Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

I Fortnite satte rapperen Travis Scott en astronomisk standard for virtuelle koncerter

Vi kan lige så godt vænne os til de virtuelle koncerter i en verden, hvor vi skal holde afstand. Og hvis de foregår på rapperen Travis Scott og hans udviklingsteams astronomiske niveau... så lad gå da
Fra koncerten.

Fra koncerten.

Screenshot

Kultur
1. maj 2020

Personen med store kaninører foran mig har fået den ide at løfte et brændende mikrofonstativ i vejret og med begge hænder pumpe det op og ned under rapperen Travis Scotts koncert. Irriteret overvejer jeg at skyde vedkommende – som jo trods alt senere kunne vise sig at være en farlig rival – men jeg besinder mig og hopper i stedet fem meter op i luften og væk.

Det står ellers frit for at pløkke løs på hinanden med diverse skydevåben under koncerten med den 28-årige amerikanske rapper Travis Scott, men det virker ærlig talt lidt uhøfligt. I stedet er viben klart mere a la våbenhvile. Som var vi lige stået op af Første Verdenskrigs skyttegrave for at fejre jul med fjenden.

Det er vi på en måde også. Vi har så bare indstillet skydningen under et nutidigt battle royale, en kamp mellem 100 spillere på en ø i verdens mest populære onlinespil Fortnite: et third person shooter-spil, hvor du ser din avatar foran dig på skærmen, mens du styrer den rundt i en postapokalyptisk, men ret så solbeskinnet og idyllisk verden, hvor man samler ammunition, skydevåben og medicin – alt sammen for at kunne overleve længe nok til at dræbe alle andre.

I singleplayer-modus — hvor man altså kun er på hold med sig selv — er der kun én vinder, én overlevende i et spil Fortnite. Man skyder for at dræbe de 99 andre og stå sejrrigt tilbage på øen. Og takket være spillets enkle, ublodige og Candy Crush-farvede grafik er Fortnite elsket blandt børn og unge – og accepteret blandt (de fleste) forældre.

Mindelser om Bataclan

Alt dette er en mærkværdig kulisse for en virtuel koncert med en amerikansk rapstjerne, men det er givetvis en farbar vej til at nå en række unge potentielle lyttere. Koncerten er annonceret nogle dage i forvejen. Der tælles ned på et ur. Vi har fundet scenen ved at gå eller flyve efter den enorme lilla lyssøjle, der kan ses fra overalt på øen. Nu venter vi i al uskyldighed, men bibringes også associationer til terrorangrebet på Bataclan i Paris i 2015. For mens vi står foran scenen, kan vi i baggrunden høre skudsalver fra automatvåben affyret af de spillere, der ikke skal til koncert.

Ved den amerikanske EDM-dj Marshmellos koncert i Fortnite i starten af februar skabte spillets omstændigheder et nærmest mareridtsagtigt optrin, akkurat da koncerten var slut. Spillerne begyndte at skyde på hinanden, mens de flokkedes om dj-pulten.

Denne ufrivillige kunsthappening med menneskelig selvdestruktion som tema var klart det bedste ved den infantil-technoidt gøglede koncert. Det var bare en flom af klare farver, konfetti, fyrværkeri og tivoliseret elektronisk dance music. Ud over nogle store hologramdansere føltes det bare som en tamt realistisk udgave af en koncert ude i virkeligheden. Flammekasterne skød for eksempel kun fem meter op i luften. Hvorfor overholde den fysiske verdens love i et computerspil?

Travis Scott styrer vejret

Det gør Travis Scott og hans udviklingsteam heldigvis ikke natten til fredag dansk tid. Da den amerikanske, psykedelisk betonede trap-rappers såkaldte Astronomical-koncert begynder i Fortnite popper en hologramklode med tivoliforlystelser udenpå og en bashøjtaler i hjertet op på himlen over scenen. Ud skydes en violet komet, som lander på Fortnite-øen med et brag for at åbenbare en gigantisk udgave af Travis Scott i bar overkrop. Sixpack und alles.

Travis Scotts bevægelser til musikken giver mening, de har et – behersket – groove. Og han ligner en gud i et LSD-farvet astrotrip. Det kan godt være, at grafikken er forholdsvis primitiv i Fortnite sammenlignet med de voksnes skydespil anno 2020. Men animationen er til gengæld på et helt andet niveau end i et andet avatarspil, den store, virtuelle verden Second Life, der blev åbnet tilbage i 2003.

Her har Rihanna, U2, Suzanne Vega og Duran Duran så tidligt som I 2006 givet nogle af verdens første virtuelle koncerter, og det har været ulidelig kikset i al sin grovpixellerede animationskatastrofe. Ikke mindst fordi de forsøgte at mime virkeligheden.

Avatar-udgaven af Larry Mullen Jr., trommeslager i U2, der tæskede helt tilfældigt med sine trommestikker. Komplet arytmisk. Eller Rihanna, der aldrig rigtig fik mikrofonen op til munden og mest fik den op i panden.

Til enden af universet

Her i 2020 leverer Travis Scott sin vokale vare, men at tale om en livebegivenhed giver ikke mening. Det hele er sandsynligvis et stort præindspillet show.

Hans lidt under ni minutter lange virtuelle koncert er til gengæld lidt af en æstetisk nydelse og går slet ikke efter nogen form for realisme. Og den er udstyret med en form for narrativ.

Efter at have vadet rundt som en hiphop-Godzilla på Fortnite-øen bliver alt med ét slag undervands, komplet med Travis Scott i dykkerdragt og boblende undervandslyde. Det narkotiske trip fuldbyrdes, da vi ryger helt ud i rummet med ham. Her sidder han så på en planet med en fucked up smiley-rumhjelm på, mens meteorer hagler løs. Og til sidst glider vi alle sammen mod et hvidt lys – vistnok for enden af universet. Vi når lyset, og så er koncerten slut.

Det er denne psykedeliske og afrofuturistiske iderigdom og frihed, der gør Travis Scotts til noget ekstraordinært.

Kontroltab som trick

I alt overværede 27,7 millioner Fortnite-spillere koncerten – der er blevet  opført i alt fem gange torsdag, fredag og lørdag amerikansk tid i sidste uge – med Travis Scott. Det er rekord for en virtuel koncert.

Men inden for hvert spil kan der kun være 100 tilskuere – et magert fremmøde, der modarbejder en egentlig kollektivstemning.

Det blev løst ved at gøre Scotts koncert til en form for kosmologi, vi blev inddraget i. Vi fik en verden at se, ikke en scene. Og det blev også løst ved at frarøve spillerne kontrollen over deres avatarer: Tyngdekraften på øen blev vendt på hovedet, vi fløj ud i verdensrummet. Og det oplevedes som et kontroltab, der morsomt illustrerer det, vi også kan opleve ved de bedste og vildeste koncerter herude i virkeligheden. Overgivelse. En metafor for det, musikken kan gøre ved os.

Travis Scott: ’Astronomical’ – Koncert i onlinecomputerspillet Fortnite, natten til fredag 24.4.

 

Serie

Kulturelle fællesskaber under isolationen

Museerne, teatrene, læsegrupperne, dansefesterne, biograferne, korene, kirkerne og højskolerne er lukkede. Så kulturredaktionens medlemmer forsøger under coronakrisen at oprette et fælles kulturelt og socialt liv fra vores isolation – online. Vi rapporterer løbende fra de mange tilbud og egne eksperimenter

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her