Louis C.K. i nyt show: »Alle ved nu, hvad fanden jeg er til – Obama ved, hvad jeg er til«

Vi er cirka 50 minutter inde i Louis C.K.’s timelange, nye comedy special, Sincerely, før den amerikanske komiker for alvor begynder at tale om elefanten i rummet, altså den skandale, der i 2018 betød, at han på et øjeblik gik fra at være en af verdens mest populære og succesfulde komikere til at være en paria.

Det viste sig, at Louis C.K. havde presset flere kvindelige kolleger til at se på, mens han onanerede, og #MeToo-bølgen ramte ham hårdt og nådesløst – også selv om han indrømmede, hvad han havde gjort, og forsøgte sig med en slags undskyldning. Han brugte dog aldrig ordet ’undskyld’. Komikerens karriere syntes at være forbi, og han trak sig fra offentligheden for en tid.

Men så begyndte han så småt at prøve nyt materiale af på forskellige comedyklubber i USA. Tilsyneladende var krænkelserne ikke en del af hans optrædener, og det førte til spekulationer om, hvorvidt han overhovedet havde tænkt sig at tale om det – om han havde lært noget af affæren, og om han oprigtigt angrede sine transgressioner.

Siden drog han på en turné rundt i USA og Europa, mest den østlige del, hvor han åbenbart ikke er lige så ugleset som andre steder. Og i maj er det meningen, at han skal optræde i det nordlige Europa, blandt andet i Danmark – hvis det da ikke bliver aflyst.

Hvad er I til?

Forleden lagde Louis C.K. så sit nye show ud på sin hjemmeside. Det er optaget i Washington – hvor han er født – og han indleder med at tale om, hvor turbulent de seneste år har været for ham. Men det er ikke før 50 minutter inde, at han stiller det spørgsmål, publikum har ventet på:

»All right, vil I gerne tale om det? Skal vi tale om det? Jeg har ikke noget imod at tale om det.«

Svaret er jubel fra salen, og Louis C.K. fortsætter:

»Nu skal I høre – jeg vil give jer et godt råd. Her er et råd, som jeg er den eneste, der kan give jer. Her er mit råd: Hvis man nogensinde spørger nogen, ’må jeg onanere, mens du ser på …’«

Publikum griner og klapper.

»Lad mig tale ud – kom nu, lad mig sige, hvad jeg har at sige. Hvis man nogensinde spørger nogen, ’må jeg onanere, mens du ser på’, og de siger ja, så skal man bare sige, ’er du sikker?’ Det er den første del. Og hvis de siger ja, så lad for helvede være med at gøre det. Lad være med at gøre det. Fordi hør engang, hvad man så end er til, o.k., alle er til et eller andet, hvad det så end måtte være, jeg ved det ikke. I er alle til et eller andet. Jeg ved ikke, hvad det er. I er så fucking heldige, at jeg ikke ved, hvad I er til. Er I klar over, hvor heldige I er? At folk ikke ved, hvad fanden I er til? Fordi alle ved, hvad jeg er til. Alle ved nu, hvad fanden jeg er til. Obama ved, hvad jeg er til. At vide, at Obama sagde, ’Vorherre bevares’. Alle i hele verden ved, hvad jeg er til.«

Tilliden blev brudt

Umiddelbart er det sjovt, og jeg må indrømme, at jeg ligesom publikum i Washington grinede. Spørgsmålet er dog, om Louis C.K. har fortjent vores latter. I onlinemagasinet Slate skriver Matthew Dessem om den tillid, som komikeren, da han var på toppen, havde opbygget mellem sig selv og publikum. Den tillid betød, at han kunne fortælle de vildeste og værste vittigheder – ikke mindst om sine egne beskidte tanker og følelser – og det var sjovt, fordi vi vidste, at han ikke mente det. Hvis Louis C.K. fortalte en vittighed om voldtægt, så var den altid på voldtægtsmandens bekostning. Komikeren var one of the good guys.

Da det kom frem, at han havde krænket flere kvinder, var vi mange, der følte os svigtet. Jeg skrev en lang artikel om det her i avisen, og en af pointerne var netop, at tilliden mellem Louis C.K. og mig og hans øvrige publikum var brudt.

Nu var han ikke længere en brillant og begavet komiker, der gav fanden i al god smag og politisk korrekthed, når han på scenen legede med vores forventninger og udstillede vores eget hykleri ved at sige de mest forfærdelige ting om sig selv – som selvfølgelig ikke var sande. Nej, nu var han en overgrebsmand, der ikke nøjedes med at joke om sine onanifantasier, men rent faktisk udlevede dem.

Sin bedste side

Jeg skal gerne indrømme, at jeg havde en smule dårlig samvittighed, da jeg betalte de otte dollar, som Sincerely koster at downloade, og at min dårlige samvittighed ikke blev bedre, efterhånden som jeg gav slip og tillod mig at grine ad flere af Louis C.K.’s vittigheder.

I de bedste øjeblikke var det som at blive genforenet med en gammel ven, der har betydet så utroligt meget for én, og som man i dén grad har savnet, men har ventet på skulle give én en undskyldning for utroligt dårlig opførsel. Og måske lod jeg mig forføre af, at titlen på det nye show er Sincerely – oprigtigt på dansk. Jeg vil så gerne tro på, at Louis C.K. oprigtig angrer, og at han har lært noget.

Der er flere brillante øjeblikke i showet, hvor han viser sig fra sin bedste side som komiker. Som for eksempel når han taler om brugen af ordet ’retarderet’, og hvordan den har ændret sig gennem de seneste 40 år. Engang var det en beskrivelse, i dag er det et skældsord, man ikke må bruge, og pointen er velsagtens, at ord selvfølgelig betyder noget, men at de ikke nødvendigvis er ondt ment.

Eller da Louis C.K. fortæller om at gå forbi en forretning med en kørestol i vinduet og dygtigt opbygger en historie om en benløs mand for så at rive et først begejstret, siden forarget publikum ned, fordi det pludselig synes, at han er trådt over en grænse. For hvem er det egentlig, der definerer den grænse?

Som Matthew Dessem også kommer ind på i sin anmeldelse, er der flere af jokesene om for eksempel pædofili, som ikke fungerer. Ikke fordi Louis C.K. ikke har formået at fortælle dem på vittig vis, men fordi det virker forkert og usmageligt, at lige netop han taler om sin egen seksualitet – også selv om det er for sjov. Eller er det?

Mistroen sidder i én, og det kommer til at tage Louis C.K. tid til at genoprette den tabte tillid. Det ville hjælpe, hvis han udviste et oprigtigt behov for og lyst til at sone sine synder. Men det gør han ikke, i hvert fald ikke udadtil, og det er jo her, at det virkelig betyder noget i forhold til en komiker, der lever af at tale om sig selv.

’Sincerely’ kan købes og downloades via louisck.com.