Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Med verden i ryggen’ er en voldsom og tragisk historie om livet med en bipolar lidelse

Tyske Thomas Melle skriver stærkt og ambivalent om en sygdom, der ødelægger alt
Kultur
27. marts 2020

Autofiktion lever af forestillingen om det stabile jeg. I stedet for en skarptskåret historie leverer mange autofiktive værker lange udpenslinger af en persons tanker og handlinger.

Men ved at forfatter og læser indgår en slags kontrakt om, at jeget i teksten er lig med forfatterens jeg, bliver de mange detaljer og beskrivelser ladet med den pirrende fornemmelse af at få et intimt indblik i et andet menneskes liv.

Et menneske, der bevæger sig rundt ude i den fælles, genkendelige virkelighed.

I tyske Thomas Melles Med verden i ryggen er jeget imidlertid alt andet end stabilt. Fortælleren har nemlig en bipolar lidelse, hvilket betyder, at hans liv veksler mellem årelange depressive og maniske perioder.

Bogen er opdelt i tre lange afsnit om årene 1999, 2006 og 2010, hvor Melle er allerhårdest ramt. Dermed bliver den en »kuldsejlet dannelsesroman« om en begavet studerende, der udvikler sig til en prisvindende forfatter, men som samtidig får sit liv ødelagt af sygdom.

Melles maniske tilstand ledsages ofte af paranoide psykoser, som blandt andet får ham til at se kendte mennesker overalt. I en periode har han sex med Madonna, og på en café ser han Michel Foucault, som slet ikke er død, men bare har været bortrejst og nu er kommet tilbage for at arbejde som bartender.

Sygdommen gør alting til tegn, alle ytringer til henvendelser. Plakater og lysreklamer håner Melle, og stort set alle sangtekster handler om ham:

»David Bowie [havde] gættet mit navn på Space Oddity (1969), og i begejstring over at have ramt plet gentog han det i 1980 på Ashes to Ashes inklusive en forudsigelse af, at jeg ville ende som junkie, hvilket kort efter inspirerede Peter Schilling til sin new wave-sang Major Tom (völlig losgelöst) fra 1983«.

En uregerlig hovedperson

Melles mest omfattende vrangforestilling går ud på, at han er den nye Messias, som der – på tværs af alle religioner – er opstået en forventning om vil komme omkring årtusindskiftet.

Som frelser er Melle personligt ansvarlig for alles velbefindende, hvilket blandt andet kommer til udtryk i denne passage, der også viser nogle af hans mildest talt markante tankespring:

’Med verden i ryggen’. Thomas Melle.

Saxo
»Der havde været et kapløb om, hvor ankomsten skulle finde sted, og det havde selvfølgelig været Hitler, der i lighed med Stalin ville indrette en ny verden forud for ankomsten ved at eliminere samtlige eventualiteter inden for rammerne af Tusindårsriget og samtidig ophæve enhver messiasforventning. I sidste ende havde Hitler nemlig troet, at han var mig […] Den største forbrydelse i menneskehedens historie var blevet begået i mit navn, men før jeg i det hele taget blev født.«

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog med så uregerlig en hovedperson. Når det endelig lykkes vennerne at få Melle indlagt, udskriver han sig selv igen efter et par dage.

Han tager til receptioner og chikanerer forfattere, forlagsansatte og teaterfolk. I Berlin er han ved at blive smidt ud fra et debatarrangement, fordi han hele tiden afbryder med meningsløse spørgsmål.

Så er han pludselig i Bonn, hvor han besøger sin mor og ødelægger en tegning, han lavede som barn, hvorefter han lige så pludseligt er i Hamborg, hvor han bestiger en bakke, fordi han ikke ved, hvad han skal gøre af sin rasende energi.

På en natklub hælder han rødvin ud over Picasso, på et arbejdsværelse kaster han frugt på et maleri, fordi det forestiller ham. Hjemme i lejligheden klipper han ledningen af sit strygejern for at få det til at holde op med at ligne en mus.

Hæng på!

Med verden i ryggen har ingen genrebetegnelse og kan måske bedst beskrives som en blanding mellem en roman og et memoir. Men selv den betegnelse er ikke helt retvisende, for et gennemgående tema er netop, at sygdommen ødelægger Melles hukommelse.

Hver gang han bliver midlertidigt rask, må han konstatere, at han ikke kan forbinde sig selv med den person, der har hærget hans liv:

»Den manglende adgang til ens egne handlinger og oplevelser er endnu et kontroltab, som den akutte sygdom fører med sig, men samtidig stiller yderligere spørgsmål ved patientens identitet, der i forvejen er ramt.«

Der er noget tungt over Thomas Melles skrift, fordi den skiftevis er over- og underforklarende, på en og samme tid insisterende og modvillig. Hvis nogen har svært ved at finde sig til rette i den, vil jeg bare sige: Hæng på!

For Med verden i ryggen er en voldsom og tragisk historie om at leve med »et monster i hovedet«. Om smerten ved endelig at blive (midlertidigt!) rask, kun for at opdage, at man har ødelagt sine relationer, sin økonomi, og at alle ens tanker de seneste år har været forkerte.

Bogens helt store kvalitet er, at den skildrer en opførsel, der set udefra er håbløs, usympatisk og forrykt, men samtidig gør den bagvedliggende smerte og logik forståelig.

’Med verden i ryggen’. Thomas Melle Oversat af Jacob Jonia. Jensen & Dalgaard. 314 sider. 300 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her