Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

For USA er det bedste ved Danmark: Grønland

Ny bog fremhæver, hvordan kongerigets nordligste del er betydningsfuld for alliancen med Amerika
Med den russiske missiloprustning i det arktiske område er Grønland blevet endnu vigtigere for det amerikanske beredskab. Det var et forsøg på en snuptagsløsning, da USA’s præsident, Donald Trump, tilbød at købe Grønland med ordene: ’I princippet er det ikke andet end en stor ejendomshandel.’

Med den russiske missiloprustning i det arktiske område er Grønland blevet endnu vigtigere for det amerikanske beredskab. Det var et forsøg på en snuptagsløsning, da USA’s præsident, Donald Trump, tilbød at købe Grønland med ordene: ’I princippet er det ikke andet end en stor ejendomshandel.’

Lucas Jackson

Kultur
27. marts 2020

Et lille land med en truende nabo gør klogt i at søge beskyttelse hos en fjernereliggende stormagt. Derfor søgte Cuba under Den Kolde Krig at tækkes Sovjetunionen. Og i vort eget lands historie: Derfor søgte Danmark i tidligere tider gode relationer med Rusland – for derved at rejse et værn mod først Sverige, siden Prøjsen. Det var Rusland, der skræmte Prøjsen ud af Den Første Slesvigske Krig 1848-51 – og således gav Danmark en overmodig fornemmelse af sejr.

Da det i 1864 igen brændte på i Slesvig, var Rusland svækket af sit nederlag til Storbritannien, Frankrig og Osmannerriget i Krimkrigen 1853-56. Rusland kunne ikke længere skræmme Prøjsen fra fortræd mod Danmark, og Storbritannien skuffede danske forventninger om at træde i beskytterrollen. Fra nederlaget i 1864 frem til Anden Verdenskrig var Danmark uden stormagtsværn mod den mægtige nabo i syd.

Men netop Anden Verdenskrig åbnede en ny mulighed for beskyttelse mod fjenden, der nu hurtigt tegnede til at blive Sovjetunionen. Den handlekraftige danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, erklærede sig efter den tyske besættelse af Danmark 1940 uafhængig af den nazikuede danske regering.

Kauffmann skaffede Danmark amerikansk goodwill ved »I kongens navn« at stille Grønland militært til rådighed for amerikanerne. Det gav Kaufmann adgang til at optræde som Danmarks repræsentant sammen med de allierede krigsmagter. I København skummede den regering, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. Kaufmann blev anklaget for landsforræderi.

Efter Tysklands nederlag i 1945 blev Kaufmann pludselig til officiel dansk helt, og hans Grønlands-aftaler med USA blev dansk politik.

Om denne udvikling, og hvad der siden er fulgt, kan man læse i den velinformerede bog Sprækker – Om rystelserne i venskabet mellem Danmark og USA. Forfatteren er Torsten Jansen, tidligere USA-korrespondent for DR og siden pressechef på den danske ambassade i Washington.

’Sprækker – Om rystelserne i venskabet mellem Danmark og USA’. Torsten Jansen.

Ereolen
Skabelsen af en krigsalliance

For at befæste sit forhold til Danmark – og dermed sit greb om Grønland – lagde USA i 1948 pres på Danmark for at træde ind i den Nato-alliance, der var under stiftelse. Et pressionsmiddel var den amerikanske genopbygningshjælp til Europa, Marshall-hjælpen, som også Danmark var forslugen på at få del i.

Den amerikanske ambassadør i København gør Marshall-hjælpen særdeles tydelig som pression på et møde med fire førende socialdemokratiske politikere: H.C. Hansen, Vilhelm Buhl, Jens Otto Krag og Viggo Kampmann. Krag citerer i sin dagbog Buhl for følgende klarsyn efter den amerikanske belæring:

»Vi sidder i saksen. Vi glider i hænderne på USA, uanset hvad vi griber og gør – alene på grund af Grønland.«

Og jo, Danmark blev som bekendt medlem af Nato i 1949. Et tilbageholdende medlem, ganske vist, men det bar USA i årtier over med. Grønland var det afgørende danske bidrag til USA’s egen sikkerhed.

At et folketingsflertal i 1980’erne tvang den borgerlige Schlüter-regering til en række Nato-fodnoter mod den amerikanskstyrede atomvåbenpolitik, kom heller ikke til at slå dybe skår i forholdet til USA. Det hævdede borgerlige regeringspolitikere ganske vist, men som historikeren Bo Lidegaard udtaler i Jansens bog: »Det generede amerikanerne, men det var ikke noget, der såede tvivl om vores Nato-medlemskab.«

Samarbejdet kompliceres af præsidenten

Med Donald Trump på præsidentposten har USA skruet bissen på over for sine allierede – så truende, at man kan tvivle på, om Trump overhovedet ønsker dem som allierede.

Jansen citerer førende danske politikere for at grue for, hvad det vil betyde for den dansk-amerikanske alliance, hvis Trump får fire år til i Det Hvide Hus. Selv den inderligt amerikanskvenlige tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen siger ligeud: »Det bliver vanskelige vilkår, hvis Trump fortsætter til 2024.«

Igen er Grønland i spil. Med den russiske missiloprustning i det arktiske område er Grønland blevet endnu vigtigere for det amerikanske beredskab. Et forsøg på en snuptagsløsning lå i Trumps tilbud om at købe Grønland. I et tv-interview forklarede Trump: »I princippet er det ikke andet end en stor ejendomshandel. Grønland koster Danmark næsten 700 millioner dollar om året, så det skader Danmark og koster landet dyrt. Strategisk ville det være godt for USA, og vi er en nær allieret til Danmark.«

Men, se: Hvis USA bemægtigede sig Grønland, behøvede USA måske slet ikke være allieret med Danmark. Mon Trump er blind for den pointe?

Læs mere om det spegede arktiske spil i Jansens indsigtsfulde bog.

’Sprækker – Om rystelserne i venskabet mellem Danmark og USA’. Torsten Jansen. Gyldendal. 304 sider. 250 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her