Læsetid: 3 min.

’Mit børnehjem i Kabul’ fortæller charmerende om en af verdenshistoriens bifigurer

Gadedrengen Qodrat vokser op på et børnehjem i det sovjetisk kontrollerede Afghanistan i Shahrbanoo Sadats på én gang livsbekræftende og lidt forstemmende ’Mit børnehjem i Kabul’
Der er en sjælden uskyld over de scener i Shahrbanoo Sadats ’Mit børnehjem i Kabul’, hvor Qodrat (nummer to fra venstre) og hans venner leger, udforsker og taler om, hvem de er forelsket i.

Der er en sjælden uskyld over de scener i Shahrbanoo Sadats ’Mit børnehjem i Kabul’, hvor Qodrat (nummer to fra venstre) og hans venner leger, udforsker og taler om, hvem de er forelsket i.

Scanbox

23. april 2020

Shahrbanoo Sadats nye film, den danskproducerede Mit børnehjem i Kabul, er en charmerende og paradoksalt nok både en forstemmende og livsbekræftende oplevelse. Den foregår i 1989 og fortæller om den 15-årige gadedreng Qodrats oplevelser på titlens børnehjem i et sovjetbesat Afghanistan, der forandrer sig, da Muren falder, og den sovjetvenlige præsident må gå af.

Tidligt i filmen bliver Qodrat (Quodratollah Qadiri) kaldt ind på børnehjemmets kontor, hvor også den tilhørende skoles personale holder til, for at demonstrere, hvilket niveau han befinder sig på i forhold til undervisningen. Forstanderen, der går foran drengen, hilser undervejs hjerteligt på en af de kvindelige lærere og taler med sin kvindelige næstkommanderende.

Mod slutningen af filmen – efter sovjetrepublikkens fald, hvor Afghanistan er blevet en muslimsk nation – kommer Qodrat igen ind på kontoret, og denne gang har alle kvinderne tørklæder på. Forskellen er slående, og det er en meget afdæmpet og elegant måde at vise radikal forandring på, uden at det får lov til at tage fokus fra det egentlige, nemlig Qodrat og hans historie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • David Zennaro
Fødevarestyrelsen Mørkhøj og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu