Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

En litteraturhistorisk begivenhed

Begivenhedskulturen har ramt dansk litteraturhistorieskrivning. Tre litterater bruger begivenheden som greb, og det er der kommet en ny slags litteraturhistorie ud af, som fortæller om finlitteraturen fra 2000 til 2019
Er '20 før 20' selv en litterær begivenhed? Ja, i dansk litteraturhistorisk sammenhæng leverer den en fornyelse af den litteraturhistoriske metode, skriver Lars Handesten, der bl.a. er anmelder ved Kristeligt Dagblad.

Er '20 før 20' selv en litterær begivenhed? Ja, i dansk litteraturhistorisk sammenhæng leverer den en fornyelse af den litteraturhistoriske metode, skriver Lars Handesten, der bl.a. er anmelder ved Kristeligt Dagblad.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
24. april 2020

Her i Informations spalter kunne man i efteråret 2019 læse 20 artikler om dansk litteratur fra årtusindskiftet og frem. Det var således vores helt nære litteraturhistorie, som i hvert fald for de sidste ti års vedkommende blev skrevet for første gang.

Man kunne ikke komme nærmere på historien, for den udspillede sig jo, lige imens man sad og læste og skrev. Disse artikler er nu samlet til en bog med titlen 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019.

Den er ikke bare et friskt take på en spritny historie, men også et forsøg på at fortælle denne historie på en anden måde, end litteraturhistorikere hidtil er gået til værks. I stedet for at inddele de tyve år i mindre perioder, ismer og forfatterskaber, har de tre litterater, Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen valgt at koncentrere fremstillingen omkring den litterære begivenhed.

Den omsiggribende begivenhedskultur har således ramt litteraturhistorieskrivningen. Men det er et godt greb, som giver en række spændende vinkler på nogle af de bøger, der udkom i løbet af de tyve år.

Det tillader samtidig at bibeholde en mere traditionelt kronologisk fremstilling, idet hvert år er tegnet ved sin særlige begivenhed, som man så igen kan perspektivere frem og tilbage fra. Det giver en meget vellykket dynamisk og levende fremstilling.

Erik Skyum-Nielsen, Tue Andersen Nexø og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen: ’20 før 20 – begivenheder i dansk litteratur 2000-2019’.

Saxo
Den litterære begivenhed kan være alt lige fra udgivelsen af et enkelt værk som for eksempel Claus Beck-Nielsens autofiktion Claus Beck-Nielsen (1963-2001). En biografi (2003) til rektors fyring fra Forfatterskolen i 2018; fra en pristale af Anders Fogh Rasmussen til lukningen af Borgens Forlag som selvstændig virksomhed.

Man får tætte analyser af få enkeltværker, men også litteratursociologiske betragtninger over forlagsvirksomhed hos små og store forlag, samt refleksioner over moderne forfatterroller, der blandt andet kan indbefatte, at man bliver taleskriver for en minister.

Er der mange ting på spil i dette kalejdoskop af en fremstilling, så ender man dog alligevel ikke med at sidde fortabt tilbage med en fuldstændig mangel på overblik.

Dels ser man nogle udviklingslinjer, hvoriblandt andet litteraturens forhold til det politiske og sociale ændrer karakter over tid, dels ser man nogle tendenser, som for eksempel kan handle om, at Udkantsdanmark bliver synlig – altså for et københavnerpublikum. Endelig ligger der i bogens komposition en indgang til 00’erne og en udgang af 10’erne.

Indledningsvis får man præsenteret et af de mest markante autofiktive værker, nemlig det netop omtalte af Beck-Nielsen. Afslutningsvis åbner man sig mod et gensyn med fantastikken med Jonas Eikas Efter solen. En epoke med fokus på den performative forfatter er angiveligt ved at ebbe ud, og vi står ved den »fabulerende fiktions tilbagekomst«.

Selvsikker og forudsigelig grund

Rigtigheden af den beskrivelse er så afhængig af, hvordan man ser på perioden. Den begivenhedshorisont, som de tre forfattere til bogen stiller op, lader noget komme til syne, mens andet så at sige forsvinder under horisonten.

Man kan derfor ikke rigtig se, at den fabulerende fiktion slet ikke har været væk. Havde man begyndt litteraturhistorien med andre værker end Beck-Nielsens, der først udkommer i 2003, men helt ulogisk får lov at tegne år 2000, så ville man se en markant fantastik af Merete Pryds Helle, Peter Adolphsen og Pablo Llambias netop det år. Ib Michael boltrede sig alle årene inden for det fantastiske og kulørte univers.

At for eksempel Michael ikke er nævnt hænger sammen med, at begivenhedshorisonten er knyttet tæt til Forfatterskolen og forfatterskaber og miljøer udsprunget herfra.

Flertallet af forfattere nævnt i denne litteraturhistorie har, som det bemærkes, gået på skolen og har – i hvert fald set fra de tre litteraters synsvinkel – domineret det 21. århundredes litteratur i Danmark.

Koordinaterne for de litterære begivenheder er først og fremmest sat af en kvalitativ målestok, der falder i tråd med det, der er udgået af Forfatterskolen og af den smag, som blandt andet kommer til udtryk i Montanaprisen.

Kun i et enkelt tilfælde afviger man fra denne systematik, når krimien, Jussi Adler-Olsen og nogle femikrimier får tildelt særskilt opmærksomhed. Det ville også se mærkeligt, men måske konsekvent ud, hvis man helt havde sprunget krimien over, når den nu kvantitativt set er helt umulig at overse.

Men nogen særlig forståelse for krimiens særlige attraktion, dens tilbud om gentagelse, genkendelse og underholdning demonstrerer dette afsnit ikke.

Heller ikke en meget populær genre som slægtsromanen og dens vigtige korrektiv til de jegfikserede autofiktioner levnes nogen nævneværdig plads, til trods for at Morten Ramsland og Marie Katrine Guldager leverede væsentlige værker. Helt ude af syne er børne- og ungdomslitteraturen, som ifølge denne fremstilling må se tilbage på to begivenhedsløse årtier.

Er 20 før 20 så selv en litterær begivenhed? Ja, i dansk litteraturhistorisk sammenhæng leverer den en fornyelse af den litteraturhistoriske metode.

Det besynderlige er imidlertid, at den ikke et øjeblik overrasker i sit valg af tekster og forfattere. Her står den på usvigelig selvsikker og forudsigelig grund.

Selv Det Danske Akademi var i 2010 i stand til at overraske, da det pludselig gav sin store pris til krønikeskriveren Jørn Riel, der oprindeligt var udkommet på det litterært set latterlige forlag Lademann. Det var en begivenhed.

Sådan kan man selvfølgelig pege på både forfattere og litterære begivenheder, som også kunne og i visse tilfælde burde være nævnt. Men vælges og vrages skal der naturligvis i den enorme mængde af litteratur, der udkommer hvert år.

Med 20 før 20 har vi har fået et godt og diskutabelt udspil til den litteraturhistorieskrivning, der går i gang, når det hele er kommet på lidt længere og mere sikker afstand.

Erik Skyum-Nielsen, Tue Andersen Nexø og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen: ’20 før 20 – begivenheder i dansk litteratur 2000-2019’. Informations Forlag, 382 sider, 300 kroner.

Lars Handesten er anmelder ved Kristeligt Dagblad og lektor i litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU.

Han har blandt andet bidraget til ’Dansk litteraturs historie 1950-2000’ (2007) og udgivet ’Bestsellere. En kultur- og litteraturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark siden 1980’ (2014).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her