Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Teaterforestillingen ’Anna, Walk With Me’ prikker til den iboende dødsangst i os alle

På Teater Katapult i Aarhus kan man opleve en tankevækkende, musikalsk forestilling om liv og død og limbo derimellem. En smuk iscenesættelse, der med sin sympatiske mission fungerer godt trods enkelte mindre gode sekvenser
På scenen til venstre sidder musiker Julie Ben Semmane, der også er idékvinden bag forestillingen. Hun skaber musik både med instrumenter som tibetanske syngeskåle og sin egen stemme, hvilket leder tankerne hen på indianske, spirituelle handlinger. Bagved står den unge mor Anna (Anna Ur Konoy), en fortravlet karrierekvinde, der kommer ud for en trafikulykke og under et hjertestop på hospitalet forsvinder ind i en fragmenteret drømmeverden.

På scenen til venstre sidder musiker Julie Ben Semmane, der også er idékvinden bag forestillingen. Hun skaber musik både med instrumenter som tibetanske syngeskåle og sin egen stemme, hvilket leder tankerne hen på indianske, spirituelle handlinger. Bagved står den unge mor Anna (Anna Ur Konoy), en fortravlet karrierekvinde, der kommer ud for en trafikulykke og under et hjertestop på hospitalet forsvinder ind i en fragmenteret drømmeverden.

Jens Peter Engedal

Kultur
6. marts 2020

Anna, Walk With Me er en musikalsk og poetisk teateroplevelse.

Den unge mor Anna (Anna Ur Konoy) er en fortravlet karrierekvinde, der hverken tager sig tid til sin lille datter eller sin gamle far. Lige indtil hun en dag kommer ud for en trafikulykke, og hendes hjerte går i stå på hospitalet.

Under hjertestoppet forsvinder Anna ind i en fragmenteret drømmeverden, hvor virkelige minder og surrealistiske oplevelser flyder sammen – og hvor hun får sat sin egen, nøgterne opfattelse af døden på prøve.

I det sorte scenerum foran publikum står to firkantede telte. Lette, halvgennemsigtige, hvide forhæng på spinkle metalstativer, der både kan skjule og fremvise alt efter, hvordan Kasper Daugbergs virkningsfulde lyssætning bringes i spil.

Scenografien og en lang række livagtige dukker, der indtager rollerne som de andre mennesker i Annas liv, er skabt af Rolf Søborg Hansen, som også selv er på scenen – både som dukkefører og statist.

Bag forhængene skaber han med rekvisitter og lommelygter billeder til Annas fortælling om ulykken. Små sekvenser, der enkelte gange kammer over og fylder så meget, at de tager fokus fra ordene, der ellers er stærke nok til at skabe indre billeder.

Anna Ur Konoys Anna ser lille men stærk ud, som hun står der på scenen i sit lyse tøj og let pjuskede hår. Hun har netop rejst sig fra hospitalssengen, hvor hun har efterladt en tom dukkeskal-udgave af sig selv.

Det er et billede, de fleste kender – ikke mindst fra filmens verden. Den døende, der rejser sig fra dødslejet og ser sin egen krop ligge tilbage. Anna ser sig lidt forundret omkring med sine store, klare øjne, før hun træder ud gennem det hvide forhæng og står i passagen mellem de to telte, hvor en enkelt, lysende pære hænger i mørket.

Symbolikken med lyset i mørket er tyk, men instruktør Petra Berg rammer generelt en fin balance i sin iscenesættelse.

Døden findes (vistnok) ikke

Fra start til slut akkompagneres Annas fortælling og tanker af et næsten drømmeagtigt lydbillede. På scenen til venstre for de to telte sidder musiker Julie Ben Semmane, der også er idékvinden bag forestillingen.

Hun skaber musik både med instrumenter og med sin egen stemme. Dybe, beroligende toner fra tibetanske syngeskåle som fra klangmeditation, ordløs sang, der leder tankerne hen på indianske, spirituelle handlinger, rislen og knitren fra små, ikke synlige ting i hendes hænder og elektroniske rytmer, der ligner musik, vi kender fra andre sammenhænge. Et blandet, men alligevel harmonisk lydbillede.

»Døden findes ikke,« konkluderer Anna Ur Konoys Anna efter at have vandret gennem sine egne barndomsminder.

Hun har levet hele sit liv tæt på døden. Hendes farfar skød sig selv, da hun var barn. Hendes far er dødssyg. Og hendes arbejdsdag som retsmediciner er fuld af døde mennesker. Alligevel får nærdødsoplevelsen hende til at hævde, at døden ikke findes. At et liv hverken kan »skabes eller tilintetgøres. Kun transformeres«.

Anna, Walk With Me bygger på interview med mennesker, der selv har haft en nærdødsoplevelse. Teksten er skrevet af to dramatikere; danske Julie Petrine Glargaard og britiske Nina Berry.

Omdrejningspunktet for det hele er døden og kærligheden. Det er et sympatisk projekt at forsøge at fjerne den byrde, som frygten for døden er for langt de fleste mennesker. Også selvom der er noget grundlæggende selvmodsigende i udtalelserne.

For hvordan kan mennesker med nærdødsoplevelser vide noget endegyldigt om døden? De er jo netop ikke døde. De har befundet sig i det limbo, som man også rent videnskabeligt lægger an til at forske i. Men den reelle viden om døden må vi nok alle vente på, til vores tid kommer.

Specifikt til skabelsen af Anna, Walk With Me, der er blevet til i et samarbejde med Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret i Holstebro, modtog det lille aarhusianske teater Katapult i 2019 700.000 kroner fra Statens Kunstfond.

En utvivlsomt mærkbar tildeling – især set i lyset af, at teatret senere samme år modtog det største tilskud nogensinde fra samme fond på to millioner kroner til egenproduktioner i to år frem.

Hvis Anna, Walk With Me kan ses som et eksempel på det kunstneriske niveau, som Katapult lægger for kommende produktioner, vil det bestemt blive interessant at følge teatrets program fremover.

’Anna, Walk With Me’. Teater Katapult i koproduktion med Odin Teatret. Idé: Julie Ben Semmane. Tekst: Julie Petrine Glargaard og Nina Berry. Instruktør: Petra Berg. Scenografi og dukker: Rolf Søborg Hansen. Komponist og lyddesign: AYO & Julie Ben Semmane. Lys: Kasper Daugberg. Oversættelse: Elias Blicher. Med: Anna Ur Konoy, Julie Ben Semmane og Rolf Søborg Hansen. Spiller på Teater Katapult til den 18. marts og på Odin Teatret den 20.-21. marts.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her