Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

’Hollywood’ fortæller om 1940’ernes Hollywood – eller om hvordan filmbyen kunne have været

Det var svært at være kvinde, homoseksuel og sort i 1940’ernes Hollywood. Men hvad nu hvis en flok idealister havde sat sig for at lave om på tingene? Det spørgsmål giver Ryan Murphy og Ian Brennan et svar på i Netflix-miniserien ’Hollywood’
Jack Costello (David Corenswet, i midten) drømmer om at blive filmstjerne, og det er han ikke alene om i Ryan Murphy og Ian Brennans miniserie, ’Hollywood’.

Jack Costello (David Corenswet, i midten) drømmer om at blive filmstjerne, og det er han ikke alene om i Ryan Murphy og Ian Brennans miniserie, ’Hollywood’.

Netflix

Kultur
1. maj 2020

Det lyder næsten som noget, en af de idealistiske hovedpersoner i en tv-serie af Aaron Sorkin kunne finde på at sige. Men det er hentet fra en anden amerikansk tv-gigant, Ryan Murphys nye miniserie, Hollywood, som fra 1. maj kan ses på Netflix.

»Nogle gange tror jeg ikke, at folk her i byen ved, hvilken magt de har. Film viser os ikke kun, hvordan verden er, men hvordan verden kan blive. Hvis vi ændrer måden, vi laver film på, tager en chance og laver en anden slags historie, tror jeg, at vi kan forandre verden‚« siger den aspirerende instruktør Raymond Ainsley (Darren Criss) til Dick Samuels (Joe Mantello), der er produktionschef hos det store filmselskab Ace Pictures.

Året er 1947, og drømmefabrikken Hollywood er et hvidt, mandsdomineret, heteroseksuelt minisamfund, hvor Ainsley gerne vil lave en film med en asiatisk skuespiller, Anna May Wong (Michelle Krusiec), i hovedrollen.

Den unge instruktørspire ser hvid ud, men han er halvt filippinsk og har en sort kæreste, skuespilleren Camille Washington (Laura Harrier), som er på kontrakt hos Ace Pictures og selv drømmer om at slå igennem på film. Ikke i de sædvanlige sorte småroller som stuepige eller servitrice, men i hovedroller, hvor hendes hudfarve intet betyder – hvor hun bare får lov til at spille et menneske.

Håbefulde filmfolk

Store drømme har også Jack Costello (David Corenswet), der bor sammen med sin gravide kæreste, og som må tage arbejde på en ganske særlig tankstation, Golden Tip. Den ejes af midaldrende Ernie (Dylan McDermott), der har opgivet sin egen drøm om at blive skuespiller og nu i bogstavelig forstand ’servicerer’ filmbyens trængende og ofte ensomme mænd og kvinder.

Jack får blandt andet til opgave at tilfredsstille Avis Amberg (Patti Lupone), der er gift med Ace Amberg (Rob Reiner), Ace Pictures’ øverste chef, og som med ham har datteren Claire Wood (Samara Weaving), endnu et ungt menneske med stjernedrømme.

På Golden Tip møder Jack en håbefuld, sort, homoseksuel manuskriptforfatter, Archie Coleman (Jeremy Pope), der har skrevet et manuskript om en ung, hvid skuespiller, Peg Entwhistle. Hun tog sig af dage ved at kaste sig ud fra det berømte Hollywood-skilt, da hun fik at vide, at hun var blevet klippet helt ud af den film, hun havde satset alt på, ville gøre hende til stjerne.

Det er manuskriptet til Peg, som Raymond Ainsley får stukket i hånden, da han bliver hyret til at instruere sin første film for Ace. Og det er produktionen af Peg, der er omdrejningspunktet i de syv afsnit, der udgør Hollywood, og hvor denne flok brogede skikkelser finder sammen på tværs af alle de skel, der ellers inddeler filmbranchen i dem, der har og kan, og så alle de andre, der står udenfor og misundeligt kigger ind.

Lidt af en genistreg

Ryan Murphy og hans medskaber på serien, Ian Brennan, blander virkelige begivenheder og mennesker fra Hollywoods storhedstid – George Cukor, Talulah Bankhead, Noël Coward, Vivien Leigh, Hattie McDaniel, Gloria Swanson, Anna May Wong dukker alle op – med fiktive personer og skaber en alternativ virkelighed, i hvilken snæversyn og fordomme udfordres af en flok unge og lidt ældre idealister. Peg bliver således til Meg og handler nu ikke længere om en ung, hvid kvinde, men om en ung, sort kvinde. Det er ganske revolutionært og giver da også problemer.

Det er lidt af en genistreg på den måde at omskrive Hollywoods historie. Der skal nok være dem, som ikke bryder sig om det – og som synes, at Murphy og Brennan og deres medforfattere og instruktører tager sig for store friheder med, hvad der rent faktisk skete, og binder lidt for nydelige sløjfer på det hele. Personligt elsker jeg det. Jeg har en svaghed for film og tv-serier om Hollywood, hvor det til alle tider har været svært at være kvinde, homoseksuel og have en anden hudfarve end hvid.

Murphy og Brennan tillader sig at rette op på nogle af fortidens mange fejltagelser og forestille sig et mere tolerant, frisindet Hollywood, hvor sorte og homoseksuelle ikke forfølges, og hvor kvinder også kan have magt. Det er en romantisk ønskedrøm om en branche, der stadig i vore dage har problemer med chauvinisme og racisme.

Det kan godt være, at Harvey Weinstein først blev afsløret i 2017 og idømt fængselsstraf i 2020, men hans form for opførsel har været en grum og grim del af Hollywood næsten siden begyndelsen: Unge mænd og kvinder blev groft udnyttet af magtfulde mænd, der lovede at gøre dem til stjerner.

Kulørt eventyr

I Hollywood inkarneres det store rovdyr blandt andre af superagenten Henry Wilson (Jim Parsons), som insisterer på at have sex med sine mandlige klienter, inden han begynder at arbejde på deres karriere. Det går ikke mindst ud over usikre Roy Fitzgerald (Jake Picking), som gerne vil være skuespiller, men er homoseksuel og frekventerer Golden Tip, hvor han forelsker sig i Archie Coleman.

Wilson giver ham nye tænder og et nyt navn: Rock Hudson (virkelighedens Rock Hudson skjulte sin seksualitet for offentligheden hele sin lange karriere, og da han i 1980’erne døde af aids, som den første store stjerne, vakte det opsigt).

Der synes ikke at være sparet på noget i produktionen af Hollywood, der minutiøst genskaber 1940’ernes Hollywood – afsnittet med en af George Cukors berygtede søndagsfester er noget af et udstyrsstykke. Det er en både sexet og kulørt serie – to af Ryan Murphys kendetegn – og den viser gerne sine smukke unge, velspillende stjerner frem, såvel mænd som kvinder.

Murphy og Ian Brennan nyder tydeligvis at dyrke filmbyen, som den var engang – glitteren og glamouren, men også de mindre artige sider af den: Sex som valuta og magtmiddel, overgreb, knuste drømme – samtidig med at de altså prøver at forbedre den og dermed også resten af Amerika.

Aaron Sorkin laver film og tv-serier om mennesker, der altid forsøger at gøre det rigtige – også selv om de indimellem fejler – mennesker, man gerne vil være i selskab med og måske endda gerne selv være ligesom. Ryan Murphy og Ian Brennan forsøger sig med noget af det samme i Hollywood. Serien er et godhjertet, opbyggeligt og underholdende eventyr om, hvor smuk og anderledes verden kunne tage sig ud, havde det ikke været for frygtsomme, intolerante, magtbegærlige mørkemænd. Den er i sig selv et drømmesyn, men det er nu en dejlig drøm, som gerne måtte vare ved.

’Hollywood’. Skabt af Ryan Murphy og Ian Brennan. Alle syv afsnit er tilgængelige på Netflix fra 1. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her