Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Forfatter Zadie Smith siger, at tegneserien ’Sabrina’ er den bedste bog om den tid, vi lever i

Nick Drnasos tegneserie ’Sabrina’ er en isnende dissektion af demokratiets krise i den digitale tidsalder
Nick Drnasos tegneserie ’Sabrina’ er en isnende dissektion af demokratiets krise i den digitale tidsalder

fra bogen

Kultur
17. april 2020

»Hvis du har ét ensomt væsen, der klaprer løs på tastaturet: magtesløs. Forén dem, og du har en styrke, der skal tages alvorligt, og som kan flytte bjerge. Lad os bevise, at vi kan samles om et fælles mål. Lad os fremelske et rummeligt fællesskab af bekymrede borgere og skeptiske vagthunde.«

Sådan lyder det fra den anonyme taleradiovært i amerikanske Nick Drnasos isnende dissektion af demokratiets krise i den digitale tidsalder, Sabrina – en tegneserie, der markerer et imponerende tigerspring for den kun 30-årige chicagoaner, som allerede i 2016 imponerede med sin debut, tegneserienovellesamlingen Beverly.

Sabrina udkom forrige år på originalsproget og for nylig i glimrende oversættelse på dansk. Den har modtaget stort bifald blandt kritikerstanden og blev nomineret til Bookerprisen i Storbritannien. Forfatteren Zadie Smith kalder den »den bedste bog – inden for alle kunstformer – jeg har læst om den tid, vi lever i«.

Om dét holder nu, hvor COVID-19 er ved at omdefinere vore liv og samfund, er usikkert, men den følelse af eksistentiel skræk, Sabrina fremmaner i sin skildring af, hvordan tragiske fakta opløses i det mediebårne samfundsdyb klinger fortsat rent.

fra bogen

Sabrina Gallo er navnet på en ung kvinde, der bortføres og myrdes. Vi møder hende kun kort, og tragedien sker off-panel. Vi følger et par af hendes pårørende i deres ensomme bearbejdelse af det skete. Deres kontakt med hinanden bryder hurtigt sammen, og så er der kun radiobølgerne og internettet tilbage …

Søger tilfugt i konspiratorisk DAB-radio

Sabrinas kæreste Teddy flygter til Colorado, hvor hans barndomsven, den fraskilte Calvin Wrobel har tilbudt ham husly blandt flyttekasserne i hans alenebolig. Han tilbringer broderparten af de næste måneder på en madras i det tomme børneværelse, for nedrullede persienner og kun iført sine underbukser.

Om natten skriger han.

Nick Drnaso: ’Sabrina’. Oversat af Astrid Skov-Jakobsen. Fahrenheit. 204 sider. 248 kroner.

Saxo

Calvin arbejder med signalsikkerhed i luftvåbnet, har indrettet en overlevelsesbunker i sin garage og drømmer om at flytte til Florida for at være tæt på sin datter og ekskone, med hvem han har anstrengte videosamtaler på nettet. Sabrinas død og Teddys tilstedeværelse tærer på ham og hans evne til at arbejde.

I mellemtiden søger Teddy tilflugt i en DAB-radio tunet ind på den i indledningen nævnte taleradiostation, der a la virkelighedens Alex Jones’ Infowars udpumper konspirationsteorier om tankekontrol og ulmende statskup foranstaltet af globalister og The Deep State. Stift og tavst klynger Teddy sig til det.

Sabrinas søster Sandra er efter mordet ude af stand til at finde nærhed hos sin kæreste. Hun reagerer i vrede over Teddys flugt og søger tilflugt i en fåmælt og blankøjet terapigruppe. Hendes del af historien er mere skabelonagtig, ja endda en anelse sentimental, og bliver aldrig helt tilfredsstillende.

Den nedadgående spiral tager for alvor til, da en videooptagelse af mordet lækkes på nettet. Calvin bliver nu hjemsøgt af journalister uden for sit hus og over internettet af selvbestaltede ’sandhedskrigere’, der afviser politiets forklaring om, at morderen var en typisk ’ensom ulv’ af incel-snit, som efterfølgende tog sit eget liv.

Disse forsøger at rekruttere Calvin i deres jagt på ’sandheden’ om mordet – forsøg, der hurtigt udvikler sig til regulær intimidering. Stilfærdigt indlejres små modsætninger i fortællingen, som på skræmmende vis får læseren til at gribe sig selv i at tvivle.

Drnaso beskriver et samfund, hvor fællesskaber er forestillede snarere end nærværende. Hans figurer er tegnet i ren streg og flade, mutte farver, stiliseret som i evakueringsarket i et passagerfly og indsat i geometrisk forenklede perspektiviske rum a la grafikken i first person shooter-spil af den art, Calvin finder social kontakt igennem. Vejene, tankstationerne, restauranterne og supermarkederne er mennesketomme: Indre landskaber, der sætter tonen.

Gælden til den ældre Chicago-kollega Chris Ware er til at få øje på, men Drnasos blik er mere køligt registrerende, nærmest følelseskoldt. Todd Solondz’ film er blevet nævnt, men Drnaso når ud over dennes kynisme. Michel Houellebecqs mere kuldslåede passager kan noget lignende, men Drnaso er ikke på samme måde interesseret i at udpensle menneskelig armod. Tværtimod er det, som om han forsøger at gendrive netop denne: Sabrina er klassisk dystopi – en skarp vinkel på aspekter af vores virkelighed, der minder os om, hvor skrøbelige vi er, som samfund og individer.

Nick Drnaso: ’Sabrina’. Oversat af Astrid Skov-Jakobsen. Fahrenheit. 204 sider. 248 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her