og foreslå løsninger. Må jeg skælde ud? Hvis jeg skulle vælge mellem at skælde ud og at dele kærlighedens ord, ville jeg nok foretrække det sidste. Men nu er jeg sådan en lidt hidsig type (arbejder med det) og ondskab kan få mit pis i kog. Mest fordi det er så jävla dumt. At sælge vores fælleseje til privatkapitalisering og så slås om resterne, mens rovkapitalen ler hele vejen hen til banken. Dumt!

Vi lader os snyde for vores fødselsret, og vi finder os i, at vore brødre og søstre i favelaerne, i syrien, iran, gaza og alle de andre må lide. Unødvendigt. Det er næsten det værste. Lidelserne er ikke nødvendige men sker kun, fordi ondskaben hersker. Hvordan får vi fjernet ondskaben? Først ved at se den. Og ikke noget med at snyde. Og dernæst initiere den praktiske løsning for fjernelse. For dén er der. Man skal bare turde se den, og det hjælper Piketty os med.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Trond Meiring anbefalede denne kommentar