Anmeldelse
Læsetid: 8 min.

En antimonarkist anmelder: seks hjerter til dronning Margrethe (ud af ni)

Dronningen er ikke aldeles elskelig. Men det er vi andre heller ikke, og måske er hun den af os, der samlet set har elsket alle danskere mest
Dronningen er ikke aldeles elskelig. Men det er vi andre heller ikke, og måske er hun den af os, der samlet set har elsket alle danskere mest

Sofie Holm Larsen

Kultur
16. april 2020

Almindelige mennesker og almindelige restauranter, film, Metallica-koncerter i Royal Arena osv. kan anmeldes til maksimalt seks hjerter, stjerner eller opadvendte tomler. Men en kongelig kan få det fulde antal hjerter – ni – som findes i det danske rigsvåben.

Dronningen er i anmeldelsen bedømt efter saglige kriterier, hvorefter der er beregnet en samlet karakter.

Som majestæt: To hjerter

Et øjeblik viger jeg tilbage fra idéen om at anmelde dronningen. Kun et øjeblik, men det er jo nok til, at hun er lykkedes som majestæt. Hun har været der hele mit liv. Hun ligner en dronning, hun taler som en dronning. Jeg har en lille smule ærefrygt for hende. Fuck.

Men ærefrygt over for andres medfødte status og ophøjethed er ikke nogen gavnlig følelse; den forvandler hjerner til ost. Det kan man konstatere, hvis man læser Berlingske og Politikens fidele 80-årsfødselsdagsinterview med majestæten.

Margrethe kan ikke gøre for, at stærke kræfter ville, at hun skulle være regent, men desværre bidrager hun selv til at vedligeholde den fyrstelige fims og fernis.

»Undskyld, men nu skal jeg ikke være meget sippet, men jeg tror ikke, at vi har gået i skole sammen, så jeg tror ikke, at vi er dus,« sagde hun på et pressemøde i 2015 til journalisten Michael Alsen, som af nervøsitet havde forsømt at tiltale hende med ’De’.

I Danmark er det kun mærkelige kasseassistenter og Weekendavisen, som er Des, så det var ikke Alsen, der begik et faux pas, men dronningen, som var uforskammet.

Det værste var, at Michael Alsen ikke protesterede. Nej, han skammede sig i B.T.

To hjerter for idéen om institutionen som noget ophøjet og for, at jeg er blevet smittet af den

Som kunstner og fantasynørd: Syv hjerter

Men selv om dronningen ikke bør æres blot for at være dronning, er hun langtfra uden meritter. Som kunstner har hun tegnet kostumer og scenografi til skuespil og ballet, designet og broderet kirkelige tekstiler, malet, tegnet og lavet decoupager, som er udklip fra magasiner og blade, der er klistret sammen på uventede måder.

Med held har hun brugt klippe-klistre-teknik til at illustrere H.C. Andersens Snedronningen (som hun i øvrigt læser op med sin behagelige, hæse stemme i en filmudgave, der let kan fremgoogles).

Når man tænker på statsoverhoveder eller regeringschefer, der maler, tænker man nok først på Churchill og Hitler, som begge var lidt dygtigere end dronning Margrethe.

Til gengæld er hun niveauer over ekspræsident George W. Bush, i hvert fald teknisk, selv om Bushs malerier af sårede Irak-veteraner er spændende motiver i lyset af, at han var skyld i deres ulykke.

Dronningen har fået en del prygl for malerierne, men de er udført med en kunstners konsekvens i sammenhængende serier, og det vidner om fokus og flid. Et yndet motiv er det mennesketomme (undersåttomme) landskab, og et af de gode af slagsen har titlen ’Fra de yderste fjelde. Under skyen’.

Dette billede optræder i en kort sekvens i DR-serien Statsministrene, hvori Poul Schlüter ondskabsfuldt roser den ramme, maleriet er hængt op i. Men Under skyen er et fedt billede! Mørk himmel og dunkelt fjeld under en lang pølseformet sky. Det er et originalt og kraftfuldt motiv, og jeg ville være glad for at have det hængende.

Mens det er inden for den royale skive at bearbejde H.C. Andersen, er det tæt på at være vovet, at dronningen som ung tegnede skitser til en illustreret udgave af Tolkiens Ringenes herre.

Det er et værk, der – også – handler om værdien af ufortyndet ædelt blod og en konges medfødte adkomst til at regere, og det er interessant, at Margrethe som dansk kronprinsesse har haft optur over historien og endda sendte sine udkast til forfatteren selv.

Måske har Ringenes herres arkaiske verden rummet en legitimitet til kongehuset, som ikke kan genfindes i vores egen.

Margrethes take på Tolkien er poetisk og nordisk som en mumidal, og Tolkien selv var ifølge internettet begejstret. Det kan jeg godt forstå.

Der findes udgaver af bøgerne med rentegnede versioner af dronningens illustrationer, og de er forbløffende gode. Særligt Saurons øje er lige i øjet.

Syv hjerter for kunsten

Som politiker: Fire hjerter

Når det kommer til dronningens mere konstitutionelt forankrede output, er nytårstalerne en hjørnesten.

De fleste danskere har hørt på dem hvert år i det meste af deres liv; de er baggrundstæppe. Men stopper man op og lytter et øjeblik, er det mest påfaldende ved nytårstalerne, at de ikke er gode. År efter år bliver 12 utrolige måneder af dronningen kogt ind til nytårsfloskler og lidt sniksnak.

Fra tid til anden antyder hun noget, der lyder mildt politisk i en af sine taler, hvorefter medierne omgående tømmer sig selv i analyser. Blandt de positive undtagelser er hendes advarsel imod antisemitisme, men ellers holder vores statsoverhoved sig typisk til betragtninger i kategorien ’borgerdyr, der hen over hækken fremfører et synspunkt, alle allerede har’.

En anden afvigelse, og det var ganske vist ikke i en nytårstale, men i Politikens aktuelle fødselsdagsinterview, var nogle bemærkninger om, at mennesket nok ikke alene har skabt de igangværende klimaforandringer.

Det var et dumt og uvidenskabeligt synspunkt, men både tilhængere og modstandere af monarkiet har godt af at høre, hvad dronningen tænker. Er man republikaner, må man glæde sig, når hun gør brug af sine menneskerettigheder og ytrer sig, og er man monarkist, må man respektere monarken nok til at tåle det.

Derfor er det bedre at have en dronning, der springer ud som ’klimaskeptiker’, end en, der holder banale taler, som er godkendt af en eller anden embedsmand.

Som statsoverhoved har dronningen på det seneste forstået at agere moralsk vejleder. Det så vi, da coronaen ramte, og dronningen holdt sin sensationelle bliv hjemme-tale på tv, som velsagtens hele befolkningen så.

Det var en tale, der skulle få folk til at blive hjemme, og dronningen sagde, at folk skulle blive hjemme. Det fungerede sgu ret godt! Der var en del, der blev hjemme.

Efterfølgende aflyste hun sin egen runde fødselsdag (og jeg tror, hun elsker fødselsdage), ligesom hun bad danskerne om at sende de blomster, som de måtte have pønset på at købe til hende, til deres egne ældre slægtninge (og jeg tror, dronningen er tosset med blomster).

Traditionelt har guder og fyrster stået for umådehold, egoisme, selvhævdelse og chaletter i Schweiz. Men i 2020 er dronningen, som politisk taler, trådt frem som et individ med samfundssind … nå ja, og klimaskepsis.

Fire hjerter for det politiske arbejde

Som farvemisbruger: Ni hjerter

I et nyere DR-program om slotte fortæller Margrethe om sin mor, dronning Ingrid, at »hun brugte morsomme farver,« og at hun blev »dristigere med farver med alderen.«

Dronningen fortsætter, med et lidt genert næsefnis: »Jeg har nok været relativt dristig fra et temmelig tidligt tidspunkt.«

Det må man sige. Som mange andre rige over en vis alder synes dronningen at følge den stil, man kalder ’late century dansk smadre-kolorisme’, altså en glæde ved firsernes primærfarver og halvfemsernes pasteller, gerne over det hele og på samme tid, sammen med mønstre og blomster. Kort sagt en stil, man i hast må kravle ind under et bord og gemme sig for.

Kunstneren Bjørn Nørgaard er af samme skole. I Roskildes Domkirke står hans gravmæle til dronningen, en såkaldt kenotaf, klar, og det er et udstyrsstykke af kasakhiske proportioner, uhæmmet i en grad, der transcenderer begreber som god og dårlig smag.

Men det egentlige monument til dronningens stil er en legendarisk regnfrakke i blomstret voksdug med gule reverser, som dronningen lejlighedsvis benytter i offentligheden.

Ifølge Billed Bladet er det uhyrlige stykke tøj designet af dronningen selv og syet af »mesterskrædderen Jørgen Bender«, og når hun har det på, ligner hun et vandrende åkandestykke af Monet malet med en halvt smeltet Zapp-is.

I slotudsendelsen fra DR fremviser dronningen nogle tunge mahognistole og -sofaer, som hun har fået beklædt med blåt og grønt stof. Ren kobolt og syre. Men hun står ved sin dristighed:

»Man skal ligesom slå igen, når man har fat i disse meget udstyrede møbler,« siger hun.

Jeg kan lide, at hun slår igen! Tænk, hvis journalisterne, politikerne, biografi- og taleskriverne droppede snobberiet og gav dronningen samme respektfulde modspil, som hun giver sine møbler. Så kunne vi komme til at se hende – og måske ville det endda forplante sig i nytårshilsenerne.

Amalienborg ser rimelig vildt ud under dronning Margrethe. Til DR siger hun, at hun selv ville synes, det ville være »morsomt« at blive indlogeret hos nogen, der havde indrettet gæsteværelserne på en tilsvarende radikal måde. Og det har hun ret i. Som regnjakken er hendes farveentusiasme udtryk for livsglæde og omsorg for andre!

Derfor får hun ni hjerter for sin stil

Som udholder af dansken: Otte hjerter

Det, der har værdighed, kan vi ikke prissætte, og det, vi kan prissætte, har ikke nogen værdighed, som Svend Brinkmann forleden sagde, med Kant, i radioen. Bortset fra Ekstra Bladet, naturligvis, der ofte har prissat kongehuset, (som er meget dyrt).

Men det handler ikke om penge. Dronningens største aktiv og hendes reelle værdi for de tre fjerdedele af undersåtterne, der ifølge medierne er monarkister, er, at hun synes at elske sit job og tager alle aspekter af det meget mere alvorligt, end de fortjener.

Selv giver hun udtryk for at være drevet af pligtfølelse. »Siden mit trettende år (da grundloven blev ændret, så hun kunne bestige tronen, red.) har min skæbne været ubrydeligt knyttet til Danmark,« siger hun til Berlingske.

Jeg giver hende ret. Det afgørende er ikke, om Margrethe skulle have strittet imod, eller at monarkiet er en forrykt idé; pointen er, at dronningen synes overbevist om at have gjort det nødvendige, og at det har fyldt hendes liv med mening.

Dronningen skal ifølge jobbeskrivelsen repræsentere nationen, og jeg tror, hun gør sig umage. Hun er troppet op overalt på kloden, uanset om hun har været snottet, nedtrykt, eller prins Henrik har været mærkelig, og jeg tror, at hun, fraset Michael Alsen, behandler folk med overskud og glæder sine gæster og værter ved at konversere på de fire fremmedsprog, hun kan.

Dronningen kerer sig om møblementet på sine slotte, hun kerer sig om regnjakker, folkelige teaterstykker, audienser med borgmestre i kødfarvede vindjakker, kanonsalutter og umoderne tiltaleformer.

Hun holder sig vågen og smiler, når andre mennesker holder taler, der er endnu kedeligere end hendes egne, og hun har ikke tænkt sig at holde op med disse ting, før hun bliver båret ud. Dronningen tror på sin tolkienske ret og pligt til at regere over os, og derfor gider hun sit folk.

Det er slående, at dronningen efter 80 år som mål for folkets konstante, servile, ulidelige, smiskende og påtrængende opmærksomhed virker, som om hun kan lide os. Virkelig lide os. Oprigtigt og inderligt. Måske er hun den, der elsker danskerne mest. Måske er hun i kraft af sin høje alder det af alle mennesker, til alle tider, som har elsket os i længst tid.

Og måske er hun også den sidste, som vil have elsket danskerne så meget.

Det er jo dog noget.

Otte hjerter for kærligheden

Aggregeret karakter: Seks

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

..efter længe at ha' savnet at bruge "De" er jeg begyndt at genoptage ordet i mit ordforråd.
Iøvrigt mener jeg at englændere, mon kun de lidt ældre? godt kan høre forskel på hvilket "you" de tiltales med.
Dronningens svar til den "dussende" journalist fandt jeg velgørende, og lidt imponerende, elegant... modsat denne artikel.

Karsten Lundsby, Per Klüver og Mogens Pagh anbefalede denne kommentar

- Jeg synes nu artiklen - anmeldelsen af Magrethe er ganske udmærket og underholdende:)

På nuværende tidspunkt er - så vidt jeg har forstået - De, Dem og Deres så taget af de nonbinære, hvilket kun bidrager yderligere til rodet i tiltaleformer;)

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Katrine Damm, hvad betyder "nonbinære"?
Tænk, Anders Sørensen, det er muligt at ha' andre hensigter med et "De" end at nedgøre! Faktisk kan et "du" være betydeligt mere nedgørende, blot til lidt oplysning. At du ved det.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Bent Nørgaard, Herdis Weins og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Ete Forchhammer, det har De sikkert ret i.

Altså det første. "Du" kan dog aldrig være nedladende/ironisk - I modsætning til "De".

Medmindre man lever i et andet århundrede, hvor "du" kan opfattes som lige lovlig personligt. Men så lever man jo netop i dette andet århundrede, og De må have mig undskyldt.

Der er - foruden nære familiemedlemmer - kun en gruppe i DK der må tiltale majæsteten med 'du', og det er sønderjyder. Det har jeg faktisk selv oplevet ved en formel tale (af daværende amtsborgmester Kresten Phillipsen) :-).

Jeg har fynske rødder, og husker at min gamle onkel indimellem sagde: "Nogle mennesker kan blive så ringe, at man er nødt til at sige 'De' til dem".

Thomas Andersen

Som 40-årig tror jeg ikke at jeg nogensinde har tiltalt andre med "De".

Og jeg har da trods alt levet halvdelen af mit liv i forrige århundrede :)

Helge Hübschmann

@Randi Christiansen
Helt enig - meget præcis iagttagelse og analyse. - Jeg var selv en del af "ungdomsoprøret" - eller snarere i periferien af det. Og store dele af det var da helt bestemt berettiget, herunder mest og ikke mindst kvindeoprøret op gennem 70'erne.
Men desværre røg barnet ud med badevandet i ganske mange tilfælde. Og det lider både vore sociale relationer og omgangsformer og ikke mindst folkeskolen under i dag.
Jeg har egentlig ikke noget problem med at være dus med det meste af verden - og da slet ikke f.eks. her i et debatforum - men jeg gider ikke være på "fortroligt fornavn" med alverdens idiotiske og uopdragne sælgere i telefonen, som tiltaler mig nærmest patroniserende og ignorerer, når jeg fortæller dem, at jeg ikke er interesseret, fordi deres såkaldte sælgertræning har lært dem, at de ikke skal acceptere "nej tak" som et svar, men bare buse på og forsøge at manilpulere sig igennem. Ligesom jeg ikke gider blive tiltalt med "du" ved personlig kontakt, hvis det er kombineret med uopdragen og stupid flabethed af den karakter, man kan møde hos mest unge, men i dag desværre også lidt ældre uheldige eksemplarer af menneskeracen.
Man kan jo bl.a. i disse dage læse om i pressen, hvordan velmenende mennesker er blevet direkte fysisk overfaldet af sådanne åbenbart noget fejlkonstruerede eksemplarer, når de venligt har bedt om lidt større afstand i en butik i overensstemmelse med påbudet fra myndighederne. En sådan adfærd erindrer jeg ikke at have oplevet i mine barne- og teenageår i 50'erne og 60'erne.

Trond Meiring, Herdis Weins og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Ete Forchhammer:
Nonbinær; som jeg har forstået det: flydende kønsidentitet, hverken - eller kvinde/mand, både - og kvinde og mand...
Du - De(?) søger bare på 'nonbinær betydning' så er der ganske meget læsestof til corona-karantænen;)

Ete Forchhammer

Tak, Katrine Damm. Jeg havde nået at slå ordet op - og konstateret at det blev jeg ikke klogere på sammenhængen her af. Ej heller på om det er mig der er dette nonbinære? Tja... ros ta'r jeg 100% med stort forbehold - jeg kender mig selv. Ris vender jeg, er der noget om snakken? Alt efter svaret går jeg videre med undersøgelsen eller dropper emnet.
Men jeg har da fået udvidet mit ordforråd... hvornår jeg så får brug for det ord igen? Hm, jeg har ikke ustraffet været gift med en statistiker, så måske hver dag de næste 14 dage og så aldrig mere i mit liv?
Tid under coronakrisen? Jeg har rigelig med dårlig samvittighed over hvad jeg ikke når... men ellers tak for anbefalingen.

Thomas Andersen

Hmmm

Kan være at man bare skal afstå fra at skrive i det her debatform, det var ellers dejligt at folk kunne være civiliserede nok til at kunne tale pænt til hinanden.

Men altså, indlæg, som ikke på nogen måde har kunnet opfattes som i strid med retningslinjerne, bliver åbenbart bare slettet og det er da ødelæggende for oplevelsen.