Læsetid: 5 min.

Piketty-film tænder en indignationens ild, der kan brænde langt ind i det 21. århundrede

I filmatiseringen af Thomas Pikettys ’Kapitalen i det 21. århundrede’ er kapital hovedpersonen. Og når historien genlæses med den i fokus, og vi ser det franske aristokrati, Gordon Gekko og mr. Darcy i bærende roller, så giver det Pikettys blik for sammenhænge en potentielt stor gennemslagskraft. Han taler et sprog, der er til at forstå, og med en overbevisende nødvendighed
Ved hjælp af klip fra ikoniske film og lige så ikoniske historiske begivenheder udnytter Justin Pembertons film det formidlingsmæssige potentiale, der ligger i Thomas Pikettys ’Kapitalen i det 21. århundrede’ helt optimalt.

Ved hjælp af klip fra ikoniske film og lige så ikoniske historiske begivenheder udnytter Justin Pembertons film det formidlingsmæssige potentiale, der ligger i Thomas Pikettys ’Kapitalen i det 21. århundrede’ helt optimalt.

CPH:DOX

2. april 2020

Hvis man vil forstå Thomas Pikettys økonomiske teorier, må man være villig til at få knust sit hjerte en lille smule.

Dokumentarfilmen baseret på hans bog Kapitalen i det 21. århundrede og af samme navn (Capital in the twenty-first century, red.) er knapt kommet i gang, før en historiker lakonisk konstaterer: »I virkeligheden ville en mand som mr. Darcy aldrig vælge en kvinde som Lizie Bennett.«

Alle os, der har læst Jane Austens roman Stolthed og fordom fra 1813 eller i 2005 så Keira Knightley i rollen som den ubemidlede, livfulde og intelligente middelklassepige Elizabeth Bennett, eller så Colin Firth i rollen som den rige, gnavne, men retfærdige godsejer mr. Darcy i 1995, vi vidste det måske godt, men sandheden er hård og feudal: Mr. Darcy ville have giftet sig med en rig kusine for at øge sin formue og udvide sine jordbesiddelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Anders Graae
  • Carsten Mortensen
  • Peter Knap
  • Johnny Christiansen
  • Henrik Leffers
  • Torben Ethelfeld
  • Steen K Petersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Grethe Preisler
  • Alvin Jensen
  • Steffen Gliese
  • Anders Reinholdt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Anker Juul
  • Randi Christiansen
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Anders Graae, Carsten Mortensen, Peter Knap, Johnny Christiansen, Henrik Leffers, Torben Ethelfeld, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Grethe Preisler, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Poul Anker Juul, Randi Christiansen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

"Når vi ved det her, hvordan kan vi så leve med alt det, vi ikke ved?"

Måske fordi magten bruger alle midler til at fastholde sin magt. Herunder militære, mere eller mindre åbenlyse interventioner, medie kontrol-og manipulation, og i øvrigt tages alle de mest beskidte tricks i bogen i anvendelse. Det er er meget at stå op i mod for det civile samfund. Men lad os dog gøre det og håbe, at centralt placerede personer med samvittighed, moral og råderum intakt vil kunne gøre en forskel ifht at vælte predatorerne fra deres illlegitime magtposition.

Noget må forandre sig."

Sus johnsen, Erik Feenstra, Eva Schwanenflügel, KBH Film&Fotoskole KBH Film&Fotoskole, Trond Meiring, Erik Winberg, Kim Saxman, Peter Knap, Torben Vous, John Liebach, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Per Rønne-Nielsen, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Liselotte Paulsen, Mikkel Zess og Lars Bækgaard anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Hvis man altså er villig til at bruge den viden, som Thomas Piketty præsenterer, og med den gøre krav på indsigt i verdens hemmelige kapital, så den kan gøres til genstand for regulering og omfordeling."

Jeg melder mig frivilligt

Estermarie Mandelquist, Bent Gregersen, Kim Saxman, Peter Knap, Minna Rasmussen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Jeg oplevede filmen som gammel vin på nye flasker. For mig at se nytter det ikke at blive ved med at skyde skylden på de "onde kapitalister". Vi er selv med en del af problemet, i hvert fald middelklasse og opefter i den vestlige verden. Vi er alle sammen storforbrugere. Vi oplever det måske ikke sådan selv, fordi det er blevet så normalt at eje lejlighed og hus, købe bil, telefoner, hvidevarer, osv. og jævnligt skifte det hele ud, flyve Europa og nogen gange verden rundt. Vi er på toppen af den globale pyramide i ét af de mest velstående lande i verden, som oven i købet skærmer os fra de værste effekter af den rå kapitalisme. Vi nyder i den grad godt af de forhold, som PIketty kritiserer. For mig at se gør EU alligevel en del for at prøve at indføre mere kontrol med kapital, men det er en lang sej kamp. Se nu bare med England, som røg i svinget. Der var EU simpelthen for langsomme til at forstå alvoren af problemerne med arbejdskraftens fri bevægelighed. Det skulle ellers ikke have været så svært at se.

Erik Feenstra, ingemaje lange, Peter Nissen, Morten Pedersen, Torsten Jacobsen, Niels Jakobs, Bjarne Bisgaard Jensen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Rune, kan du ikke se at "Vi er selv med en del af problemet, i hvert fald middelklasse og opefter i den vestlige verden" er taget som gidsler af den systemiske privatfinansialisering af alle sektorer?

Hvad vil du ha, vi skal gøre? 200.000 protestunderskrifter mod dongsalget havde absolut ingen effekt. Hvor har du set en civil indsats have afgørende indflydelse på den samfundsudvikling, som samler magten og pengene på stadig færre hænder?

Eva Schwanenflügel, KBH Film&Fotoskole KBH Film&Fotoskole, Trond Meiring, Nille Torsen, Steen K Petersen, Trond Meiring og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Jeg kan se, at gradvise, snigende forandringer har ført os til, hvor vi er i dag. Vi arbejder meget mere effektivt end vi gjorde for 40 år siden (har jeg hørt fra den ældre generation), men vi er også meget mere stressede, og nogen steder er folk for mig at se tvunget til at acceptere absurde arbejdsvilkår (f.eks. indenfor undervisning af, hvad jeg kender til), fordi der er kamp om stillingerne, og fordi solidariteten ikke længere findes. Jeg kan sagtens se det systemiske, men jeg anskuer det alligevel nok, som noget der også skal gås til individuelt. Vi skal gøre, hvad vi kan for ikke at sætte os økonomisk for trangt, for det er der vi bliver ude af stand til at sige fra overfor systemet. Ved ikke at sætte os økonomisk for trangt (køb lidt mindre ting, tag på en enkelt rejse mindre, osv.) får vi friheden til at sige fra, og det sætter os i længden fri fra kapitalisterne, som på den anden side er afhængige af massernes forbrug. Det er svært for os alle, men vi kan måske hjælpe og motivere hverandre.

Erik Feenstra, Randi Christiansen og Torkil Forman anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men nu har vi en krise, der på en vis måde opløser uligheden ved at stille os alle overfor en vilkårlig risiko for pludselig død. Det er som krise mildt sluppet - som når man kvitter smøgerne ovenpå en influenza - men det er også en øjenåbner, bl.a. fordi der i forvejen var et momentum på vej.
Det nye er jo også, at vi aldrig har kunnet kommunikere om disse vilkår, som vi kan i dag, og det er også i sig selv et mægtigt kampmiddel.
Reelt oplever vi, at verden rent faktisk kan laves om, når det er nødvendigt - og fra målingerne af forurening og co2 ved vi også, at 1) det er i høj grad mennesker, der er ansvarlige for co2-udslippet, men 2) indsats er øjeblikkelig aflæselig i den faktisk eksisterende virkelighed.
Folk opdager også, takket være isolationen, at der alligevel er værdier, der er væsentligere end at rejse jorden rundt, såsom social omgang med venner, kolleger, familie.
Det er heller ikke kaviar, folk hamstrer, men toiletpapir og gær, det sidste er nærmest blevet en symbolsk vittighed, sat i relief af folks manglende indkøb af tilsvarende mængder mel.

Steen K Petersen, Jens Thaarup Nyberg, Anja Liedig og Per Rønne-Nielsen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det var dog en glimrende idé at filmatisere Pikkety's bog, så den kan langt længere ud :)

@ Steffen Gliese: Jeg tror ikke brasilianerne eller afrikanerne oplever Corona-epidemien som lighedsskabende.

John Liebach, Niels Jakobs, Randi Christiansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

@Niels Jakobs
Jeg citerer Steffen Gliese:

"Men nu har vi en krise, der på en vis måde opløser uligheden ved at stille os alle overfor en vilkårlig risiko for pludselig død.
"Reelt oplever vi, at verden rent faktisk kan laves om, når det er nødvendigt - "

Jeg kan godt fornemme, at Steffen udelukkende taler om Danmark, men se Horisont (DR1) forleden, hvor de fortalte om de fattige brasilianere i favela'erne. Der er udgangsforbud, så de ikke kan komme på arbejde, der er ingen understøttelse, og de må ikke engang gå ud og købe mad. Vandforsyningen er brudt sammen ...

De rige brasilianere skal nok klare sig, så uligeheden stiger. Jeg tror, der gør sig noget lignende gældende i mange afrikanske lande.

Såeh; ".. opløser uligheden .. " og ".. Reelt oplever vi, at verden rent faktisk kan laves om, når det er nødvendigt - ..".

Jeg tror, som sagt ikke, at det er dét, brasilianerne og afrikanerne oplever.

ingemaje lange, Peter Knap, Jens Thaarup Nyberg, John Liebach og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Pikkety taler altså ikke om "de onde kapitalister" han taler om et system, der gør alle til ofre også ofre for vores fantastiske evne til rent moralsk at bortforklare konsekvensen af vores handlinger.
Man kan håbe, at corona virusen kan få rigtig mange til at indse, hvor direkte vi hænger sammen og hvor skrøbelige vi er.

Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Mads Aagaard og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nice try thorkel, men no buy.

Vi har et individuelt ansvar, ondskab huserer, og vi må afvise den eller være onde.

Man siger, at da fanden blev gammel, gik han i kloster. Muligvis får han tilgivelse der, det ved jeg ikke, dommen er ikke min. Men jeg må gerne pege på det, som ikke fungerer. Og foreslå løsninger. Må jeg skælde ud? Hvis jeg skulle vælge mellem at skælde ud og at dele kærlighedens ord, ville jeg nok foretrække det sidste. Men nu er jeg sådan en lidt hidsig type (arbejder med det) og ondskab kan få mit pis i kog. Mest fordi det er så jävla dumt. At sælge vores fælleseje til privatkapitalisering og så slås om resterne, mens rovkapitalen ler hele vejen hen til banken. Dumt!

Vi lader os snyde for vores fødselsret, og vi finder os i, at vore brødre og søstre i favelaerne, i syrien, iran, gaza og alle de andre må lide. Unødvendigt. Det er næsten det værste. Lidelserne er ikke nødvendige men sker kun, fordi ondskaben hersker. Hvordan får vi fjernet ondskaben? Først ved at se den. Og ikke noget med at snyde. Og dernæst initiere den praktiske løsning for fjernelse. For dén er der. Man skal bare turde se den, og det hjælper Piketty os med.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Trond Meiring anbefalede denne kommentar