Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Her er kunstredaktionens hjælpepakke mod åndløs kedsomhed

Hør kloge forelæsninger om kærlighed, se en dansk kunstkabaret, og dyk ned i vidunderlige kunstfilmuniverser i nettets bedste kunstarkiver. Kunstredaktionen tilbyder nettets fineste hjælpepakke mod åndløs kedsomhed
Kunstner Kirsten Astrups værk 'Urolige hjerte', som hun har skabt sammen med Maria Bordorff, handler om de danske statsbaners fordums tid, men tegner et samlet både nostalgisk og spekulativt billede af vores samfunds omkalfatring – fra kollektiv til individualisme.

Kunstner Kirsten Astrups værk 'Urolige hjerte', som hun har skabt sammen med Maria Bordorff, handler om de danske statsbaners fordums tid, men tegner et samlet både nostalgisk og spekulativt billede af vores samfunds omkalfatring – fra kollektiv til individualisme.

Kirsten Astrup

Kultur
24. april 2020

Velfærdsstatens kvinddomsprøve a la Kirsten Astrup

Stine Nørgaard Lykkebo

Der er ikke noget som en god kunstkabaret i krisetider. Hænder, der vugger op og ned på hofter i røde nederdele af uld. Falske øjenvipper, der stejler mod friserede bryn. Sang og simpel koreografi.

Kunstner Kirsten Astrup er en mester i den særegne genre, og lige nu føles hendes dystopiske, kønskritiske og morsomme filmkabaretter om velfærdstatens kollaps endnu mere nærværende.

Hendes værk Urolige hjerte, som hun har skabt sammen med Maria Bordorff, handler om de danske statsbaners fordums tid, men tegner et samlet både nostalgisk og spekulativt billede af vores samfunds omkalfatring – fra kollektiv til individualisme.

En scene og popsang derfra, Liv, Ære og Velfærd, ligger tilgængelig på Astrups Vimeo-kanal, og den går direkte i solar corona.

»Tag hånd om dig selv for samfundets skyld,« synges der. »Man er vel kollektivist?« 

Er man? Det er vi jo i fuld gang med at finde ud af. I mellemtiden har Liv, Ære og Velfærd potentiale til at blive en rigtig ørehænger. Eller landeplage.

Kirsten Astrup & Maria Bordorff: »Liv, Ære og Velfærd«, scene fra »Urolige hjerte«, 2018. Findes på: vimeo.com/kirstenastrup.

Se også: cargocollective.com/kirstenastrup

Hør Peter Voss-Knudes helende musik mod trusselsbilleder

Stine Nørgaard Lykkebo

Bag lås og slå på Museet for Samtidskunst er en udstilling af Peter Voss-Knude sat i karantæne. Heldigvis lever den danske kunstners værker også uden for murene.

En kæmpe rosakvarts ligger som et healende antiterrorværn foran synagogen i Krystalgade. Og på alle landets streamingtjenester kan du lytte til hans poppede lydværk, The Anti-Terror Album.

Voss-Knude har før arbejdet med det danske forsvar som tematik for sine værker; denne gang er det teksten KRIGSØV, som han tager udgangspunkt i.

En åbenbart temmelig islamofobisk tekst, skrevet af en dansk krimiforfatter, anvendt som fiktiv fortælling ved en stor, national krisestyringsøvelse i det danske beredskab i 2017. For at afværge den slags frygt, trusselsbilleder og fordomme har Voss-Knude komponeret et modsvar til teksten, et album med 14 numre.

Jeg ved ikke, om musikken er lige så healende som en rosakvarts, men lytteværdig er den. I en blanding af kritik og kontemplation kan du for en stund skifte skræmmende tv-billeder ud med sød musik.

Peter Voss-Knude, ’The Anti-Terror Album’, 2020. Tilgængeligt på alle streamingtjenester.

Find interview og andre lydværker på Museet for Samtidskunsts podcastplatform: http://podcastforsamtidskunst.podbean.com/

Peter Voss-Knude.

Peter Voss-Knude.

Mathias Svold

Lyt dig klog på Michael Hardts kærlighed som politisk koncept

Maria Kjær Themsen

Når nogle af de grundlæggende strukturer og instanser, som vi nærmest har anskuet som »naturgivne« pludselig er trådt ud af kraft, er det oplagt at bruge tiden på at gentænke samfundets sammenhængskraft – eller at læse eller lytte til nogen af dem, der allerede har gjort det.

Som for eksempel filosoffen Michael Hardt. Hvis man ikke orker at læse den berømte trilogi (Empire fra 2000, Multitude fra 2004 og Commonwealth fra 2000), som han har skrevet med Antonio Negri, så kan man høre Hardt på Youtube tale om kærlighed som et politisk koncept, mens man ligger afslappet på sofaen eller sidder med notesblokken og kradser de fine tanker ned undervejs.

Forelæsningen er delt op i seks kapitler af cirka ti minutters varighed. Han behandler kærligheden – med sin akademiske, men afslappede, charme – i fem kategorier. 1: kærlighed som et socialt udvidende koncept, der går ud over evnen til at elske andet end det, der ligner dig selv 2: kærlighed som både eros og agape (græske termer, som han nøje gennemgår) 3: kærlighed til det anderledes. 4: kærlighed for de fattige, hvor den fattige bliver et subjekt og ikke et objekt, og 5: kærlighed som en produktivkraft – som kærlighed til skabelse og kilden til kreativitet.

Hardt mener, at hvis vi på denne måde trænes i kærligheden som et politisk koncept, har vi muligheden for at transformere vores demokrati til at blive en legeplads for glædesfulde møder, der skaber subjekter, der rent faktisk kan skabe et nyt samfund.

Michael Hardt: ’Love as a Political Concept’ kan ses på youtube.

Michael Hardt.

Michael Hardt.

Se legesyge punk-slapstick film på ubu

Ida Marie Hede

Hjemmesiden ubu.com er en gigantisk guldgrube, et arkiv af lyd & film, som du til enhver tid kan gå på opdagelse i. Her er alt fra dadaistisk lydkunst over beatdigte til ikoniske samtidskunstfilm.

Kast dig gerne over den amerikanske kunstnerduo Stanya Kahn og Harry Dodge. Deres legesyge punk-slapstick-film trækker inspiration fra både standup og burlesque-performance. Har man læst Maggie Nelsons bog Argonauterne, er det sjovt at vide, at Dodge er Nelsons nonbinære partner.

I I Can’t Swallow It, Can’t Spit It Out fra 2006 følger vi en karakter, Kahn, som bærer vikingehjelm, snøreliv, bløder fra næsen og slæber en stor gummiost rundt i L.A. Med fantastisk humoristisk timing snakker vikingen løs til det håndholdte kamera: lige dele hjemløs og tidrejsende.

Lige nu er det særligt rørende med den pressede, ensomme figur, der prøver at give verden mening gennem sprog. Magisk er det, da hun spotter et par efterladte gummisko og begynder en virtuos anekdote om en mand, der blev smidt ud af helvede, fordi han manglede en testikel.

Stanya Kahn og Harry Dodge. ’Can’t Swallow It’, Can’t Spit It Out (2006), og alle deres øvrige film. Kan ses på ubu.com.

’Can’t Swallow It, I Can't Spit Out’.

’Can’t Swallow It, I Can't Spit Out’.

Stanya Kahn og Harry Dodge

Spring på Ryan Trecartins ekstatiske montager på speed

Ida Marie Hede

Hvis du har coronakuller, men bare vil gå planken ud, så er Ryan Trecartins film uomgængelige klassikere. Og de kan ses frit på ubu.com og vimeo. Den amerikanske kunstner blev stjerne i midt-nullerne som en del af postinternet-bølgen, hvor kunsten var en replik til nettets måde at ændre vores æstetik, perception og identitet på.

Trecartins ret vidunderlige filmunivers er da også ekstatiske montager på speed: En række suveræne karakterer looper rundt i et sortsynet, soapopera dramatisk og absurd fejrende forbrugsunivers, mens de prøver at finde en snert af mening i verden.

Debuten A Family Finds Entertainment fra 2004 er et godt sted at starte. Her møder vi en småpsykopatisk dreng, Skippy, i farvestrålende makeup, der har låst sig inde på sin families badeværelse med kniv, han skærer i sig selv med.

Nede i stuen forsøger et helt persongalleri af familiemedlemmer at få Skippy ud, mens de konstant snakker i øst og vest. Filmen ender med både død og genopstandelse, og Trecartin selv spiller flere roller.

Ryan Trecartin: ’A Family Finds Entertainment’ (2004) og alle hans øvrige film. Kan ses på ubu.com og vimeo.

’A Family Finds Entertainment’.

’A Family Finds Entertainment’.

Ryan Trecartin

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her