Læsetid: 6 min.

Lars Frosts forrige bog spruttede af vrede. Hans nye sprudler af sentimentalitet og ironi

Lars Frost dropper samfundskritikken i sin nye roman ’HAVET / Ars topiaria’ og giver sig helt og aldeles hen til søfartsromantikken
Lars Frost dropper samfundskritikken i sin nye roman ’HAVET / Ars topiaria’ og giver sig helt og aldeles hen til søfartsromantikken

Tor Birk Trads

24. april 2020

Hvis man er træt af samfundet, kan man altid stikke til søs. Det er i hvert fald en klassisk søfartsromantisk forestilling, og den boltrer Lars Frost sig vellystigt i i sin syvende bog, HAVET / Ars topiaria.

I modsætning til størstedelen af forfatterskabet handler denne sværmeriske roman ikke om mennesker i det danske velfærdssamfund lige nu, før i tiden eller ude i en nær fremtid, men om en bred vifte af arketypiske romankarakterer, hvis veje krydser hinanden, idet de havner ombord på det samme sejlskib.

Skibet sejler rundt i en nærmest mytologisk verden i en ikke nærmere angivet tid. Et ’vi’ bestående af kaptajn, styrmand, kok og matros fungerer som fortæller, når ikke romanen panorerer frem og tilbage mellem romanens nutidsplan og de afgørende punkter i karakterernes fortid, der har sendt dem til søs.

Tonen er altmodisch med et fetichistisk forhold til maritime ord og vendinger og et enkelt sted et nærmest haddocksk udbrud af eder (»Arg, du vrangvendte furie, uforbederlige!.../ Ved alle frisører i Indre By!.../ Alle hattemageres Moder!...«).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu